I et propfyldt BETA gik Persecutor på scenen som det første af 24 bands. De leverede med kirurgisk præcision det ene stærke trash-nummer efter det andet, og det blev gjort med smil på læben og en fed energi til publikum.  Alt i alt en fantastisk start på en tung, ond og fandenivoldsk weekend. Du kan læse den fulde anmeldelse her:

https://heavymetal.dk/koncertanmeldelse/cmf-2021-persecutor-beta2300-17-...

7/10

The Dark Overlords levede ikke helt op til de forventninger deres debut-EP havde skabt. Dertil var armbevægelserne ikke store nok. Men at potentialet er stort kan du læse mere om her:

https://heavymetal.dk/koncertanmeldelse/cmf2021-dark-overlords-zebu-17-s...

7/10

Efter 50 minutters opvisning måtte man konstatere, at første band på Amager Bios scene, Lamentari, har hele pakken: De spiller fremragende, de kommer udover scenekanten som få, og de smider en masse ressourcer i at levere en komplet pakke med show, udsmykning og kostumer. Her kan du læse om hvor begejstret Heavymetal.dk's anmelder var:

https://heavymetal.dk/koncertanmeldelse/cmf-2021-lamentari-amager-bio-17...

8/10

Fyld dit horn, og flet dit hår

Er man fan af vikingemetal og harmonika, er der stor chance for, at man som publikum på Copenhagen Metal Fest tidlig fredag aften havde indfundet sig på festivalens mindste scene: Zebu. Idaslet havde samlet et stort og tydeligvis forventningsfuldt og entusiastisk publikum i den lille sal.

Folkeligt vikingelir, fest og glæde

Det var til store klapsalver, latter og pift, at et åbenlyst veloplagt, men også lettere nervøst band gik på scenen med ravnebanner og iklædt gammeldags klæder, bar mavse samt store smil. Det var fra start tydeligt, at der skulle være dansefest med aftenens formentlig hårdeste skæring fra Idaslets side: ”Fald på Knæ”. Det var et sært udgangspunkt, da denne sang ikke er lige så dansabel som deres øvrige katalog, og selvom udførslen var lidt tam, tjente den det formål, at den spillede bandet og publikum varme. Herefter var der nærmest fri leg, hvor harmonikaen kom til sin magt med lystige melodier mellem de tunge riffs og hårde growls, hvor numre som ”Tyrfing” og ”Kvadet om Hyt” fungerede rigtig godt i Idaslets muntre liveformat.  Der blev fra andet nummer sprudlet op med passende kvindelig vokal og melodiske kvad, som skabte en helstøbt oplevelse leveret af et band, som gradvist kom mere ud over scenekanten til et storsmilende publikum. At bandet ikke virkede synderligt veløvet eller velspillende blev i samme tempo en del af charmen, som man ser det med Red Warszawa. Sædvanligvis platte indslag som det korte intermezzo med ”marken er mejet” var passende og bidrog til en overordnet god oplevelse. 

7/10

Når helvede bryder løs og festen begynder

I en yderst varm og op til randen fyldt sal gik HEARTEATER på Beta scenen. Koncerten blev skudt i gang med et bestialsk brøl, der nåede ud over publikummet. ”Ja, så er vi sgu i gang!” Liverejsen begyndte med beslutsomme skift mellem growl og skønvokal, galopperende trommer og guitar. Indimellem blev vi budt på stilfærdige brud med growl, og derimellem brud med bestialske brøl og sørgmodige skrig. Det skabte associationer til at man står ved fæstning, og herefter oversvømmes af et ocean med galopperende heste. Energien fra HEARTEATER nåede ud over hele publikummet. Det mærkedes især fra vokalisten, som skiftende stod skuende ovenpå højtalerne og growlende ud over hele publikummet. ”Som en løve der afmærker sit territorium”. Alt dette imens at hele publikummet havde en fest, og folk lavede moshpit, dansede og skrålede med på ”Fire”. Om dette var på grund af den flydende gærede malt og promillens indtrædende, eller folks længsel efter koncerter i forbindelse med nedlukning under Corona - pandemien, vides ikke. Men én ting var helt sikkert: HEARTEATER fik skabt en fest og deres energi nåede ind til knoglerne på os alle!

8/10

Aphyxion er et band med styr på tingene, og i sikker stil smadrede de igennem lydmuren med deres meget iørefaldende metalcore, da de overtog Amager Bio for en stund. Du kan læse den fulde anmeldelse af koncerten her:

https://heavymetal.dk/koncertanmeldelse/cmf-2021-aphyxion-amager-bio-17-...

7/10

Dynamisk moderne blackened death på den lille scene

Med blot et enkelt album på samvittigheden var det en enormt imponerende skare af mennesker, Clients tiltrak fredag aften. Faktisk så mange, at de måtte lukke Zebu af for mere publikum inden koncertens start. Den store opmærksomhed er fuldt fortjent, da albummet A Callous Heart Rejects var et dynamisk skud moderne blackened death fra åbenlyst kompetente musikere. Det skulle derfor blive spændende at se, om de kunne levere varen på scenen.

Rødt, ondt og brutalt

Musikalsk bragede Clients afsted fra start, og med deres mange momenter af tekniske og velfungerende grooves var det svært for dele af publikum ikke at rykke med hovedet. Men den dynamik, som Clients leverer på plade, druknede i lyden live, og det blev i stedet en oplevelse af rent smadder, næsten kun opbrudt af de dystopiske, stille passager.  Det er en skam, at mikset aldrig blev i orden, men lod heldigvis ikke til at have nogen effekt på bandet, som var åbenlyst glade for at stå på scenen. Spilleglæde smitter.

