Fra tiden før hipster-black
Ligfaerd er et dansk black-metalband, der fik sin oprindelse i starten af dette årtusinde under navnet Hrapp. I 2005 skiftede de Hrapp ud med Ligfaerd og begyndte på samme tidspunkt at synge på dansk – altså længe før det blev moderne. Første egentlige udspil var en EP i 2011, og siden er det blevet til to fuldlængdealbums, og specielt Dagen For Os – Natten For Eder fra 2016 viste masser af potentiale. Nu udkommer så LP nummer tre, Den Ildrøde Konge, som du de sidste par dage har kunne streame direkte her på Heavymetal.dk.
Vildskab og aggression med noget på hjerte
Albumåbneren ”Fra Helvede Frem” starter med en sagte, uhyggelig messen: ’Lucifer, Lucifer’, der hurtigt går over i et klassisk black riff, med heftige blastbeats nedenunder. Der er således ikke så meget tvivl om, hvad Ligfaerd står for: de laver black metal i ordets oprindelige betydning. ”Fra Helvede Frem” er med andre ord en virkelig lovende start med tre-fire særdeles fængende riffs. Næste skæring er titelnummeret ”Den Ildrøde Konge” (gæt selv hvem det er), der desværre genbruger lige lovlig meget fra åbningsriffet i første sang, men er ellers endnu en opvisning i vildskab og aggression. Man begynder således at ane inspiration fra Watain og i højere grad Marduk. Undervejs sniger der sig også enkelte melodiske passager ind, hvor man ikke kan undgå at tænke på ligeledes svenske Dissection.
Andre højdepunkter er ”Kiøge Huskor 1608-1615”, hvor tempoet bliver sat betragteligt ned. Det gør yderst passende stemningen mere trykkende i denne sang, der handler om uhyggelige, dæmoniske hændelser i Køge i 1600-tallet. De to længste sange, ”Under Uindviet Jord” og især ”Den Stærkeste Hyrde”, er rene opvisninger i medrivende riffs, lækre temposkift og solid sangskrivning.
Ligfaerd synger som nævnt på modersmålet, som så mange andre danske blackbands efterhånden gør, men Den Ildrøde Konge er mere historiefortællende end for eksempel Solbrud og især meget mere direkte og kontante, hvilket passer perfekt til musikken. På overfladen er temaerne godt nok modsætningerne mellem den kristne kirke og dens primære modstander, men omdrejningspunktet er for det meste de mennesker, der i fortiden var så uheldige at komme i berøring med dem begge. Disse fortællinger om ulyksalige skæbner i den danske fortid, løfter lyrikken på dette glimrende album op over banal djævletilbedelse.
Opgraderinger over hele linjen
Den Ildrøde Konge er således en yderst vellykket historietime bare væsentlig mere underholdende end dem, det danske skolesystem har for vane at levere. Ligfaerd fortsætter altså de gode takter fra deres sidste udspil, men det er alligevel som om, der er blevet opgraderet på alle parametre. Produktion, sangskrivning og aggressionsniveauet har alle fået indtil flere nøk opad, og Den Ildrøde Konge er endnu et eksempel fra den blomstrende danske scene på, at black-metal kan være råt og beskidt uden at lyde som om, det er optaget på et stykke Fischer-Price-legetøj. Og tak for det.