Bedre sent end aldrig

Året er ved at være slut, så det er tid til at gøre status over, hvad man har overset og glemt. En af de udgivelser, jeg har set blive rost og nævnt, siden den udkom tilbage i juli, er norsk/russiske Bizarrekults debutalbum, Vi Overlevde. Så ja, denne her anmeldelse er vel små fem måneder forsinket, men bedre sent end aldrig. Men når nu bandet teknisk set har eksisteret siden 2005 og først udgiver en debut nu i 2021, så kan man argumentere for, at ”tid” ikke virker til at være den grundpille, som Bizarrekult læner sig op ad.

Små finurligheder i et ellers bekendt landskab

Vi Overlevde er på mange måder en moderne fortolkning af den black metal, som opstod i Norge i 1990’erne. Det er den samme rå tilgang, iskolde guitarriffs og den allestedsnærværende, snerrende vokal, som har været synonym med genren i snart tre dekader. Forskellen er blot, at produktionen er langt mere moderne, og at der samtidig har sneget sig en række elementer ind fra black metallens hippe fætter, nemlig post-blacken, ind i mixet. ”Ut I Skogen”, albummets fjerde nummer, inkorporerer endda lidt nogle prog-elementer, der minder mig om det polske prog-black band Jarun. Samtidig bibeholder bandet igennem hele albummet en snert af rock ’n’ roll, som i blackkredse minder om både Satyricon og Immortal – uden at der går totalt guitarfræs i den naturligvis. Det bedste eksempel på dette må være nummeret ”Alt er Bortkastet”, hvis intro minder en hel del om omkvædet i Satyricon’s ”The Pentagram Burns”.

Men bedst som man sidder og tror, man har luret Bizarrekult, så hiver de en monstrøs kanin op af hatten – måske endda en wolpertinger – i form af c-stykket i ”I Trygge Hender”, hvor der er et totalt stilskifte fra hæsblæsende black ’n’ roll til blød eventyrjazz, komplet med kvindelig vokal og jazzwhiskers, hvilket agerer intro til det efterfølgende instrumentelle, synth-tunge nummer ”Fremmede Kyster” – et nummer, der ikke rigtigt er brug for, da det – ligesom intronummeret ”I Mørket” – ikke gør andet end at fylde. Fyldstof er der ingen grund til, for Vi Overlevde består af 11 numre, og de tre af dem er rent instrumentalt fnidder – væk med det, tak!

Det lader til, Bizarrekult virkelig gerne vil bevise, at de nu for alvor er klar med et album – og at den derfor skulle have på alle tangenter – hvilket er forståeligt. Men det er vigtigt at være kritisk og erkende, at ikke alle ideer er lige gode, og at det er utroligt sjældent en god ide at inkludere små syv minutters ingenting.

Men ser man bort fra den misere, så er resten af Vi Overlevde et udmærket album og en imponerende debut, og jeg forstår nu, hvorfor jeg har set så mange rose dette album siden juli måned – det er fuldt ud fortjent. 

Gammel vin på nye flasker

Vi Overlevde er måske ikke det mest originale værk nogensinde, men bandet formår nu alligevel at tage en ældgammel formel og ruske lidt liv i den med diverse nye indspark. Bizarrekult kunne nemt have gået efter at lave kopi nummer 666 af Under a Funeral Moon, men det valgte de heldigvis ikke. I stedet leverer bandet en ganske udmærket fortolkning af, hvordan klassisk, norsk black metal kan lyde, hvis man sætter det i moderne rammer.