Luft, vand, jord og ild i DR Koncerthuset
Det bør ikke længere komme bag på nogen, at DR Koncerthuset kan lægge sal til fremragende metalbegivenheder. Overtegnede har været vidne til uforglemmelige oplevelser med Opeth, Bersærk og senest Orm i koncertsalens på en gang imposante og frygtindgydende rammer. Nu var turen kommet til det band, der mere end nogen andre kickstartede den danske black metal-revival i 2010’erne. Det var selvfølgelig Solbrud, der lørdag aften kom forbi DR Byen på Amager. Københavnernes fjerde studiealbum, passende benævnt IIII, der udkom for bare en uge siden, skulle opføres i sin helhed, og i betragtning af hvor begejstret jeg og mange andre var for dette på alle måder imponerende værk, kunne det vel kun blive en succes?
Fra højdepunkt til højdepunkt
Inden vi kan svare på det spørgsmål, er der dog to elefanter i rummet, der skal adresseres: Ole Luk og Orm. Luk, fordi det uundgåeligt efterlader et kæmpe hul, der skal fyldes ud, når så markant en profil og gennemført dygtig black-metallist forlader skuden. Orm, fordi de sidste par år har vist et bizart sammentræf med udgivelser af konceptprægede dobbeltalbummer og efterfølgende shows i DR Koncerthuset. Kort fortalt var der heldigvis ingen elefantrelaterede problemer i koncertsalen, der ellers er stor nok til at rumme adskillige af dem. For det første gjorde David Hernan en fantastisk figur på scenens centrale placering. ’Sjældent er Ole Luks vokal, der kan rumme så meget smerte, kommet mere til sin ret end her’, skrev jeg i Heavymetal.dk’s anmeldelse af IIII om nummeret ”Aske”. Her må jeg så bare tilføje, at Hernans vokal gjorde et lige så voldsomt indtryk, ikke bare på ”Aske”, men gennem hele koncerten, hvor han formåede at gøre alle sangene til sine.
For det andet leverede Solbrud så mange brillante stunder i løbet af denne aften, at alle sammenligninger med Orm eller andre blev overflødige. Strygerne på scenen under ”Tåge” tilføjede denne monumentale sang endnu et lag, man ikke troede muligt. Kvindekoret på ”Når Solen Brydes” med de tre vokalister placeret rundt i salen brød på smukkeste vis igennem lydmuren, der blev skabt nede fra scenen. Det smukke intermezzo under ”Ædelråd” med hele tre akustiske guitarer, inden den infernalske afslutning, der blev afleveret med militær præcision. Aftenen gik med andre ord fra højdepunkt til højdepunkt.
På trods af alle disse nye vinkler og fornemme indslag i den store, smukke sal så formåede Solbrud at holde fast i deres kerne. Selv i disse omgivelser var de i bund og grund stadig bare et blackmetalorkester fra stenbroen, der skabte stemninger som få med guitar, bas, trommer og skrigende vokaler. Måske er det netop derfor, alle de nye tiltag fungerede så fremragende. Der var dog enkelte steder, hvor det formodentlig havde gavnet, hvis gruppen havde turneret rundt med det nye og komplekse materiale noget mere inden denne aften. Man savnede også lidt punch i det ellers fremragende episke stykke i ”Mod Afgrundens Flammehav”, men i betragtning af at vi blev præsenteret for ca. 94 minutters nyt materiale, var det bare en sindssyg imponerende bedrift, vi var vidner til.
Begejstringen fra publikum var da også generelt stor, men det var især de mere klassiske Solbrud-sekvenser fra Ild-delen af IIII og ikke mindst det særdeles velvalgte ekstranummer ”Dødemandsbjerget”, der trak de største bifald. ”Dødemandsbjerget” er jo altså også bare det mest ikoniske Solbrud-nummer, og sikke en triumferende måde at slutte endnu en fantastisk aften i DR Koncerthuset af på.
Hjemmebane/udebane. Who cares!?
Den bedste Solbrud-koncert, jeg har overværet, og der er efterhånden en del at vælge imellem, var Ole Luks afskedskoncert i Ungdomshuset forrige år. Dengang og på det sted var gruppen jo totalt på hjemmebane, og det er svært at påstå, at de var her i et af kulturparnassets højborge. Det lod Solbrud sig på ingen måde mærke af, for de leverede en på alle måder imponerende præstation, der da også blev kvitteret for med stående klapsalver fra en taknemmelig sal, der endnu en gang havde været vidne til noget stort.
Sætliste
Hvile
Tåge
Når Solen Brydes Del I - En Undring Vækkes i Mit Sind
Når Solen Brydes Del II - Mod Afgrundens Flammehav
Når Solen Brydes Del III - For Evigt, For Altid, Forandret
Når Solen Brydes Del IIII - En Ny Tid For Mig Står
Ædelråd
Sjæleskrig
En Ild Som Tusind Sole
Aske
Postludium
Dødemandsbjerget
