Godt nyt, hvis…
Hvis bands som High on Fire, Spelljammer og Weedeater er fast inventar på din playliste, kan du godt begynde at klappe i hænderne – for så vil du helt sikkert synes om Firebreathers nye langspiller, Dwell in the Fog. Den svenske trio spiller nemlig en (u)skøn blanding af doom, sludge og stoner metal, og dén kombination mestrer de ganske godt. At de tre herrer ikke er helt uefne, viste de allerede i 2019 med den spændende Under a Blood Moon, og nu er spørgsmålet selvfølgelig, om Dwell in the Fog kan gøre kunsten efter.
Det knirker og knager, buldrer og brager
Lad mig bare sige med det samme, at det kan den sagtens: På Dwell in the Fog fortsætter Firebreather stilen og niveauet fra den forrige plade, og det eneste, der har ændret sig en smule, er produktionen. Den har fået et lille nøk opad, således at de enkelte instrumenter træder klarere frem – dog uden på nogen måde at give køb på det snuskede, snavsede og buldrende lydbillede. Vokalen er desuden relativt langt tilbage i mikset, og det klæder det samlede udtryk godt.
Albummet skydes i gang med det solide nummer ”Kiss of Your Blade”, hvor en væg af fuzzguitar omgående slår lytteren omkuld. Guitarriffet er stærkt og ikke uden sans for det melodiske, trommerne er levende og dynamiske – et højdepunkt gennem hele pladen – og forsanger Mattias Nööjds rustne vokal er både stemningsfuld og kraftfuld. Virkelig en god start på albummet, hvor det buldrer og brager på den helt rigtige måde.
Fornuftigt går det også på ”Sorrow” og ”Creed”. Førstnævnte er pladens mest groovy nummer, har en fremtræden bas og igen et fedt trommespil samt en syret guitarsolo, der dog sagtens kunne syre endnu mere ud! På ”Creed” er bandet en smule mere legende rent rytmisk, og det resulterer i et dynamisk, fængende og vældig interessant nummer.
Desværre daler spændingskurven en smule på ”Dwell in the Fog” og ”Weather the Storm”, der begge kæmper om at fastholde lytterens opmærksomhed. Trods udmærket guitararbejde i førstnævnte og fin intensitet i sidstnævnte kommer de to skæringer aldrig helt op at ringe, og der mangler noget fremdrift. Det er en skam, for Firebreather kan jo altså godt. Nuvel.
Hermed anbefalet
Efter knap 40 minutter i selskab med Firebreather rinder pladen ud med ”Spirit’s Flown”: en udmærket komposition, der med sin atmosfæriske stemning og dragende vokal sætter et fint punktum for et fint album. Der er intet banebrydende eller vildt overraskende på Dwell in the Fog, men mindre kan bestemt også gøre det. Det er en habil plade, der trods enkelte skavanker vil tilfredsstille de fleste tilhængere af genren – og jeg tøver ikke et sekund med at anbefale Dwell in the Fog til alle med hang til snusket doom.