Samtale med Blodrus

På en helt almindelig kold og mørk tirsdag aften var jeg så heldig at kunne sætte det fynske upcoming band Blodrus stævne i deres øvelokale på sagnomspundne Kansas City, som unægtelig kom til at fylde en hel del i denne samtale. Og det med rette. Gruppen, der består af fire entusiastiske mænd med en dyb passion for musik, har netop udgivet deres første musikvideo til nummeret ”Slaughter Them All”. Læs med herunder, og bliv klogere på deres tilgang til metal og på, hvorfor de ikke vil være ”som alle andre”.

 

Blodrus, kunne I ikke præsentere jer selv hver især og fortælle, hvad Blodrus er for en størrelse?

”Jeg hedder Dennis og spiller trommer. Blodrus kommer ud af, at Sebastian og jeg stod uden band for nogle år siden, og så blev vi enige om at starte noget nyt op.”

Rune forsætter: ”Ja, jeg hedder Rune og spiller bas og har været med i to måneder. Jeg fik min debut for Blodrus inde på Posten til Odense Metalfest i oktober. Jeg har spillet alle genrer, men det her er nyt for mig. En fed udfordring. Det er 20 år siden, jeg sidst spillede på Posten, men alt ligner jo sig selv. Det er bare musikken, der er anderledes for mit vedkommende.”

”Han er ikke en fra miljøet”, bryder guitarist Sebastian grinende ind og fortsætter: ”Efter at Kansas City blev etableret helt tilbage i 2005, tiltrak det musikere fra alle mulige andre genrer ind i metalmiljøet og ja, undergrunden. Der er kommet rigtig mange nye musikere til stedet over tid. Det var fedt at få Rune ind, for han tilfører noget andet, end vi plejer at høre inden for metallen. Og så det faktum, at han spiller på en custom-bygget Fender, det gør altså noget for baslyden, der ikke er så normalt for metalmusikken. Det giver vores musik noget kant, der er fyldigt og lækkert.

Vi skulle have udgivet en ny EP her i vinter, men der kommer til at gå lidt tid endnu. Dels skal der være tid i studiet, dels skal vi have indspillet ny bas. Den sammensætning, vi er nu, skal ikke være med genbrugsbas. Det lykkedes os dog at få Runes bas lagt ind over nummeret ’Slaughter Them All’, inden den kom ud som single, hvilket er fedt, så blev det hele kogt sammen. Det er i øvrigt et nummer, der er ude som både single og video nu”, fortæller Sebastian videre.

”Vi har indspillet det meste af det selv, også til kommende udgivelse, mens vokal og mixing og mastering er lavet i studiet hos en rigtig god kammerat, som er vanvittig dygtig. Ja, det var faktisk et krav fra min side, at det skulle være ham, for han kender min vokal rigtig godt”, tilføjer forsanger Danni.

”Ja, det er en god kammerat, der har produceret vores musik i sit studio. Dermed ikke sagt at der blev taget specielle hensyn, for han er en virkelig dygtig producer, men vi har også selv smidt penge i det, og dermed har vi også selv en del at skulle have sagt i den proces. Hvis vi skal holde den standard i forhold til de niveauer, som blandt andre Terrorpy, Black Tritonus, Chokeholder, Crown The Beast og ikke mindst Mite holder herude på Kansas City, så var det vigtigt og magtpålæggende for os at få det indspillet ordentligt. Det forpligter, når der er et generelt højt niveau. Selvom det er gode venner og kammerater, der spiller i andre bands, så er det da helt sikkert en konkurrence også. Det er ikke kun for sjov mere. Man vil rigtig gerne overgå hinanden i at lyde tungest og fedest. De bedste venner er også de største konkurrenter”, siger Sebastian.

Vi blev vist ikke færdig med præsentationen af jer. Skal vi fortsætte?

”Jamen, jeg hedder Sebastian og spiller guitar i Blodrus. Dennis og jeg etablerede Blodrus, men da vi startede, var stilen en hel anden. Nu er den mere flydende inden for dødsmetallens hårde rammer. Jeg tror som sådan ikke, at der er noget særligt ved den måde, jeg spiller, eller min stil, for den sags skyld. Well, de andre spiller så godt, så man ikke kan høre, hvor dårlig jeg er. Jeg er ikke som sådan drevet af en lyd, et koncept eller en bølge, jeg føler, at jeg vil hoppe på og videreudvikle. Metal er blevet sindssygt konformt, så jeg kan især godt lide, når det provokerer sig selv, når det bliver en slags troldspejl imod sig selv. Det er vigtigt, at vi ikke falder i og bliver magelige. Det skal være farligt, musikken skal være provokerende og må godt forarge og prikke til folk. Jeg siger ikke, at man skal gå ud og dolke nogen eller brænde kirker ned, og slet ikke noget statsejet, for så skal vi alle være med til at betale for at få det genopbygget, men give folk noget at tænke over. Kunne jeg spille en toneart, der forarger folk, så gjorde jeg det”.

