Valravn - Koder på Snor

Koder på Snor

/ VME · Udkom

Type:Album
Genre:Rock
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 2 stemmer.

Lad mig starte med at slå fast, at dette ikke er en metaludgivelse eller det, der ligner. Men jeg går ud fra, at når Valravns distributionsselskab sender os det nye album "Koder på snor" er det, fordi mange metallyttere (især inden for pagan og folk metal) også holder af det mere "rent" tribal/folk-agtige, gerne krydret med elektriske og elektroniske elementer, som f.eks. hos Hedningarna, Sorten Muld osv. I samme boldgade befinder Valravn sig på deres andet album. Bandet, der tæller musikere fra både Danmark, Ecauador og Færøerne, spiller en generelt stemningsfuld og homogen blanding af middelalderfolkemusik og trippy halvelektronisk musik. Især Anna Katrin Egilstrøds fraseringer får mig desuden til at tænke på Björk og danske Under Byen. (Hendes utydelige, formentlig bevidst mudrede udtale af de lejlighedsvise danske tekster peger også i sidstnævnte retning.)

Fordi vi nu engang befinder os i middelalderuniverset, er der ikke meget harmonisk variation at komme efter, medmindre det er af den meget diskrete slags som i den orientalsk klingende "Kroppar", hvor det repetitive violinriff bliver omtolket af akkordskiftene sidst i nummeret. Ellers drejer det sig i denne musiktradition traditionelt om at få lytteren / danseren i en slags trance, og hvis der skal variation på bordet, sker det på den rytmiske side eller i form af anderledes forsiringer i de enkelte instrumenter eller sangen. For Valravns vedkommende ændres lydbilledet naturligvis også ved hjælp af de elektroniske elementer på en sådan måde, at man som lytter ikke helt mister interessen, selv om man ikke bevæger sig til musikken.

Generelt er Valravns "Koder på snor" et udmærket produkt, hvis man holder af trippy folk med elektroniske elementer, hvis man kan leve med den harmoniske stilstand, der er en del af stilen, og hvis man ikke rynker på næsen af den ekspressive, Björk-inspirerede vokal. Det er ikke nogen revolution, men mindre kan også godt gøre det, hvis man holder af de ovennævnte inspirationskilder. Personligt foretrækker jeg de bands, der leger med blandinger af folk og hård rock (Hoven Droven, Lumsk osv.), men det er en anden historie...