I forbindelse med deres fænomenale tredje plade, Holy Moly!, fik vi forleden en kort snak med Blues Pills-trommeslageren André Kvarnström.

Jeres nye album, Holy Moly!, har fået karakteren 9/10 her på Heavymetal.dk. Kan du fortælle os lidt om pladen, og er der et bestemt tema?

Holy Moly! er vores tredje album lavet af os selv, og vi har selv indspillet det, da vi har vores eget studie i Sverige. Teksterne på pladen er skrevet af Zach og Elin, men jeg vil sige, at det er mere baseret på ting, som er sket i vores liv gennem de seneste par år, og det er hovedsageligt det, pladen handler om. Den har sine mere alvorlige passager, men der er også steder, hvor vi ikke har taget os selv så seriøst. Et af numrene hedder fx ”Bye Bye Birdy” og handler om en udstoppet fugl, der står i studiet. Det var en gave vi fik af en ven.

Hvad var den største udfordring ved at lave albummet?

Måske det at vi lavede det selv. Det var en udfordring for os alle sammen, men også en form for kreativ frihed, synes jeg. Det var mig, Zach og Elin, der sammen støttede hinanden og lavede sangene som et band. Jeg var ikke med, da de andre startede bandet, men jeg fik fornemmelsen af, at det var sådan, de første sange blev skrevet i de tidlige dage for Blues Pills.

Hvordan griber I sangskrivningsprocessen an?

Det starter som regel med, at en af os viser de andre en ide på vores computer eller telefon i studiet eller øvelokalet, og så laver vi det færdigt sammen.

Har du et favoritnummer på pladen?

Mit favoritnummer på pladen er ”Song From a Mourning Dove”. Jeg husker den første gang Zach og Elin viste mig den sang; det var så kraftfuldt, at jeg har været vild med den lige siden.

Hvilke bands – både gamle og nye – er I inspireret af?

Fleetwood Mac, The Black Keys, The White Stripes, The Beatles, Michael Kiwanuka, Alabama Shakes, Khruangbin, Aretha Franklin, Sharon Jones & The Dapkings, Charles Bradley, El Michels Affair, Dungen, Tame Impala, The Allman Brothers Band og mange, mange flere…

Holy Moly! er mikset af Andrew Scheps – hvorfor lige ham, og hvordan kom I i kontakt med ham?

Vi vidste faktisk ikke rigtig, hvem der skulle mikse pladen indtil sidste øjeblik. Pladen var færdig og vi manglede egentlig bare den rette person til at gøre det. Vores manager havde prøvet at komme i kontakt med Andrew Scheps tidligere, men uden held. Men lige pludselig svarede han, at han kunne lide pladen og gerne ville mikse den. Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse.

Jeres første plade var meget blueset, Lady In Gold var meget soul-præget og Holy Moly! er ret groovy og en smule hurtigere. Hvordan kan det være? Skyldes det en naturlig udvikling i jeres måde at skrive sange på?

Jeg synes, Holy Moly! er en blanding af de to første plader. Men jeg er enig i, at den nye er lidt hurtigere, og efter min mening er der noget mere råt over den. Det virkede egentlig, som om sangene udviklede sig ret naturligt. Nogle sange som fx ”Low Road” er bare lavet til at opretholde høj kvalitet og høj energi gennem hele nummeret, så lytteren kan nyde noget tungt.

Og når det så er sagt, hvad kan vi så forvente næste gang?

Vi er ikke rigtig startet på noget endnu, men jeg glæder mig til at skrive sange igen. Men i første omgang skal vi fokusere på at komme tilbage på landevejene, så snart corona er overstået.

Hvad er planerne for Blues Pills i den nærmeste fremtid, nu hvor I ikke kan turnere pga. covid-19?

Lige nu kan vi ikke rigtig gøre andet end at øve. Jeg håber hele denne her situation er overstået snart, så branchen kan komme op at køre igen, og folk kan komme ud og høre noget live-musik igen. Også så alle dem, der arbejder i den her branche, kan få deres arbejde og deres liv tilbage.

Her til sidst – er der noget særligt, I vil sige til jeres danske fans?

Tak for støtten! Og vi håber, I vil nyde vores nye plade.