Formentlig var det en reference til debutalbummet, A Callous Heart Rejects, og dettes relativt røde cover, men Clients gjorde under hele showet kun brug af et rødt lys på scenen. For mig bidrog det desværre til, at den visuelle oplevelse mistede dynamik og dermed forekom monoton. Det havde for mig været positivt med en smule afveksling, når de trods åbenlys spilleglæde ikke rigtigt formåede at komme godt ud over scenekanten. Med det sagt skal Clients have kredit for at få gang i en solid pit, selvom den måtte opfordres til af sanger Nick Demant.

Alt i alt var Clients en skuffende oplevelse, hvor jeg desværre efter et par numre følte, jeg havde oplevet, hvad bandet havde at byde på live. Denne følelse blev desværre ikke gjort til skamme gennem hele showet. Trist, da Clients er et særdeles spændende band.

6/10

Den korte beskrivelse af Deadnate fra Fredericia, ’de danske Gojira’, ligger ligefor, når man lytter til deres debut-EP, Concrete Flood, fra 2018. På CMF’s første dag fik de chancen for at bevise, at det teknisk dygtige band har mere at byde på end at være en fransk klon. Og den må man sige, at de i det store hele greb på den lille Betascene. Stærkest var den legesyge og overskudsagtige ”Mountain”, hvor der sker mere på et nummer, end der gør på de fleste plader, og ”Black Lung”, der blander tunge riff og lækre melodier på allersmukkeste vis. Det komplekse riff i ”The North Sea” blev også leveret ganske overbevisende. Alt i alt måtte man også sande, at live lyder Deadnate mindre som Gojira og mere som dem selv – og det klæder dem. Men en af EP’ens svagheder, clean-vokalerne, fremstod desværre endnu mere problematisk i koncertrammer. Det bør der absolut arbejdes mere på, for det er en vigtig del af gruppens progressive og melodiske dødsmetal. Samtidig stemte deres legesyge ’vi-gør-hvad-der-passer-os’-tilgang til dødsmetallen ikke helt overens med den alvorlige og aggressive optræden på scenen. Stærkest i det billede stod faktisk gruppens fremragende trommeslager, der sågar i momenter havde overskud til at deltage i en seriøs omgang headbanging. En solid præstation fra Deadnate, men man fornemmer, at der er potentiale til mere end vi så denne aften. 

6/10

Solbrud viste fredag aften, hvordan man som hovednavn på en metalfestival lever op til de høje forventninger, der følger med at være et af de helt store navne på den danske scene. Du kan læse om en helt igennem fantastisk oplevelse her:

https://heavymetal.dk/koncertanmeldelse/cmf-2021-solbrud-amager-bio-17-s...

8/10

Death metal-kvintetten Shadowspawn, der for ganske nylig var at finde på plakaterne for både Metal Aid og Næstved Metalfest, var også at finde blandt navnene på årets CMF. Og det er vi mange, der er glade for.  Det var nemlig et yderst veloplagt band, der indtog scenen på ZeBU fredag aften. I løbet af de cirka 40 minutters dødsrytmik blev publikum blandt andet forkælet med de danse- og drukvenlige numre; “Daughters of Lot”, “Ashes of Sorrow” og “Under the Blood Red Moon”. Men ud over de i alt otte velvalgte numre var dette en af de aftener, hvor de næsten kunne være sluppet afsted med hvad som helst. Bandet, der i foråret udgav det yderst fornuftige album The Biology of Disbelief, var nemlig uhyre velspillende, tændte og nærværende fra første til sidste sekund. I særdeleshed frontmand Bue Torin Jensen, der som en anden verdensmester i både skål og skældud havde publikum i sin hule hånd under hele seancen. 

Shadowspawn er muligvis ikke Guds gave til dødsmetallen. De revolutionerer på ingen måde genren. Men de prøver ikke at være noget, de ikke er, og det, de kan inden for god, solid, old school death metal, gør de skidegodt. Og denne aften var de bare forrygende. Skål og tak for festen!

9/10

EYES leverede en fantastik afslutning på BETA-scenens første dag på Copenhagen Metal Fest. Vi oplevede et band i absolut topform, et publikum, der var med fra start, og en lydproduktion, der sad lige i skabet. Alt det kan du læse mere om her:

https://heavymetal.dk/koncertanmeldelse/cmf-2021-eyes-beta2300-17-septem...

9/10

Fra buldrende jordskælv til løst greb

Da klokken nærmede sig midnat, blev Amager Bio tilpas fyldt med en dedikeret skare. Folk mødte op i god tid, og stod forventningsfuldt i venteposition, for om lidt skulle Defecto på scenen. Atmosfæriske lyde skabte optakten til det indledende nummer fra Defecto. Lydbilledet bevægede sig over i noget, der bidrog med associationer til en march – noget storslået skullel til at ske. Bandet slog igennem ved at starte med et af deres velkendte numre, hvor ren vokal fra Niclas Sonne suppleres med triumferende trommer og guitar. Her og der skiftedes der eksperimenterende mellem skønvokal og growl. Lyden var rungende klar. Det føltes som et jordskælv, der buldrede gennem Amager Bios gulv. Defecto spillede skiftevis musik fra deres tidligere albummer, deres nyeste og det kommende. Det var tydeligt, at bandet virkelig har passion for musikken. Desværre præsterede bandet ikke at få al den energi og passion ud til alle tilhørerne. Selvom bandet fortsatte længere end planlagt og hele vejen igennem leverede en energisk optræden, så evnede de ikke at holde gejsten oppe i folk, og langsomt, men troligt, foregik der en gradvis udvandring under koncerten. Det er dygtige musikere med talent for at eksperimentere, men under den sidste del af koncerten mistede Defecto simpelthen deres greb om publikum.

6/10