Soundtrack til et travlt slagteri … eller værre!?
Efter en lang pause på mere end 20 år vendte Fear Factor for nylig tilbage til dansk tv. Programmet, hvor helt almindelige danskere bliver bedt om at konfrontere deres værste mareridt, hvad enten det er højder, edderkopper eller at sætte tænderne i en halvfordærvet tyretestikel. Måske lige i overkanten for den gennemsnitlige familiefar, men hvis man er seriemorder på deltid eller går grundt med en stille drøm om at blive vampyr i sin fritid, så er programmet skræddersyet til en. I den originale amerikanske udgave blev deltagerne blandt andet sendt krybende igennem en møgbeskidt og bælgravende mørk kloak, omringet af rotter, slam og fækalier. Jeg kan næsten sætte mig i deres sted. For præcis den følelse af klaustrofobi og ubehag var det første, der ramte mig, da jeg satte Slaughter Them All på af danske Blodrus.
En fynsk blodtransfusion
Blodrus udspringer fra den odenseanske metalundergrund og spiller en kompromisløs blanding af hurtig dødsmetal, grind og slam. Efter en kort intro går det hurtigt fra nul til kaos på titelnummeret ”Slaughter Them All”, hvor det bliver både groovy og nådesløst. Inspirationen fra 80’erne og 90’ernes oldschool dødsmetal er umiskendelig og bæres frem med en aggressivitet, der ikke levner meget plads til fantasien. Danni Rask brøler og growler i mikrofonen med en intensitet, som var han i færd med at slå naboen ihjel med en skovl imens, kun afbrudt af periodiske breakdowns. Point for indlevelsen. Men intensiteten bliver også hurtigt udmattende. De mange breakdowns fører desuden sjældent til egentligt skift i udtrykket. BPM’en forbliver stort set den samme, og var det ikke for enkelte markante guitarsoloer fra Sebastian Mader, eksempelvis det vanvittigt hurtige riff midtvejs i ”Cosmic Scream”, ville det være svært at skelne numrene fra hinanden. Godt materiale til livekoncerter? Helt sikkert. Men samlet på en EP bliver det, trods den korte spilletid, en kende ensformigt.
EP’ens mest bestialske og samtidig mest velfungerende nummer, ”Justified Genocide”, giver trommerne lov til at tordne allerede fra indledningen. Her rammer Blodrus en sjælden balance mellem rå kraft og progression. Sebastian Maders guitarlir fungerer løbende som et kærkomment afbræk i en ellers konstant tung regn af murbrokker, og netop dér peger bandet også på sit største udviklingspotentiale. For selv den mest brutale metal har brug for dynamik og kontraster. Noget, som for eksempel Whitechapel og Cannibal Corpse gang på gang har vist, at de mestrer. Til gengæld er viljen og sulten tydelig. Blodrus har blod på tanden, og med hårdt arbejde kan næste hug ramme endnu dybere.
Vi havde desuden fornøjelsen af at interviewe bandet i forbindelse med optagelserne til musikvideoen til singlen ”Slaughter Them All”. Er man sulten efter lidt mere makaber viden om fynsk historie, af den slags der ikke inkluderer H.C. Andersens Hus eller Odense Zoo, kan dette skriv varmt anbefales.
Som en glubsk slagterhund
Jeg er bestemt ikke skræmt af Blodrus – eller jo. En smule. Med det er trods alt også en del af genrens formål. Danskergruppen har absolut potentiale til at indtage en solid plads på den danske scene, især hvis de fremover tænker mere på balance. Temperamentet og kaosset er i overflod, men på plade bliver det hurtigt en voldsom mundfuld, hvor intensiteten får mere taletid end instrumenternes individuelle præg. Når det er sagt, er tørsten langt fra slukket. Der er tydelig vilje, energi og ambition i den fynske lejr, og jeg håber bestemt, at vi får mere materiale at se.
