Def Leppard

Def Leppard

RTH og undertegnede var taget til Rock Under Broen i Middelfart for at se om der stadig var liv i den aldrende Leopard. Inden koncerten gik af fik vi en kort sludder med bandets ene guitarist Vivian Campbell for at få den seneste sladder.

Jeres nye plade "Songs From The Sparkle Lounge" er umiddelbart den mindst polerede plade I har lavet siden debuten "On Through The Night". Hvad var grunden til det?

Haha, ja der er ikke så meget overflødigt lort på den, vi er endelig kommet i den tankegang at vi ikke behøver at overproducere alt. Jeg mener; den måde hvorpå bandet producerede plader i firserne med Mutt Lange, var passende for den æra med meget klinisk og poppet lydende plader. Og vi var meget inde i den tankegang at det var sådan at man producerede plader, hvilket var en meget matematisk tilgang til emnet. Især for mig har det altid været lidt mærkeligt, da jeg var vant til fra da jeg spillede i Dio, at jeg gik ind og spillede guitaren ind og et par overdubs her og der og Ronnie (James Dio) ville gå ind og synge over det og vi ville turnere med det samme og ikke spilde en masse tid i studiet. Og sådan har det ikke været i Def Leppard siden 1981 da de lavede "High’N’Dry" hvor det også var Mutt der styrede alt, så jeg er glad for at ryste det af mig, at vi kan gå ind og lave en plade uden at skulle optage 20 guitarer og 40 kor, men bare indspille og lade sangene udfolde sig naturligt, selvom jeg godt kan se de andres tilgang til det. Derfor er vi nok blevet et meget mere spontant band, der går med flowet i stedet for at gennemtænke alt ned til den mindste detalje.

Betyder den mindre tid i studiet så at I vil gå mere på turne så?

Sikkert nok, da vi ikke skal bruge tre år på at komponere, producere og derefter at promovere vores plader, men i stedet kan gå hurtigere fra det ene punkt til det andet nu. Desuden er det nu, med alt den nye teknik som iPods, Filesharing, mv., at man ikke kan være så fraværende som man kunne før, da folks opmærksomhed er blevet kortere og man ikke bare kan være væk tre til fire år og regne med at folk stadig kan huske en. Det er vel desværre også fordi musik ikke længere er en så vigtig del af de fleste menneskers liv, som den f.eks. var det i halvfjerdserne og firserne. Men på den anden side har vi heldigvis også en masse meget loyale fans verden over og har stadig massiv succes masser af steder. Men for at komme tilbage til dit spørgsmål må vi nok også indse at vi nok ikke kan holde dette kørende for altid, da vi alle er ved at være godt oppe i årene.

Så selvom pladeselskaberne ikke er den store indtægtskilde for et band mere kan i godt få det til at rende rundt?

Ja, det er sådan lidt bittersødt, for selvom vi kan blive ved med at lave musik i mange år endnu, er jeg ikke sikker på at det vil foregå som sædvanligt, hvilket også bunder i at de store pladeselskabers kronede dage er ovre, der er simpelthen ikke de store budgetter som vi f.eks. havde i firserne, hvilket skyldes det dalende pladesalg verden over. Men det er for mig ikke en synderlig negativ ting, da vi så ikke spilder så meget tid i studiet og kan komme hurtigere til sagen. Jeg tror årsagen til at vi tog så lang tid i studiet var en af grundende til at bandets forrige guitarist Steve Clark drak sig selv ihjel, for han hadede også de lange ventetider, ligesom jeg gjorde. At det så går hurtigere nu til dags skyldes også en hel del at teknologien i studierne er blevet meget bedre; enhver med en halvvejs fornuftig mikrofon og lidt software kan optage en plade derhjemme. Men det har så til gengæld den ulempe at markedet bliver overflydt med en masse dårlige produkter, og næsten ingen af disse bands kan finde ud af at spille live.

Det tror jeg er rigtigt, jeg mener tiden med rigtig store bands som jer eller Iron Maiden er ovre, jeg kan ikke se hvem der skulle kunne følge med der.

Ja, og det skyldes igen markedets udvikling i de sidste ti år. Mange bands får ikke den nødvendige tid til at udvikle sig som man kunne i halvfjerdserne, de berømte "Fifteen minutes of fame" er skrumpet ned til sekunder. Hele industrien er blevet meget mere singleorienteret nu hvor man kan gå ind på iTunes og købe enkelte sange.

Skyldes det ikke også at det hele er blevet meget mere imageorienteret end det var før i tiden?

Jo fuldstændig, da jeg voksede op hørte jeg for eksempel Radio Luxemburg og jeg anede ikke hvordan dem der spillede musikken så ud, det eneste der interesserede mig var hvordan musikken og guitaren lød. Nu er det komplet omvendte hvor folk er så fokuserede på det visuelle i stedet.

En ting jeg aldrig kunne forstå er hvorfor den britiske presse altid var efter jer i de tidlige firsere?

Det kommer sig af at den britiske presse altid har været meget kynisk; den elsker at bygge folk op for derefter at rive dem ned igen. Jeg tror noget af det kommer fra at bandet havde en sang på "On Through The Night" der hed "Hello America" hvilket en del af pressen nok fik i den gale hals. De mente at vi havde vendt ryggen til England og hellere ville spille i USA, hvilket betød for os at vi ikke havde et hit i England før "Animal" I 1987.

Nogle af sangene på jeres nye plade lyder som om de er blevet en smule inspireret af jeres forrige cover album "Yeah", især en sang som "C’mon C’mon" lyder meget af halvfjerdser Glam Rock.

Ja, det var også den første sang vi havde skrevet til denne plade, hvor vi følte at ville gå tilbage til vores rødder som jo ligger hos bands som Sweet, T-Rex og Slade. Måden hvorpå vi indspillede "Yeah" var også meget inflydelsesrig på den nye plade, da vi indspillede den på så kort tid og vi lovede os selv at tage den følelse med videre til "Songs From The Sparkle Lounge".

Tak for en kort snak og pøj pøj med i aften!

Selv tak see you there!

Kommentarer (1)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Fedt interview, og manden har

Fedt interview, og manden har jo såå ret -det ser dælme skidt ud for fremtidens bands, hvem skal efterfølge de store om få år, når deres tid er forbi?