På en ganske almindelig onsdag havde jeg taget turen ind til Falconersalen på Frederiksberg for at se Nightwish for tredje gang. Jeg har tidligere haft æren af at se dem på den tyske metal festival Wacken Open Air (2005) med Tarja Turunen som forsanger og en enkelt gang i KB Hallen (2007) med den dengang nye sangerinde Anette Olzon. Festen blev skudt i gang lidt over kl. 20.00 af det første opvarmningsband Eklipse.
Eklipse
Det første band på scenen var bandet Eklipse som tæller fire personer, der alle spiller på strygere, tre på violin og en på cello. Bandet spillede udelukkende instrumentalt og deres optræden varede små 25 minutter. Eklipse spillede en del covernumre såsom Lady Gaga’s "Paparazzi", Linkin Park "In The End" og Godfather temasangen. Bandet spillede flot men de fik aldrig rigtig fat i det fremmødte publikum. Akustisk musik kan være ganske fedt, bare tag et band som Apocalyptica men de forstår også at lægge den første del af udtrykket Heavy Metal i deres musik. Det var derfor mig en gåde at Nightwish havde valgt netop dette band som opvarmning?
Battle Beast
Næste band på scenen var finske Battle Beast, der ligesom Nightwish også har en kvinde som forsanger. Bandet fik små 35 minutter på scenen og allerede på dette tidspunkt var Falconer salen ved at være fyldt godt op. Stilen var lagt an til old school heavy metal og med den meget livlige forsanger var det tydeligt at dette band var fyldt med energi, hvilke allerede fra start af smittede af på publikum. Efter det første nummer kunne jeg ikke lade være med at drage paralleller mellem Nitte (forsangerens navn) og Udo Dirkschneider fra Accept. Især i den først sang Battle Beast diskede op med "Justice and metal" var det som at høre Accept i de gode gamle dage, selv tøjvalget i form at læder og nitter passede perfekt til denne form for musik. Battle Beasts optræden kunne der ikke rokkes ved, de gjorde præcist som de skulle og fik publikum varmet godt op inden Nightwish.
Nightwish
Det finske hovednavn lod den godt fyldte Falconer sal vente på sig og efter mange klapsalver, Nightwish, Nightwish tilråb fra publikum kom de endelig frem på scenen. Første nummer “Taikatalvi" blev spillet bag et hvidt spraglet gardin der blev sat i bevægelse af trykluft for at skabe en stemning på scenen og midt under det andet nummer lod Nightwish så gardinet faldet og gav publikum fuld valuta for deres penge i de næste par numre. En rigtig god start på koncerten hvor de også formåede at blande en smule af det gamle Nightwish ind i form at nummeret "Wish I Had an Angel".
Bandet spillede primært numre fra deres nye skive "Imaginaerum" og her gjorde Anette Olzon det ganske fornuftigt. Hun var levende på scenen og bandet havde god kontakt til det lidt unge publikum. Desværre formåede det finske band ikke at holde tempoet oppe og Anettes sangevner blev desværre udstillet da bandet spillede sangen "The Siren". Midt i koncerten gik luften helt ud af ballonen da Nightwish valgte at spille det meget jazz/blues inspirerede nummer "Slow, Love Slow". Nummeret er ikke dårligt, men det egner sig bare ikke til en koncert! Derefter blev det ikke meget bedre da det ene stille nummer afløste det andet og som det sidste søm i kisten havde Nightwish valgt at spille "Nemo", et af deres bedste numre i min smag, i en akustisk udgave. Ingen tvivl om at de havde valgt dette grundet Anettes manglende evne til at synge de gamle Nightwish sange. Koncerten kom dog i gang igen med sange som "Planet Hell", "Ghost River" og til slut med cover nummeret “Over the Hills and Far Away". Bandet gjorde som altid livligt brug at pyro teknik og et flot lysshow så stemningen på scenen fejlede intet.
Da bandet trådte frem for at spille 4 ekstra numre må jeg sige at jeg blev en smule skuffet. Tre numre fra deres nye skive samt nummeret "Finlandia" som er et rigtig flot instrumentalt nummer, men hvor fanden var et nummer som "Bye Bye Beautiful" som jeg mener er det bedste Nightwish har lavet med Anette som forsanger.
Setliste
- "Taikatalvi"
- "Storytime"
- "Wish I Had an Angel"
- "Amaranth"
- "Scaretale"
- "The Siren"
- "Slow, Love Slow"
- "I Want My Tears Back"
- "The Crow, the Owl and the Dove"
- "The Islander" (akustisk version)
- "Nemo" (akustisk version)
- "Last of the Wilds"
- "Planet Hell"
- "Ghost River"
- "Dead to the World"
- "Over the Hills and Far Away"
Ekstra numre
- "Finlandia"
- "Song of Myself"
- "Last Ride of the Day"
- "Imaginaerum"