Thulcandra - Hail the Abyss

Hail the Abyss

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodic Black Metal, Blackened Death Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: 4/10 baseret på 1 stemme.

To cover or not to cover …

Tyske Thulcandra bliver frontet af guitargeniet Steffan Kummerer, bedre kendt fra sint frontmandsstatus i prog/tech-dødsbandet Obscura – et band kendt for at sætte teknisk snilde over alt andet. Thulcandra er dog i en helt anden boldgade, her er der tale om melodisk black metal med masser af dødsmetalnoter. Her er fokus ikke på guitaronani eller rytmer så skæve, at man betvivler, hvorvidt man egentlig kan tælle – nej. Lige siden debutalbummet, Fallen Angel’s Dominion, er Thulcandra blevet sammenlignet med Dissection i en sådan grad, at man da også nu og da har været i tvivl om, hvorvidt der var tale om en tributakt, man lyttede til. At bandet så ofte har inkluderet Dissection covernumre på sine plader hjælper heller ikke på den opfattelse. Nu er bandet så ude med sin femte udgivelse, og spørgsmålet er derfor, om de efterhånden lyder som et band, der kan stå på egne ben, eller om det stadig lyder som et coverband?

Sin egen banemand

Det forrige album, A Dying Wish, var et udmærket album fyldt med numre, der formåede både at være udmærket melo-black og samtidig ganske ørehængende, men Dissections skygge var da stadig tydelig.

Hail the Abyss er lidt en anden størrelse, bevares, man kan da stadig fornemme Jon og de andre, men der er også elementer af både Celtic Frost (”On the Wings of Cosmic Fire”) og Kreator (”Velvet Damnation”). Det er vel egentligt klædeligt nok, at Thulcandra har fundet andre idoler, men det understreger desværre bare det endegyldige problem, at Thulcandra stadig lyder som alle mulige andre – faktisk har deres egen soniske identitet aldrig været så uklar som på Hail the Abyss.

Derudover lider albummet også under en underlig produktion, den er hverken poleret nok til at lyde krystalklar og moderne eller beskidt nok til at lyde rå og retro. I stedet lyder hele balladen hul, rungende og uklar.

Faktisk så står problemerne i kø på det her album, for manglende identitet samt et udueligt mix viser sig ikke at være den sande banemand. Det er selve musikken – desværre. Ud af de 12 numre, så er to af dem ligegyldige, instrumentelle intermezzoer, og yderligere to er så live-udgaver af ældre numre. Ergo sidder vi kun med otte reelle numre, og de numre er – desværre – virkelig kedelige dog med undtagelse af førstesinglen, ”As I Walk Through the Gateway”, som ret beset er et udmærket nummer.

At Thulcandra skuffer så fælt, kommer virkeligt bag på mig – der er jo ingen af de involverede musikere, der er tonedøve eller talentløse, men alligevel så rammer bandet totalt ved siden af målskiven.

Gudsjammerligt kedeligt

Lyder Thulcandra stadig som en Dissection-kopi? Ja og nej. Det er fortsat tydeligt, at Steffan dyrker The Somberlain og Storm of the Light’s Bane – hvilket man da heller ikke kan bebrejde ham. Men det er ikke kun længere Jon, der spøger i baggrunden, desværre er der tale om, at Thulcandra ikke har udviklet sig en reel identitet. Nej, nu er de så også begyndt at låne fra andre bands – hvilket de ikke gør specielt godt heller. Er det et dårligt album? Nej, men Jesus på potten da, hvor er det gudsjammerligt kedeligt og ligegyldigt!

Tracklist

  1. In the Eye of Heaven
  2. Hail the Abyss
  3. At Night
  4. Velvet Damnation
  5. On the Wings of Cosmic Fire
  6. Acheronian Cult
  7. As I Walk Through the Gateway
  8. Blood of Slaves
  9. In Darkness We Descend
  10. The Final Closure