Solekahn - Nightlights

Nightlights

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der er andet end vin at finde i Alsace… For eksempel dødstrioen, Solekahn, der er på banen med albummet Nightlights!

Den franske trio, Solekahn, blev dannet i 1998 og spiller Dark/Death Metal med et skud lydeffekter. Teksterne omhandler en obskur verden, set gennem drømme og mareridt. Her er f.eks. en bid af teksten på nummeret "Lambs Breeding Monsters" fra 2002-Albummet, The Great Divider, der giver et godt eksempel på Solekahn's besynderlige tekster: "Listen mommy what's that factory? It's been built for the work of daddy Mommy's silicone breast pointed in the distance Son's silicone filled brain lost his chip and he was lost".

Solekahn har ikke ligefrem en lang liste over udgivelser, når man tæller sammen, at de faktisk har været aktive i 15 år; Ud over EP'en Suffering Winds fra 2002, har de i 2004 udgivet albummet The Great Divider og her i 2013 albummet Nightlights.

Grunden til, at der er gået så lang tid mellem de to albums, er ikke at trioen har ligget i dvale. Solekahn har faktisk brugt hele 6 år på, at arbejde på - og indspille - Nightlights.

Albummet, der består af otte numre, udkom medio oktober via Target/Mighty Music, og er produceret af bandets frontman, Khaos / Olivier Dibling, og lyden på albummet er usleben og rå. Det er lige på og hårdt fra første nummer, hvor trommerne galopperer derudad, i selskab med vrissen guitar og en fæl, fed vokal. Det er helt klart guitar og trommer der dominerer på albummet, og der er fuld fart på! Der er numre, som titelnummeret "Nightlights", hvor tempoet får lov til at ryge lidt ned, og vi får breaks og lettere tekniske skift, hvilket bestemt fungerer for trioen. Der køres med skiftende vokaler som growl, clean og "ekko"-agtig vokal, der giver albummet et fedt løft. Desuden krydres der med keyboard og lydeffekter - Men det er nu lidt spøjst, når der midt i et nummer dukker lyden af en knirkende dør op, truthorns-agtig psyko-larm eller, som i nummeret "Underestimate and Fail", horror-agtige lyde, der nok nærmere hører hjemme hos King Diamond & co.

Den lidt grumsede, uslebne "lowprice" lyd, som Solekahn kører på albummet, har helt klart sin charme, men jeg havde gerne hørt numre som "Silence Until Chaos" løftet af en knivskarp produktion. Hvis Solekahn ville enten droppe eller gøre mere ud af "special effekterne" og finpudse lyden på deres næste album, ville det absolut være et stort skridt i den rigtige retning!

Trackliste: 01 – Haste to Decline 02 – Silence Until Chaos 03 – Nightlights 04 – As Raw as Hell 05 – Underestimate and Fail 06 - Emissaries 07 – Seven More Needles 08 – Separate Part, Separate Art

Her kan du ta' et lyt til albummets første nummer, Haste to Decline;