”Jeg hedder Danni og er forsanger, eller vokalist, om man vil, i Blodrus. Jeg overtog efter den første forsanger, 14 dage før den første koncert Blodrus spillede på Kansas. Egentlig skulle jeg kun spille en koncert, så blev det til to, og da vi havde spillet en del gange, jamen, så blev jeg spurgt, om jeg ikke ville være fast vokalist, og jo da. Selvfølgelig. Jeg har før været med i et andet band, der hedder Panofobia, et rigtig Kansas-traverband. Ikke at det her skal være et interview om Kansas, men alligevel har stedet betydet SÅ meget for sådan nogle lallende amatører som os. Vi har jo haft det pissegodt, hvor vi kunne tage vores ting, smide dem på en trolley, gå over på scenen og give den gas og samtidig have en fest. Vi behøver ikke at tage til en anden by for at høre og eller spille musik. Det er så synd for de nye grupper og unge bands.”

”Nej, de får ikke samme mulighed, medmindre stedet bliver reddet, eller at der fra kommunal side bliver etableret noget a la Kansas City, som jo altid har været nærmest en ungdomsklub, alle kender alle. Rigtig mange venskaber er opstået herude, så det er noget rigtig møg med denne situation. Det kan i værste fald betyde døden for rigtig mange bands”, fortæller Sebastian.

”Det er noget rigtig øv, for alle bands skal rive alt op med rødder, og det gør også noget økonomisk for folk. Vi har blandt andet solgt vores store PA- anlæg, fordi vi ikke aner, om vi bliver smidt ud om lidt”, fortsætter Sebastian.
 
Det, jeg hører, er, at hele problematikken med Kansas City fylder rigtig meget hos jer og folk generelt herude?

”JA! Det er som at få tæppet trukket væk under os og skulle starte helt forfra. Man bruger rigtig meget tid på logistik. Vi vil død gerne blive på Kansas, men skal også tænke frem. Er vi købt eller solgt? Står vi med foden i et andet øvelokale. Hvad skal der ske? Det er svært, for vi vil jo allerhelst blive herude”, istemmer alle fire i kor.

Kan I prøve at beskrive jeres musik og jeres tilgang til den?

”Det er lidt ligesom en actionfilm fra 80’erne. Det er seriøst, men det er også med en masse humor omkring os selv”, fortæller Danni. Ordene faldt fra deres producer Anders, da han skulle beskrive deres musik.

”Vi er ikke selvhøjtidelige, vi kan sagtens joke. Vi skal have det megasjovt, når vi går på scenen. Vi er det mindst trve band, når vi går på scenen. Når man spiller noget, der er så aggressivt, teknisk og stramt, som dødsmetal i al generelhed er, så er det fedt, at bands som for eksempel Baest er bannerførere for spilleglæde med overskud, charme og flair. Der er de fucking verdensmestre. Hold kæft, de er inspirerende”, indskyder Sebastian.

Danny fortæller videre: ”Jeg hader at indspille. Jeg spiller musik for at spille live. Hvis folk har det hyggeligt, så har jeg det fedt. Hvis vi viber med det og groover og synes at det er fedt, så synes publikum det også. Det skal være nærværende. Hvis vi selv synes, at det er lækkert, så kan publikum også mærke det. Og så vil vi som sagt allerhelst spille live, hvilket også betyder, at vi godt kunne tænke os på et tidspunkt at lave et livealbum. Det er ikke en idé, der er skrinlagt. Det kan være, at det kommer i fremtiden, og fordi vores producerer forstår vores vibe, så kan han med garanti få det bedste ud af en liveindspilning. Han kan lave en fed produktion ud af det, for der er godt nok mange live-album, der er noget møg med dårlig indspilning. Det er for tyndt og for fladt og uden ret meget leg.”

Hvad hører I selv? Er det dødsmetal, der spiller hjemme i privaten?

”Nej … ikke nødvendigvis. Vi hører meget forskelligt. Alt fra Elton John til Dying Featus, til det stille Opeth og så videre. Der er da også perioder, hvor vi slet ikke hører metal. Det er et spørgsmål om små momenter, der kan være inspiration. Det kan lynhurtigt blive ensporet, hvis man låser sig fast og for eksempel kun vil høre Cannibal Corpse”, fortæller Danni.

