Bedst som jeg gik og troede, at bandet havde gravet deres egen grav med forgængeren "Hells Unleashed", som var en skuffelse af dimensioner, kommer de tilbage med en skive jeg aldrig havde troet de ville kunne lave igen. Ok, ikke fordi bandet pludselig har overgået dem selv, men at man kommer så stærkt igen efter en sådan katastrofe er yderst sjældent. Men hvad bliver man så budt, tja ikke meget nyt, men denne gang er det ligesom at bandet har tænkt sangene bedre igennem i stedet for at servere det samme gamle riffbrød igen og igen. Især musikalsk er dette nok det mest gennemførte album i bandets historie, man har f.eks. for første endelig nogle soloer der er værd at kalde soloer, i stedet for de ret så ret amatøragtige kattetarme skrig man førhen brugte. Sange som "Winterland", "Destruction (of The Race of Men)", "Only The Dead" og "To Miklagård" er noget af det friskeste jeg har hørt fra bandet i meget lang tid. Desuden har man denne gang været god til at få varieret godt mellem de stampende tonsere og de hurtigere numre. Især guitar arbejdet denne gang er noget af de fineste vi nogensinde har hørt fra de svenske viking entusiaster. Havde man ikke haft sanger Johnny’s stemme, ville man næsten ikke kunne høre at det var Unleashed til tider. Lyden er også af absolut høj karakter; glasklar og tung som en elefantnosse, hvilket ikke altid har været en selvfølge i fortiden. Desværre har der da sneget sig et par ligegyldige numre ind, men det er jo det man har skip tasten på afspilleren til. Så glem alt om det ligegyldige forgænger album og giv drengen en chance til.