Youtuberen fra ”Down Under”
Her har vi at gøre med et band, der helt er gået min næse forbi. Australske Victoria K er lidt af et youtubefænomen i forvejen, og hendes sang ”Monster” såvel som hendes mange covernumre har givet hende en god slant visninger i tidens løb. Victoria K har altså en hel del fans, allerede før hun har udgivet et fuldlængde-album. Med al den hype, der er omkring hende, er det spændende at se, om det er lykkedes hende at levere et helt album, der kan leve op til forventningerne.
Den altoverskyggende australske vokalist
Victoria K spiller en type symfonisk metal, der godt kan minde lidt om det, som Nightwish og Evanescence praktiserer; det er meget melodisk og yderst let at gå til. Musikken på Essentia er dog en hel del tungere end det materiale, jeg kender til fra de to ovennævnte bands, hvilket klart trækker op. Victorias stemme viser sig hurtigt at være det centrale i projektet, og hun synger da også ganske smukt og overbevisende. Hun er dog ikke alene om at levere vokalen; en gæstevokalist ved navn Sheri Vengeance optræder på et par af numrene og tilføjer lidt growling for at pifte det hele lidt op. På trods af albummets fine vokalpræstationer bliver hele herligheden dog en anelse søvndyssende i længden, da resten af bandet ikke rigtig spiller noget bemærkelsesværdigt.
Jeg blev ellers selv ret spændt på at høre albummet, da jeg fandt ud af, at fusionsjazzens svar på Crocodile Dundee - nemlig den fantastiske australske guitarist Brett Garsed - havde spillet på Victorias single fra 2016, og at han tilsyneladende også skulle være involveret på denne plade. Det er dog lidt svært at blive klog på, om det er Garsed og en samling studiemusikere, der spiller på Essentia, eller om det er Victorias nysammensatte band; i mit forsøg på at finde ud af det har jeg læst forskellige bud på dette. Hvis det er Garsed, der spiller, er det i hvert fald svært at høre, for guitaren og bassen bidrager for det meste kun med en forholdsvis anonym gang baggrundsriffs, som Victoria så kan synge henover. Guitaren er desværre trængt så meget i baggrunden, at det kun bliver til en enkelt ganske god guitarsolo på ”Mist Filled Sky”. Det er lidt en skam, for albummet kunne have været bedre, hvis instrumentalisterne fik mere plads til at folde sig ud.
Alt for lidt plads til Victorias ”mates”
Dem, der i forvejen er fans af Victorias stemme og kompositionsstil, vil elske dette album, og Victoria skal sikkert nok få skaffet sig en del nye lyttere med pladen her. Kan man lide følsom og langsom metal med kvindelig vokal, må det her lige være sagen. Vil man derimod gerne have lidt mere gang i den, og er man til det mere ekstreme ved metallen, kan man snildt springe Essentia over. Den australske sangfugl har skam en fin klang, men jeg håber, at hendes mates får mere plads på den næste udgivelse, så vokalen ikke er det eneste fremtrædende i lydbilledet.
