Nine Treasures - Awakening from Dukkha

Awakening from Dukkha

Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Heavy Metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En musikalsk genfødsel

Nine Treasures er på vej med et nyt album. Men i mellemtiden besluttede de sig for simpelthen at fjerne deres tre første album for at udvælge en håndfuld fra hvert, genindspille dem, bikse hele pivtøjet sammen og genudgive det i form af Awakening from Dukkha. Så selvom det ret beset er en ”greatest hits”-skive, hvilket vi normalt aldrig anmelder, så har holdkaptajn Askhan udtalt, at dette symboliserer en ny begyndelse for Nine Treasures. Det at slette sin egen diskografi, fordi man var utilfreds med den, og derefter at genudgive den, er alligevel noget, der kræver is i maven, for det kan næppe være en nem beslutning. Konfronteret med om det nu ikke ”bare” var et opsamlingsalbum, udtalte bandet, at jo, det var det, men samtidig har samtlige numre fået nye elementer, tilføjelser og dimensioner, som var kommet på i årenes løb – spørgsmålet er så, om det er noget, kun de selv kan høre?

Make Mongolia Great Again

Ulig hvad man måske skulle tro, så opfandt The Hu ikke mongolsk metalmusik. År før de statsfinansierede musikanter overtog YouTube med hittet ”Yuve Yuve Yu”, lavede Nine Treasures, Tengger Cavalry, Ego Fall, Hangai og Altan Urag musik – endda musik, der var betydeligt tættere på det, vi her i Vesten kender som metal, end det The Hu bød på. Så at mongolerne er pjattede med metal, er der intet nyt i, men vi har også at gøre med en musikstil, der passer perfekt med de mongolske idealer om frihed, kammerateri og kampgejst. Og hey, vi skal ikke glemme, at verdens største rige nogensinde var mongolerne – det er ret mædl! Mongolsk metal er traditionelt det, vi ville betegne som ”folk metal”, da fælles for alle de ovennævnte bands er, at de inkorporerer deres egen musikalske arv i form af traditionelle instrumenter som morin khuuren, tovshuuren, og det vi kender som jødeharpen. Ligeledes er strubesang næsten altid at finde i mongolsk metal, men det er – desværre – en teknik, som Nine Treasures aldrig har benyttet sig af.

Generelt er Nine Treasures nok lidt mere vestlig i sin lyd end for eksempel Altan Urag eller Tengger Cavalry, så hvis man ikke er kæmpe fan af mongolsk metal eller vant til de spøjse instrumenter, så er de nok et meget godt begynderband. Deres riffs- og sangstruktur minder meget om noget, vi har hørt læssevis af gange før, faktisk i en sådan grad at man lidt sidder og føler, at de har fundet en gemt kasse med riffs og melodier, der ikke kom med på Metallicas Metallica.

Det siger derfor sig selv, at musikken er ikke sindssygt tung, drabelig eller fandenivoldsk. Til gengæld er det sjovt, hyggeligt og utrolig velegnet til enorme scener, hvor tusindvis af folk skråler med, mens de vælter rundt i pitten, kaster om sig med fadøl og fortæller deres bedste ven Flemming, at de elsker ham.

På den måde så hørmer Awakening from Dukkha af Mongoliet! De endeløse græssletter, den evige blå himmel og den forestilling man havde som barn om, at sommeren aldrig ville ende – hvilket på sin vis er utrolig livsbekræftende og charmerende. Awakening from Dukkha er jo en remaster, og hold nu fast, hvor er det med streg under ”master”. Albummet lyder fuldstændig vidunderligt, lyden er krystalklar og alle instrumenterne, traditionelle eller ej, lyder enorme og svulstige, uden at de står i vejen for hinanden – det er virkelig mesterligt udført! Det bedste eksempel på dette må vel være det instrumentelle nummer, ”The Dream About Ancient City”, som er et decideret smukt nummer. 

Men det er ikke kun store åbne landskaber og dertilhørende armbevægelser, der fylder på albummet. Awakening from Dukkha er et rendyrket overflødighedshorn af riffs – de fleste af dem af den galoperende slags, men alt andet ville også være bizart, når nu vi har at gøre med et berygtet rytterfolk. Intronummeret ”Black Heart” rammer ens øregange lige så hårdt, som Chinggis Khaans hær ramte Nishapur i 1221. ”Arvan Ald Guulin Honshoorer den slags sang, der får en til at stå med en højthævet, knyttet næve og brøle med på lyrikken, trods man ikke fatter et ord og utvivlsomt derfor synger alting 1000 % forkert – som var man et barn, der sang med på en engelsk sang for første gang. Slutteligt beviser albummets lukker, ”Three Years Old Warrior”, at Nine Treasures har lidt flere tricks oppe i ærmet på deres deel i form af nogle virkelig lækre guitarharmonier, der går lige i hjertekulen på enhver, der elsker guitaren.

Skær fedtet fra

Awakening from Dukkha er et virkelig veludført værk og et værk, man kan høre igen og igen, for selvom det ikke er det tungeste nogensinde, så er det et album, man bliver glad i låget af at lytte til – og i de her tider er det altid godt at have lidt mere af den slags. Dog er 12 numre for meget til ét album, især fordi Nine Treasures nu engang har en lyd, som bliver noget repetitiv, og et par af numrene er simpelthen for ens, så til tider føler man lidt, at man har hørt den samme sang tre-fire gange i streg – hvilket nok især skyldes, at man ikke fatter en pløk af, hvad der bliver sunget, altså medmindre man da har læst mongolsk – bevares! Men da der er færre, der taler mongolsk, end folk, der taler dansk, er der ikke store chancer for det.

Hvorom alting er, er Awakening from Dukkha et fremragende album, og hvis man har hørt de oprindelige, nu slettede versioner af numrene, så kan man godt høre de små tilføjelser, som bandet selv snakkede om – så браво til Nine Treasures!

 

Tracklist

  1. Black Heart (Re-recorded)
  2. Arvan Ald Guulin Honshoor (Re-recorded)
  3. Fable of Mangas (Re-recorded)
  4. Nomin Dalai (Re-recorded)
  5. Tes River's Hymn (Re-recorded)
  6. Ten Years (Re-recorded)
  7. The Dream About Ancient City (Re-recorded)
  8. Praise For Fine Horse (Re-recorded)
  9. The End Of The World (Re-recorded)
  10. Wisdom Eyes (Re-recorded)
  11. The Stubborn (Re-recorded)
  12. Three Years Old Warrior (Re-recorded)