Asterise - Two Worlds

Two Worlds

· Udkom

Type:Album
Genre:Symphonic Power Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 4/10 baseret på 1 stemme.

Stærke alliancer

Efter at have udsendt to singler i slutningen af oktober 2022 var det multinationale symfoniske powermetalband Asterise klar med deres debutalbum Two Worlds den 2. december. Asterise, der har eksisteret siden 2018, består af tre hovedmusikere, nemlig de to polakker Bartlomiej Mezynski og Slawomir Siwak samt grækeren Dionysis Maniatakos, og trioen klarer både at spille på guitar, bas, keyboard og trommer. Men i lighed med fx Avantasia inddrages en række andre musikere og gæstesangere, så i alt 12 musikere ender med at optræde på denne skive, som har ni sange og en spilletid på 50 minutter. Masterminden på dette opera-projekt, Mezynski, har stået for både musik og tekster, og han er en stor fan af Tobias Sammet, hvilket man tydeligt mærker på denne udgivelse, da albummet står i metaloperaens tegn med en gennemgående historie om en hovedperson, der er fanget mellem to verdener. Da genren er powermetal, er der fokus på det positive, og historien ender med, at protagonisten møder sin skæbne.

The – næsten – best of both worlds 

Albummet skydes i gang med en symfonisk og velkomponeret intro, der danner et perfekt grundlag for resten af albummet med strygeinstrumenter, kor og alt, hvad powermetal-hjertet kan begære. Efter denne meget vellykkede intro fortsættes der med “High Above the Horizon”, der egentlig er en fin sang med en god melodi og en velgennemtænkt orkestrering. Det går bare lidt tabt i det lidt tynde og flade mix og de trælse vokalpassager, hvor det er svært at bestemme sig for, hvem der synger mest træls, Tristan Harders eller Arnaud Menard, da begge virker hæmmede og ude af stand til at synge igennem. Pladens næste nummer, det næsten otte minutter lange “Eternal Flame”, har til gengæld en vildt fed intro, hvor instrumenterne indføres gradvist: først strygere, harpe, trommer og guitar over halvandet minut, hvorefter der sættes ind med hurtige guitarriffs, og først til sidst kommer vokalen, der til gengæld ikke er helt perfekt, da det hele bliver lidt skingert og Marc Hudson-agtigt på den trælse måde. På pladens femte track “Promised Land” får Katharina Stahl lov til at vise, hvad hun kan, og hun leverer en følsom og melankolsk vokalperformance à la Amy Lee. I sangen er der et godt sammenspil mellem den kvindelige og mandlige vokal, der giver sangen en god dynamik. Nummeret “Masked Parade” kommer derimod til at lyde meget som noget, Avantasia kunne have udgivet, for sommetider lyder det som Ralf Scheepers på “The Wicked Rule The Night” fra Avantasias 2022-udgivelse, og andre steder lyder det som Tobias himself. Ligesom Avantasia-sangen pendler “Masked Parade” mellem aggressivitet og blide toner, hvilket er fedt, men det ville selvfølgelig ikke være en rigtig Asterise-sang uden den obligatoriske altoverdøvende keyboard-solo, der efterhånden går lytteren vældigt på nerverne.

En god start

Dette album virker en smule som en burger med virkelig godt brød, men med en vegetarbøf i midten, der er for slatten og fad. For Asterise er gode til fængende introer og afslutninger, men midterdelen er i flere af sangene for kaotisk og uafstemt. Alligevel er det en solid udgivelse og et rigtig fint første udspil, for man kan sagtens nynne med, imens man hører sangene, men der er desværre ikke tale om ørehængere. Musikerne har dog uden tvivl fat i noget, der har potentiale: Der er masser af gode kompositioner og variation i sangene, men der er to ting, der trækker ned. Den ene er den flade lyd, hvor guitarerne ikke rigtig kommer til deres ret, fordi keyboardene i den grad er opprioriteret. Den anden er det overvældende lydbillede, da alle musikere får tid i rampelyset på næsten hver eneste sang – ikke som i Avantasia, hvor gæstesangerne pænt må dele rampelyset med Tobias Sammet på skift. Samlet set kan Asterise godt være stolte af deres værk, men der er som sagt flere ting, de godt kan forbedre, inden de udgiver deres næste album.

Tracklist

  1. Intro
  2. High Above the Horizon (feat. Tristan Harders, Arnaud Menard, Katharina Stahl)
  3. Eternal Flame (feat. Tristan Harders, Arnaud Menard, Mateusz Karmelita)
  4. Frozen Lake (feat. Tristan Harders, Arnaud Menard, Katharina Stahl)
  5. Promised Land (feat. Tristan Harders, Katharina Stahl, Andi Kravljaca)
  6. Falling Stars (feat. Tristan Harders, Arnaud Menard, Jimmy Hedlund)
  7. Masked Parade (feat. Tristan Harders, Arnaud Menard)
  8. Top of the World (feat. Tristan Harders, Arnaud Menard)
  9. Funeral of Souls (feat. Tristan Harders, Arnaud Menard, Katharina Stahl)