To covers fra kassen
Denial of God er nogle erfarne herrer, og de har siden ’91 lavet en hulens masse ondsindet og klassisk-satanisk black metal a la Venom, Bathory og tidlig Mayhem. Trods det faktum, at de næsten kan fejre 30-års jubilæum, så er det faktisk ”kun” blevet til to fuldlængdealbums nemlig The Horrors of Satan fra ’06 og Death and the Beyond fra ’12. Men de har ikke ligget på den lade side, for The Shapeless Mass er bandets tiende EP – så vi må konkludere, at de blot fortrækker EP-formatet.
Det skal dog også lige siges, at hvis man sad og håbede på fire spritnye numre, så bliver man nok lidt skuffet, da de to sidste numre er coversange af Bathory og Exuma.
Lyden af noget gammelt, lyden af noget nyt
Trods at The Shapeless Mass er en EP, og dermed ”kun” har fire sange – så er det altså fire sange, der vil frem i verden. Der er ikke et stille øjeblik, og der er faktisk også et par overraskelser hist og pist, fx nummeret ”The Statues are Watching”, som er lidt af en musikalsk gavebod. Der sker ret meget i løbet af de ca. seks minutter, nummeret varer, så det er et nummer, der skal høres et par gange, før man har fået det hele med. Men trods de små finurligheder, man finder på The Shapeless Mass, så er det klassisk 90’er black metal, dvs. en satans masse tremoloriffs, nogle trommer der buldrer derudaf, en bas der slavisk følger guitaren samt en hæs-bjæffe vokal, der hylder Satan og fordømmer lyset. Med andre ord: klassisk Denial of God!
Det sted, hvor man dog kan høre en reel forskel fra fx deres forrige album, er, at produktionen simpelthen er bedre. Det er stadig knastørt og med masser af fuzz og forvrænger, sådan som vi forventer af 90’er-black, men det lyder simpelthen bedre end før. Det er mere rent og generelt også højere, man behøver ikke skrue op til max længere, som man gjorde på Death and the Beyond.
Men der er ikke kun ros til Denial of God, for vi bliver nødt til også at nævne de to covers nemlig ”Call from the Grave” (Bathory) og ”Mama Loi, Papa Loi” (Exuma). At lave et Bathory-cover er oplagt for et black metalband, især et der er så inspireret af Quorthon. Men Denial of God er ikke Bathory, og originalen har en helt særlig lyd og mystik over sig, som Denial simpelthen ikke formår at genskabe.
”Mama Loi, Papa Loi” er derimod et langt mere specielt og ligefrem vovet nummer at lave et cover af. Hvis man ikke lige er bekendt med Exuma, så kan det siges, at han var en caribisk avantgarde kunstner, der blandede klassisk afrikansk musik med calypso, reggae og haitiansk overtro – altså masser af zombier og åndemanere. Der er milevidt fra originalen til coveret, men lyrikken og tematikken passer helt perfekt til en black-sang – så de slipper faktisk rigtigt godt fra det, og resultatet er fremragende!
Mere vil have mere
Jeg var ikke stor fan af Death and the Beyond, så jeg havde faktisk ikke de store forventninger til denne EP, men med undtagelse af Bathory coveret, så blev jeg utroligt positivt overrasket! The Shapeless Mass er en rigtig god EP, der formår at lyde tilpas gammeldaws til, at puritanerne ikke bliver skræmt væk, men alligevel uden at lyde, som om den er optaget i en kælder i en forladt bjerghytte. Det er en skam, at det ”kun” er en EP, for man ender med at sidde tilbage og tænke ”Jamen… Jeg vil have mere!” – hvilket vel kun er en god ting!