Rune supplerer: ”Jeg groover lidt til alverdens genrer for at finde inspiration.”
 
”Ja, det er jo det, der har gjort det fedt, at vi har fået Rune med, for han kan qua sin indgang til metallen bibringe en masse nyt. Han har lært det hele på gehør. Intet tabulatur eller guitarprofiler. Han er virkelig et frisk indspark og har lært det hele på ingen tid”, fortæller Sebastian og fortsætter: ”The Cure er faktisk også et band, der sammen med Afsky er en god aften hjemme for Danni, og en god zombiefilm at slutte af på.”

Danni fortsætter: ”Jeg går enormt meget op i film, og det er da også et sted, hvor jeg rigtig gerne vil hente noget inspiration fra. Vi har et lille sample fra Hellraiser og Nightmare on Elm Street på vores første single, små pointers uden at det bliver en 90’er version af dødsmetal-horror-version af vores musik. Det skal være legende.”

Tekst og musik, hvem skriver det?

”Det gør vi alle. En stor symbiose, hvor alle byder ind. Vi kommer alle med indspark, og så bliver det kørt igennem øvelokalefiltret, fordi det er sindssygt vigtigt, at vi alle kommer med noget, som alle kan komme med indspark til. Vi har også sangskrivningsaftener, hvor vi sidder og skriver. Vi er ikke superprætentiøse omkring det, men der er ER ord, der er brugt rigtig mange gange før og lyder supercheesy. Vi kan og må alle sige noget om hinandens sangskrivning eller instrumenter. Jeg tror, at det, der kan dræbe ethvert band, er superstore egoer. Hvis man ikke kan give og tage og være ærlige, så går det galt”, fortæller Danni.

”Ja, og der er ingen dårlige ideer, der er bare bedre ideer. Der er stadig noget inde i dem, der kan arbejdes videre mere”, supplerer Dennis.

Sebastian forklarer videre: ”Ideer og følelser hænger unægteligt sammen, og så er det også nemmere at kommunikere ud til publikum, samtidig med at man jo også kan mærke, hvad der fanger folk til koncerter. Man kan sagtens fornemme, hvad der virker, men det er sjovere at have en forventning til noget, vi ved, der virker, vende den på hovedet og så gøre det, for at gøre det – og så se hvad der sker. Hellere skrive et nummer og gøre det grineren, end skrive et nummer fordi man ved, at det virker. Der findes så meget musik derude, der gør det rigtig godt. Vi gider ikke være som alle andre, vi gider ikke prøve. Vi prøver at lave noget, der føles godt lige i øjeblikket. Vi gider ikke puttes i en kasse og fastlåses. Det har taget os rigtig lang tid at udgive noget. Dels på grund af Corona, som satte os langt tilbage, men også fordi vi ikke ’bare’ vil udgive noget for at udgive noget. Nej, det skal føles godt og ikke bare udgives for at udgive ofte. Om folk så kan lide det, det er en anden sag. Men vi har da indtil videre kun fået positive tilbagemeldinger. Vi er blevet fortalt af publikum efter Odense Metalfest, at de synes, vores musik er ligesom at se og høre dødsmetal i 90’erne. Det er ikke noget, vi bevidst er gået efter, men det er da fedt. Hvis jeg synes, at det er fedt, så tager vi det med. Og vi synes, det er fedt at udfordre os selv udi genrer og at provokere lidt. Så bliver der også lagt mærke til os.”

Danni forklarer videre: ”Ja, nu vil vi også gerne ud at spille uden for Odense. Jeg elsker at spille i Odense, men nu vil vi også bare gerne ud. Folk kender os måske ikke i andre byer, og der får vi en ærlig reaktion, der ikke er ’farvet’ af Kansas og at være lokalt band. Hvis vi er heldige, når vi at få et nyt nummer klar til Ålborg, hvor vi snart skal op og spille.”

Hvor er I om fem år, eller skulle vi sige ti år?

”Om fem år har vi nok udgivet to-tre fuldlængde LP’er og to EP’er mere, og jeg er falleret troubadour”, griner Sebastian og fortsætter: ”Måske Copenhell, eller spiller i England. En gammel drøm om Obscene Extreme i Tjekkiet kunne måske være gået i opfyldelse. Tyskland og Sverige har vi måske også været forbi.”

”Ja, og måske noget Metal Magic eller Kill Town. Ja, faktisk kunne det være fedt at være lidt proaktive med et par andre bands fra Kansas og lave en miniturné rundt i Danmark. Sælge os som en pakkeløsning. Så bare ring, bookere. Vi er klar”, afslutter Danni