Sonata Arctica spiller koncert på Wacken Open Air 2024.
Sonata Arctica - Talviyö

Talviyö

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Spilletid:56:28
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ideen var i det mindste god

 

Historien fortsætter, desværre

Gode gamle Sonata Arctica. Et band af de helt store indenfor power metalgenren, som har formået at bryde igennem og skabe en levevej af den storladne og episke lyd, alt imens den hårde kant bibeholdes hårdnakket, så grænsen til alle de ”onde” subgenrer af metal næsten overskrides. Disse ord ville jeg ønske, jeg kunne fortsætte med at bruge om Sonata Arctica. Det er desværre bare ikke tilfældet.

Nytænkning og ligegyldighed

Jeg vil starte med at sige, at sangene ikke er dårlige på Talviyö som sådan. Der er velsagtens tænkt godt og grundigt over dem, og selvom ens tanker ledes længere mod melodi grand prix, som for eksempel med sangen Cold, så er der en følelse af noget, der kan minde om Sonata Arcticas velmagtsdage. Men produktionen af hele skiven er simpelthen til grin. For det første er guitarist Elias Viljanens guitarlyd fuldstændig afstumpet og flad. Ligeledes er den nogle gange fuldstændig skruet helt ned i mixet. Generelt virker det til, at man har sparet mixingen af pladen væk, for det giver ingen mening, hvordan nogen har lyttet til Talviyö, og tænkt, ”Det her lyder præcist, som det skal”. For det gør det bestemt ikke. Introen til nummeret Storm the Armada bevidner om dette. Der er en øredøvende akustisk guitarlyd, en mudret vokal og en flad distortet guitar. Det vidner, på denne anmelder, mere om dovenskab end egentlig fejl i mixet. Dette giver anledning til stor frustration, for numrenes opbygning og idé fremgår tydeligt. Og det ville være et umådeligt bedre album, såfremt der havde siddet en kompetent producer og sagt, ”Tak, men NEJ TAK!” til det her makværk.

Kære Julemand

Da jeg i sin tid anmeldte ”The Ninth Hour”, sluttede jeg anmeldelsen af med at ønske mig, at de ikke ville gentage sig selv. Skulle der være en danskkyndig ansvarshavende hos Nuclear Blast, som læser med her, vil jeg gerne på det kraftigste understrege, at det bestemt ikke var det her, jeg gav udtryk for skulle være erstatningen. Det er simpelthen ikke nok at servere en idé gemt bag en produktion så ringe som denne. Dette er jo ikke engang nødvendigvis Sonata Arcticas skyld selv, men man må gå ud fra, at de selv har skullet sige god for det. Sikke et spild af musik.

Tracklist

  1. Message From the Sun
  2. Whirlwind
  3. Cold
  4. Storm the Armada
  5. The Last of the Lambs
  6. Who Failed the Most
  7. Ismo's Got Good Reactors
  8. Demon's Cage
  9. A Little Less Understanding
  10. The Raven Still Flies With You
  11. The Garden