Dark Tranquillity spiller koncert i Pumpehuset, København V .
Dark Tranquillity - Character

Character

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:48:10
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De seneste par plader fra bandet har støt bevæget tilbage i tiden med den gradvise øgning af aggressioner. Denne gang har man taget skridtet fuldt ud og hvis ikke man vidste det skulle man tro at det var 1996. Især en plade som "The Minds I" springer en i hukommelsen når man hører pladen. Dens fede blanding af dejligt aggressive riffs og underskønne melodier var noget af det bedste scenen havde at byde på dengang. Denne gang er det næsten som at komme sammen med en gammel veninde; man ved hvad der bliver budt på, men det er mindst næsten ligeså dejligt som dengang. "The New Build" som åbner for ballet har da også, for første gang siden midt halvfemserne, den typiske grind trommerytme der i forbindelse med de fede melodier var med til at gøre bandet til pionerer. Dette nummer kunne sågar havde stået på en klassiker som "The Gallery", der den dag i dag står som en af melodødens absolutte klassikere. Især sanger Mikael Stanne's enestående organ er på disse sange ikke en døjt dårligere end de var dengang; manden stråler simpelthen af energi og entusiasme som aldrig før. "Lost To Apathy" som udkom sidste på EP’en af samme navn, derimod kommer hen ad det nyere materiale bare med en meget mere frisk og aggressiv attitude. Men for mig er pladens absolutte mesterværk den efterfølgende "Out Of Nothing" som er noget af det tungeste jeg har hørt fra Gøteborg gutterne nogensinde, alt sammen krydret med en fed episk mellemdel der nok skal få en del nakker til at slå hårdknude. Det resterende materiale bevæger sig da også på den fine grænse mellem raseri og melankoli, som bandet altid har været mestre i. Mens enkelte numre endda viser en meget thrashet side af bandet som i mine øjne er hvad der gør, at denne plade sagtens overgår de forrige skiver, selvom disse var af en meget høj kvalitet. Det er bare som om det denne gang er lykkedes at destillere selve essensen af bandet ud, til en eksplosiv cocktail der hverken skuffer nye eller gamle fans. Lydmæssigt er alt som det plejer; Fredman studiet er vel bandets andet hjem og hvis man endelig skulle kritisere skulle det da lige være at man ikke er alt for eksperimenterende med hensyn til valget af produktionen, selvom denne på ingen måde kunne kritiseres. Hvis der er et band der karakteriserer lyden man kalder Melodic Death Metal må det være Dark Tranquillity, In Flames' større popularitet eller ej!

Kommentarer (1)

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Havde aldrig troet dette

Havde aldrig troet dette skulle ske...
jeg er 100% enig med dig :-)

Megafedt album