Napalm Death, Suffocation og Warbringer

The Rock, København K

Med debutalbummet "War Without End" fra de unge gutter i Warbringer i baghovedet, der jo er en herlig old-scool thrash plade, har jeg længe set frem til at opleve dem live på dette års Wacken. Men heldigvis kunne man få en forsmag på hvad der venter på denne torsdag på The Rock. Varen blev da leveret og bandet virkede sgu som om de mente det, men desværre var lyden ikke specielt god og man fik ikke det helt store indtryk af at der rent faktisk var tale om et rigtig fedt thrash band. Numrene fungerede ganske fedt og jeg tvivler ikke på at havde lyden været bedre, havde Warbringer sparket seriøst røv denne aften. Jeg ser dog stadig frem til at se dem på Wacken og håber at lyden er med dem i langt højre grad end tilfældet var på The Rock.

Det var endnu engang stort at opleve Suffocation live. Disse gutter forstår virkelig at levere varen på deres helt egen måde. Frank Mullen virker særdeles sympatisk mellem numrene og hammerende effektiv og brutal mens musikken spiller. Klassikere som "Liege Of Inveracity" og "Pierced From Within" blev leveret med stil. Suffocation virkede på ingen måde trætte, selvom det var næstsidste dag på en lang tour. Lyden var markant bedre end den var hos Warbringer og man fik fornemmelsen af at det her godt kunne gå hen og blive en aften der ville gå over i historien som en af de federe koncerter. Der hersker ihvertfald absolut ingen tvivl om at Suffocation gjorde hvad de skulle og leverede varen som kun Suffocation kan gøre det - For satan det var fedt.

Nu har jeg set Napalm Death live et utal af gange - sidste gang på Wacken 2007, hvor de ikke rigtig slog til og viste hvor skabet skulle stå. Derfor var jeg også lidt nervøs for at de nok ville falde igennem, efter den vildt fede koncert som Suffocation leverede umiddelbart inden... Men fra første strofe og første blastbeat blev al tvivl gjort til skamme. Napalm Death gav den seriøst gas og en perlerække af klassikere som "Sink Fast, Let go", "Unchallenged Hate", "Suffer The Children", "Scum", "Necessary Evil", "When All Is Said And Done", "From Enslavement To Obliteration", og den overaskende "Unfit Earth", som jeg ikke har hørt live i evigheder, blev leveret med stil, klasse og overbevisning. Barney er en af de fedeste forsangere, efter min mening og det blev så absolut også slået fast til denne super fede koncert på The Rock. Der blev også plads til de ret så korte klassikere som "The Kill" og ikke mindst "You Suffer", inden der blev rundet af med det sædvanlige covernummer "Nazi-punks Fuck Off" og "Siege Of Power". Lyden var rigtig fed og alt gik op i en højere enhed denne fede aften. Det eneste problem var at Napalm Death ikke spillede 3 timer, så der også kunne være blevet plads til numre som "Mass Appeal Madness", "The Infiltrator" og den ret så punk-agtige "Identity Crises". Napalm Death gav en opvisning i hvordan man leverer vaskeægte grindcore uden nogen form for kompromis. En legendarisk koncert på The Rock...