Gastronomiens skyggesider
Sorterer kannibaler bumser, bylder og generelt betændt kød fra, inden de spiser? Hvis, hvad sker der så med det frasorterede kød? Bliver det smidt ud, brugt til dyrefoder, eller serveres det senere som en form for delikatesse? Og presses betændelsen ud? Hvis ja, hvad sker der så med denne? Tømmes betændelsen ganske enkelt ud i glas eller tuber for derefter at blive brugt som en kannibalistisk erstatning for eksempelvis mayonnaise? Alt dette og meget mere giver danske Pustulant Flesh os muligvis svaret på på deres debut-ep, Gurgling Pustulence.
Brutalt, tilgængeligt og grimt
Det musikalske akkompagnement til al denne filosofiske klamhed er selvfølgelig god gedigen kloakdød.
Dansk kloakdød er der ganske vist ikke megen nyhedsværdi i, men Pustulant Flesh er nu ikke helt tabt bag en vogn. “Beyond Lobotomy” har en tung, brutal, dødsmetallisk klang, en hurtig flirt med en gang Sewer Haul gore, og en fed rocket og thrashet kant, der giver nummeret et pust af noget tilgængeligt og åbent. Hvis der dog er noget, kloakdød ikke er, så er det åbent og tilgængeligt, men man skal vel smage en bums, før septisk gullasch bliver livretten. På denne kulinariske rejse er “Cadaver Creation” bestemt også et stop værd. Nummeret balancerer igen det lidt brutale med det mere imødekommende, men Pustulant Flesh kigger denne gang også mod noget, der lugter lidt af ubehagelig dissonans. For ikke nok med at kloakken er mørk og vammel, nu føles det også, som om du bliver forfulgt af, hvad end der gemmer sig i mørket. Alt dette er selvfølgelig smidt hen over en koncentreret kloakfond, som man kender fra Undergang, Tomb Mold og Hyperdontia. Dermed også sagt at Pustulant Flesh ikke genopfinder råddenskaben, men de ved i det mindste, hvad de laver.
Og dog. For i deres færd med at lokke uforvarende sjæle ned i spildevandets dyb, så begår bandet også et par fejltrin. “March of the Ravenous Dead” holder kloakdækslet åbent, desværre så åbent, at nummeret kammer over i en vederstyggelighed af Volbeatsk boogie-rock dyppet i slam. Fair nok, at vi vil introducere den klamme død for masserne, men der er altså ikke plads til samtlige danske håndboldfans nede i kloakken. Sportsfanatikerne skrider dog sandsynligvis på grund af “Carrion Offspring”, og det er lige før, jeg også gør. Doomet stemning kan altid bruges i de dystre kanaler, men når riffet næsten matcher tempoet af gennemsnitlig snorken, så har jeg lyst til at ruske op i guitaristen. Og så måtte “A Single Muscle Twitches as I Wrest My Blade from Your Gut to Your Throat and Leave You Dying, Helpless and Alone” også gerne dø sammen med trenden, hvor nummerets titel tager længere tid at sige end at lytte til nummeret. Jeg kigger også på jer Septage.
Der er fremtid i spildevandet
Kloakdød er for længst blevet populært på den danske dødsmetalscene, og på Gurgling Pustulence gør Pustulant Flesh et godt stykke arbejde med at brede slammens klistrede væske ud til en endnu større gruppe. Det er indbydende samtidig med, at genrens uhumske traditioner holdes i hævd. Ja, der er et par fodfejl, men jeg er sikker på, at Pustulant Flesh nok skal få rettet ind, så vi kan få flere væk fra leverpostejsdøden og ned i kloakken.
