Tokyo Dragons - Give Me The Fear

Give Me The Fear

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Spilletid:40:20
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jeg har skævet til promoen med Tokyo Dragons og været noget forbeholden over for, hvad der var mig i vente. Jeg havde egentlig forventet det værste, men da jeg må indrømme, at jeg værdsætter en god omgang rock’n’roll og elsker KISS, kan jeg umuligt benægte, at Tokyo Dragons overraskede mig glædeligt, da jeg satte deres skive på. "Give Me The Fear" er rendyrket rock’n’roll og der er lagt i ovnen til en røvfuld KISS-inspireret rock i særklasse. Tokyo Dragons er uden tvivl et band, som skal opleves live for at opnå den fulde effekt af rock’n’roll, men de formår at få deres dejlige lyd med på skiven og man kan da til tider (for ikke at sige rimelig tit) mærke rocken tage sit indtog i kroppen.

Vokalen er lys, rytmerne er rock, guitarerne er rock’n’roll og blues, flowet er dynamisk. Hvis man forventer hardcore head-banger-metal kan man hurtigt vinke farvel til Tokyo Dragons, men trænger man til et humørløft, er Tokyo Dragons et godt valg. Intet får en i bedre humør end en god ladning rock’n’roll.