Gode gamle Alice går man sgu sjældent galt i byen med, og "Dirty Diamonds" er ingen undtagelse.

Herpå finder man en samling fede numre, som kører fint i tråd med den forrige "The Eyes Of Alice Cooper". Stilen er dermed fortsat mere upoleret rock, frem for det tungere metal billede som både "Brutal Planet" og "Dragontown" repræsenterede. Netop disse to skiver fejede benene væk under mig, men jeg må samtidig erkende at Cooper stadig formår at holde fanen høj, selvom der er skruet ned for brutaliteten. Energien og de gode melodier er fortsat intakte mærkevare, og "Dirty Diamonds" indeholder ganske glimrende stunder som "Pretty Bellerina", "The Saga Of Jesse Jane", "Six Hours" og "Run Down The Devil". Produktionen er dejlig organisk, og der er både plads til akustisk guitar ("You Make Me Wanna") og mundharmonika ("Zombie Dance"), som i øvrigt spilles af Alice selv. Derudover krydres det pågående titelnummer også af en finurlig omgang horn. Lidt moderne bombastisk teknik forefindes desuden i et par numre, og i den afsluttende "Stand" (bonus track) er der tilmed gæsterap henover - hvem det så end er, fortæller den slatne biografi intet om. Få har haft sådan en glorværdig, spændene og musikalsk alsidig karriere som Alice Cooper, hvilket jeg kun har den dybeste respekt for. I den henseende er det derfor en glæde at kunne bevidne mandens fortsatte kvaliteter og engagement, selvom "Dirty Diamonds" ej er helt pletfri. Men da både Alice og band spiller med så meget entusiasme, gider jeg ikke fluekneppe. Er du Cooper fan, skal du derfor ikke tøve med at skaffe dig selv et eksemplar af fatters nye guldklump.