Delikat norsk dystopi

Den sibirisk fødte og nu norske statsborger Roman V, som er hovedarkitekten bag Bizarrekult, skulle bruge hele 16 år, før han fik udgivet sit første album, Vi Overlevde (2021). Det var et album, som i høj grad lænede sig op ad 90’ernes norske black metal-scene, dog med et meget moderne take på genren og med en del eksperimenterende indslag. Det blev vel modtaget de fleste steder, og her på sitet gav vi den 7/10 kranier. Pladeselskabet Season of Mist beundrede også albummet og tog derfor Bizarrekult under sine vinger. Det har betydet, at Bizarrekult hurtigt har kunnet færdiggøre album nummer to og fået det smidt ud i verden. Det store spørgsmål er så, om den hurtige færdiggørelse er gået ud over pladens kvalitet eller viljen til at eksperimentere?

En indre og ydre verden i krig

Den Tapte Krigen sætter en meget melankolsk tematik i verden, som i høj grad omhandler de krige, man som menneske kæmper igennem livet. En indre krig med egne tanker, en ydre krig med samfundet og ens nære relationer og forhold. To krige, der konstant påvirker hinanden. Desværre krige, man ofte kan tabe eller måske har tabt på forhånd, men det mest menneskelige i verden er at kæmpe for det, man har kært, uanset udfaldet. I kampens hede findes der også forsoning og accept af ens skæbne eller situation, og netop alle disse tematikker vendes på Den Tapte Krigen.

Det lader til, at Roman V har syntes, der var brug for forandring, da Den Tapte Krigen starter lige på og hårdt med ”Du har lovet meg” – ingen instrumental intro her som på Vi Overlevde, og der er heller ingen instrumentale interludes på Den Tapte Krigen. Fyldet er skåret væk. Selve starten på sangen er meget 90’er-black med hurtig guitarfræs og trommerytmer, dog slår sangen hastigt over i en smuk og sørgmodig kvindevokal, hvor tempoet trækkesned. Det er Dina, Roman V’s kone, som står for vokalarbejdet. I slutningen af nummeret kombineres hendes vokal med et atmosfærisk black metal-lydtæppe, der giver nummeret en flot og dragende afslutning. I det hele taget har Dina været meget inde over dette album, da hun yderligere optræder på ”Kjære Barn” og ”Midt i Stormen”. Noget, der i høj grad påvirker det personlige præg, dette album har, og det nærværende aftryk, det planter hos lytteren.

Generelt bevæger Den Tapte Krigen sig rigtig meget mod den moderne black metal som post-black, meloblack og atmosfærisk black metal, hvor man i højere grad vil kunne tilskrive bands som Alcest, Deafheaven og måske endda danske Møl at være nogle af inspirationskilderne. Der er færre black’n’roll-momenter og eksperimenterende øjeblikke end på Vi Overlevde. Det betyder dog ikke, at Den Tapte Krigen er helt blottet for den slags. En af albummets absolut stærkeste sange, ”Midt I Stormen”, starter med en to minutters hardcorelignende passage, og på grund af den norske lyrik får jeg næsten lidt Kvelertak-associationer. Derefter slår den over i en langsom, melodisk, halvjazzet passage med melankolsk skønsang fra Dina, hvor sangen til sidst ender i en intens grandios black metal-eksplosion. Det er en leg med genrer, som er intelligent flettet sammen på en måde, som giver ekstra substans til lyrikken og dens udtryk. Værd er det også at fremhæve nogle af de groovy, beskidte og progressive basriffs, som findes på sange som ”Kongen” og ”Løslatt”.

Den Vunne Krigen

I det hele taget gør Bizarrekult utroligt mange ting rigtigt godt med deres andet album. Den berygtede svære toer lader til at have været en leg for Roman V. Der er masser af koncept og rød tråd, som væves kraftigt igennem albummet. Den Tapte Krigen bærer sin melankoli og dystopi på utroligt flot og dragende vis, som gør, man både mærker sørgmodighed og håb. Der er stadigvæk plads til eksperimenterende passager, men på en mere meningsfyldt og stringent måde end tidligere. Det er et modigt skridt at træde en smule væk fra den lyd, som debuten satte i verden, især da den blev så vel modtaget. Herfra skal der lyde en hyldest for at have modet til at gøre det og samtidig kunne skabe noget, der føles mere modent og personligt. Det er klart, at nogle ikke vil bryde sig om den nye lyd, men sådan er det altid. Den eneste store kritik herfra er, at man lige mangler et stærkt nummer, der virkelig skiller sig ud og giver kæmpe mængder gåsehud – men misforstå ikke dette, der er masser af flotte momenter. Der er muligvis nogle krige, som Roman V har tabt i livet, men Bizarrekults svære toer er i sandhed ikke en af dem, nej, det er ”Den Vunne Krigen”.