Nye tider hos Prime?
Prime Collective meldte ud for nogle måneder siden, at selskabet ville gå nye veje med satsninger på udenlandske artister og en række soloartister. Ja, vi har nævnt det før, men det er relevant igen, da vi nu berører den første udgivelse fra en af deres soloartister. Spørgsmålet er bare, hvor nye vejene er, for blandt selskabets nye soloartister finder vi nogle yderst velkendte ansigter. Det er blandt andet Anjel, der er et forhenværende medlem af South Haven, IKONIK, som har optrådt nogle gange med Ivy Crown, og Riyah, som har det borgerlige navn Maria Kjær og var forsanger på Ivy Crowns plade Echo (2019). Derfor er mange af de nye soloartister ikke nye, når det kommer til at samarbejde med Prime Collective. En helt spændende undren for mit vedkommende er så, om artisterne bliver en del af Prime Collectives velkendte klang, hvor lyden er flot og poleret og passer perfekt til at kunne lande i radioen. Det er i hvert fald blevet lidt et image for deres artister, som bevæger sig i mere melodiske og bløde genrer. Det er heller ikke, fordi der er noget galt med at ende i radioen, men oftest mangles der lidt identitet og triumf ved de artister, som kan give dem en loyal fanbase. Riyah skal derfor blive den første til at give os et fingerpeg om, hvilken retning Prime Collectives soloartister bevæger sig i.
Flot stemme, meget at forglemme
Riyah er faktisk en af de ”nye” artister, som jeg har set frem til fra Prime Collective. Den unge sangerinde beviste i Ivy Crown, at talentet er stort, og hun har en helt unik klang. En klang, der til tider nærmest kan føles, som hvis Björk gik metalvejen. Som det gør sig gældende for alt sangtalent, så handler det lige så meget om musikken, som skal understøtte stemmen og hjælpe med at løfte den til nye højder. Her starter Ripped Jeans desværre ikke ret lovende med sangen ”Outset”. Sangen begynder med klaver-/keyboardintro, som derefter slår over i et hardrock/poppet guitarriff med få og gentagne akkorder og en synth til at akkompagnere melodien. Der er en meget klar formular og struktur med vers-omkvæd-vers-omkvæd-bro-omkvæd, som man kender det fra meget musik, der rammer radioen.
Der er tider, hvor der bliver lavet små afstikkere på EP’en, som på sangen ”Make It Rain”, hvor man smider en kort guitarsolo ind, eller på ”Dead Rose”, hvor der hen mod slutningen af nummeret bliver fyret op for en tungere instrumentering. Der går der nærmest hardcore punk i trommerytmen, mens guitarriffet lyder som en beskidt omgang rock’n’roll a la Mötorhead, dog i en meget poleret udgave. Der er også selve slutnummeret på Ripped Jeans, som er førstesinglen ”Perfect”. Et nummer, der klart bærer et større elektronisk præg, men uden det stikker helt af, da det gerne skal holdes snorlige sammen med resten. Det bliver også albummets helt store akilleshæl. Det er flot produceret, Kjær synger godt, men det forbliver en yderst anonym oplevelse. For alle gode idéer – eller det, som kunne være på vej til at få EP’en til stikke af og blive interessant – bliver der hurtigt lagt låg på.
Hvor intet vover, intet vinder
Ripped Jeans bliver på mange måder en omgang steriliseret radiorock, som man kan nyde at have kørende i baggrunden, men det når aldrig det punkt, hvor man lige tænker ”Wow, hvem er det?” og får lyst til at foretage en googlesøgning på nummeret. Det skal siges, at jeg på ingen måde har noget imod radiorock eller popmusik, så det er ikke det aspekt, kritikken rettes imod. Kritikken omhandler en mangel på identitet, som kunne være skabt ved at tage flere chancer og ved at tænke mere ud af boksen. Riyah har en yderst interessant vokal, særligt når man giver hende lov til at være mere upoleret og synge i de højere eller lavere toner af sit vokalspektrum. Med hvert minut på Ripped Jeans vokser ærgrelsen, og det gør den i takt med følelsen af, at man på ingen måde får det bedste ud af artisten. Det er lidt et svigt, men mest af alt en kæmpe skam. Især, når det nu er hende, som er hele centrummet for musikken, og man udmærket ved, at potentialet til at kunne stråle er der. Et potentiale, som forbliver uforløst her. Musikken er ikke dårlig, men det er bare noget, som hurtigt vil gå i glemmebogen hos de fleste, hvilket også er gældende for undertegnede.
