Top 3 - Jonathan Pichard 2022

Monoklen i aktion

Here we go again-again!

2022 går på hæld, og sikke en jammerlig affære – rent musikalsk. Et år der på ingen måde har kunne måle sig med hverken 2021 eller det ellers så forhadte 2020. Når jeg gennemgår min oversigt over anmeldte udgivelser, tegner der sig et tydeligt billede, som understreger ovenstående pointe. Ikke en eneste 10’er og kun en håndfuld 9’ere, og ellers så har resten været derunder – alt i alt en skuffende affære. Men når man dykker ned i dyndet, er det dog lykkedes mig at finde seks skiver, der trods alt fortjener at blive fremhævet, da de fremstår som guld i møddingen.

Danske Udgivelser

3. plads:

Heltekvad - Morgenrødens Helvedesherre

Denne omgang Riderne af det Runde Bord-black, anført af medlemmer af Afsky, Sunken og Morild, gjorde sin indmarch tidligere i år og er nok det første danske forsøg på et ”medieval black metal-band” – selvom medieval-delen godt nok kan diskuteres. Ikke desto mindre er Morgenrødens Helvedesherre en hurtig omgang black metal af den helt gamle skole, der tonser derudad med masser af charme, selvtillid og lækkert hår. Oles forpinte glammen fungerer storslået sammen med den konstante barrage af guitarmelodier. og selvom der ikke er tale om en enestående udgivelse, så er Heltekvad på mange måder et frisk pust på den danske black metal-scene, som forhåbentlig kan være med til at ruske lidt op i en scene, der efterhånden er blevet lettere selvsmagende og navlepillende.

 

2. plads:

Steel Inferno -Evil Reign

Hvis nogen havde fortalt mig, da jeg anmeldte Steel Infernos andet album, at bandets næste udgivelse ville være at finde på min årsliste for 2022, ville jeg have slået en hånlatter op – derfor er ingen mere overrasket end mig over, at det faktisk er tilfældet. Evil Reign er en rendyrket fornøjelse at lytte til, et ægte ”blast from the past” og et drøn af en speed metal-udgivelse, hvis lige ikke er set siden 1984. Bandets tidligere vokalist er væk og erstattet af purunge Chris, som virkelig var det element, som bandet manglede – hans ungdommelige vokal og energi fik resten af medlemmerne til at ryste støvet af sig og skrue anlægget op på 11. Steel Inferno vil kun en ting, og det er at høvle derudad, og fandeme om ikke de skal have lov til det!

1. plads:

Lamentari - Clavis Aurea

Ja, det er så anden gang, at Lamentari indtager en førsteplads på min årsliste – stor overraskelse! Jeg har efterhånden sagt/skrevet en del gange, at Lamentari er det bedste danske metalband p.t. Det er en påstand, jeg står ved, og en, som Clavis Aurea blot sætter en stor, fed kulsort streg under. Lamentari har taget alt det fra Misa Pro Defunctis, der virkede, og så bare givet den endnu mere gas – melodierne er mere grandiose, riffene federe, symfonierne tungere, vokalen ondere og ambitionerne større end nogensinde før. Dét her er symfonisk black metal i verdensklasse – punktum!

 

 

Internationale Udgivelser

3. plads:

Kvaen - The Great Below

2022 blev året, hvor jeg genopdagede min gamle kærlighed til guitarriffet, og mine playlister har været fyldt med en masse speed og retro – noget, der ikke har været at finde der i årevis. En af grundene til denne genfundne kærlighed er svenske Kvaen – her er intet andet end fart og helvedesild. Guitaren er absolut i centrum på The Great Below, hvor Immortal møder Mercyful Fate, Bathory og Dissection i skøn, skøn harmoni – og nå ja, ethvert album, hvor Jeff Loomis kigger forbi og bidrager med guitarsoli, fortjener at få smidt stjernestøv efter sig. Album nummer tre skulle efter sigende være på vej, så hvem ved, om Kvaen også dukker op på årslisten for 2023?

 

2. plads:

Aara - Phthonos

Det siger alt om 2022, når en tredjedel af min årsliste består af EP’er og ikke fulde album. Aara udgav ellers et album tidligere, men det var en svær skuffelse. Heldigvis valgte de at udgive en fuldstændig fantastisk og hæsblæsende EP kort tid efter som en slags plaster på såret. Godt nok er denne udgivelse overstået på under et kvarter, men sikke dog et kvarter! Soniske tæsk fra ende til anden, fantastiske riffs, bombastiske trommer og en vokal, der lyder som et sindssygehospital i brand – kan det blive bedre?! Ligesom Kvaen skulle Aara gerne smide endnu et nyt album i 2023, men da det er en fortsættelse til det ellers så skuffende album og ikke denne EP, ved jeg ikke, om jeg skal være spændt eller nervøs. Men selv hvis det album også skuffer, så har vi stadig Phthonos  – og tak Satan for det!

 

1. plads:

Véhémence - Ordalies

Udover at jeg genopdagede min kærlighed til guitarriffet var 2022 også året, hvor jeg fik øjne og ører op for den lettere bizarre sub-sub-genre ”medieval black metal’. Ulig Heltekvad, der har et meget minimalistisk forhold til det middelalderlige element, så går franske Véhémence all in på riddertemaet. Fløjter, akustiske trommer, bjælder og jeg skal komme efter dig akkompagnerer alle de klassiske black metal-elementer, som man kender og elsker. Af alle de mange udgivelser, som jeg har anmeldt i løbet af året, er Ordalies den, jeg var tættest på at give ti – kun bittesmå enkelte skønhedsfejl holdt mig fra at smide den helt store karakter efter de muntre franskmænd. Intet af det ændrer dog på, at dette er en fuldstændig mageløs udgivelse med ambitioner større end selve Triumfbuen – og jeg må virkelig sige, at når det gøres ordentligt, er blandingen af black metal og de middelalderlige elementer fuldstændig fantastisk og et oplagt partnerskab, som bearnaise til cote de boeuf. Vive Véhémence, vive!

 
Slutteligt kunne jeg nævne en masse andre skiver, såkaldte "boblere", der også fortjener at blive nævnt. Dette ville dog tage en evighed, så her - snup i stedet en samlet playliste over guldet fra 2022!