Tómarúm - Ash in Realms of Stone Icons

Ash in Realms of Stone Icons

· Udkom

Type:Album
Genrer:Progressive Black Metal, Technical Death Metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Enorme ambitioner

Black metal har ry for at være minimalistisk og simplistisk. Det har amerikanske Tómarúm valgt at skide højt og flot på, for bandets debut Ash in Realms of Stone Icons har ambitioner så store, at Elon Musk fremstår som Dovne Robert. Duoen blander ufortrødent tech-death med prog-black og tilsætter grandiose melodier, spanske guitarer, kontrabasser og ja, selv køkkenvasken er blevet smidt i mikset. Vi er ganske vist kun i juni måned (okay-okay, albummet udkom i maj måned, sagsøg mig!), men jeg tvivler på, jeg støder på en mere ambitiøs debut end denne her.

Tilsvarende enormt potentiale

Tómarúm er islandsk for ”tomrum”. Et ironisk navn, når bandet nu engang har gjort alt, hvad de kunne for at fylde hvert et sekund med så meget lyd som muligt. Ash in Realms of Stone Icons er på alle tænkelige måder et stort værk med en samlet spilletid på lidt over en klokketime samt numre, der næsten alle varer mere end de otte minutter. Der, hvor det dog bliver virkeligt imponerende, er, at det er en time, der flyver afsted – der sker hele tiden ét eller andet, der holder ens opmærksomhed fanget. Selv de instrumentelle intermezzoer (”Introspection I” og ”Introspection II”), som jeg normalt hader, er interessante og fungerer som glimrende ganerensere mellem de ”reelle” numre, men nu har jeg også en svaghed for både spansk og klassisk guitar. Albummet har nærmest en filmisk følelse, og de mange sanseindtryk byder sig til som vidstrakte landskaber, der breder sig foran en.

Trods de mange og konstante stil- og temposkift, så føles Ash in the Realms of Stone Icons som ét langt nummer, uanfægtet at vi det ene øjeblik leger Obscura, derefter Wolves in the Throne Room, så Dissection og slutteligt Agalloch. Men selvom bandet lyder som noget man har hørt før, så er der ingen mig bekendt, der lyder som Tómarúm – hvilket for et nyt band i en evigt voksende industri er virkelig imponerende.

Det stærkeste nummer må dog siges at være ”Where No Warmth is Found”, for her formår de to unge amerikanere virkelig at indkapsle essensen af deres soniske væsen, og resultatet er da også en mastodont af et nummer, der med sine otte minutter formår konstant at svinge fra det koldeste mørke til det varmeste og mest katarsiske lys, man kan tænke sig. Efter en lind strøm af middelmådige udgivelser var Ash in the Realms of Stone Icons præcis, hvad denne anmelder havde brug for!

Petitesser og banalt flueknepperi

Udgivelser som denne er egentligt træls at skulle anmelde, da bandet er spritnyt, og derfor er der ikke nogen forhistorie eller tidligere udgivelser, man kan referere til. Ligeledes er vi så tæt på perfektion, at kritikpunkterne kan koges ned til absolutte petitesser og banalt flueknepperi, som at der i ”As Black Forms From Grey” er et par sekunder med en lidt irriterende truttelyd. Summa summarum, Ash in the Realms of Stone Icon er et mageløst og utrolig imponerende værk, og hvis duoen ”… formår at holde det niveau fremover, så spår jeg dem en stor fremtid – så stor som et nicheband som dem nu engang kan opnå.

Tracklist

  1. Introspection I
  2. Condemned to a Life of Grief
  3. In This Empty Space
  4. Introspection II
  5. Where No Warmth is Found
  6. As Black Forms From Grey
  7. Awake Into Eternal Slumber