Et melodisk hard rockband fra Amerika, hold da op hvor unikt!
Any Given Sin stammer fra Maryland i USA. De blev dannet i 2015 og udgav i 2023 debutalbummet War Within. Bandet beskriver deres lyd som et resultat af personlig indre konflikt, der forvandles til skarp og fængende hard rock præget af metallisk kant. Derudover er prædikater som stor lyd, dristige hooks og knusende riffs med til at tegne et noget generisk billede af et orkester, der risikerer at forsvinde i mængden af moderne amerikanske hard rockbands.
Er det okay at ligge i slipstrømmen fra de banebrydende koryfæer?
Som anmelder er sammenligningens kunst et udmærket værktøj. Som læser kan man hurtigt detektere om en udgivelse potentielt falder i ens smag. Faren ved den tilgang er naturligvis, at man risikerer at skræmme lyttere bort, hvis parallellen bliver trukket til lige præcis hadebandet. Derfor: Hvis du afskyr Shinedown, så fortvivl ikke, for godt nok lyder meget af Any Given Sins musik som Shinedowns, men det rummer også en anden kvalitet eller mangel på samme afhængigt af ørerne, der hører, som lige akkurat adskiller de to bands med et mulehår eller to.
Der er fængende melodier nok til, at man kunne fodre svin med dem. Det bliver både pladens styrke og svaghed. De hårde riffs, der ofte bliver brugt som fundament i sangenes indledende fase, erstattes af overdådige omkvæd. Det er en glimrende sangstruktur, men når man er halvvejs igennem pladen, begynder man at mistænke, at det måske er det eneste, bandet er gode til. Og det er de virkelig gode til. Numre som ”Until We Dissapear”, ”Everything Hurts” og ”Lifeline” er øjeblikkelige kandidater til topplaceringer på diverse rockcharts.
På det besynderlige cover af Men At Work's ”Down Under” forsøger kvartetten at træde udenfor den kravlegård, Shinedown og Pop Evil i fællesskab har bygget til dem. Jeg er tilhænger af en anderledes vinkel, når man arbejder med coverversioner, men en storladen symfonisk tilgang til et så ikonisk popnummer fungerer slet ikke. Jeg ville have bifaldet en original sang på denne opskrift i stedet, for der mangler faktisk en kæmpe ballade a la ”Cold Bones” fra debuten, når nu ”Down Under” er lige til skraldespanden. Gruppen har tidligere udgivet en single med Cutting Crew's ”(I Just) Died In Your Arms Tonight”, det slap de væsentlig bedre afsted med, idet de flettede den naturligt ind i deres eget musikalske univers.
Hvor er det så mulehåret mellem Any Given Sin og Shinedown skal placeres? Jo, Any Given Sin er langt mere stringente i deres udtryk. Den gode melodi er til stede i samtlige numre, og det unge band har endnu ikke modet til at træde ved siden af den trygge sti, som for længst er blevet betrådt af bands som Pop Evil, My Darkest Days og altså ikke mindst Shinedown. Det må være op til den enkelte at afgøre, om man er mest til en grænsesøgende strategi eller den mere sikre variant, som Any Given Sin her disker op med.
Valideret og efterprøvet formel
Until We Disappear indeholder fremragende og iørefaldende samlebånds 00'er hard rock. Det er i sig selv ikke superinteressant, men vidner om et enormt udviklingspotentiale. Derudover er de bare vanvittig dedikerede til den genre, de spiller. Derfor slipper kvartetten afsted med både banal sangskrivning og uoriginal sangopbygning. Det musikalske håndværk er upåklageligt, og med undtagelse af ”Down Under” er der ikke et eneste nummer, som ikke vil behage fans af stilarten.