Et hektisk løb igennem tuerne af ekstremt metal, sprænger ens indre tro om kvindens rolige gemyt. For her har vi en kvinde som kan growle, og det kan slet ikke høres. Landmine Marathon er i særlig grad en lytter værd, hvis du vil have det hele lidt ekstremt. De læner sig tæt op ad bands som tidlig Slipknot, Job for a Cowboy og Aborted. Vildskaben bliver råbt og skreget, som var den aldeles efter en.
Gallows er deres fjerede udspil og "fy faen" der er knald på! Der er både groovy stykker, hvor ens kranie automatisk følger trop. Man kan ikke lade være! Hele skiven er dog ikke helstøbt og dens 8 numre fordelt på 30 et halvt minut, kunne godt være lidt længere. Men med intro nummeret "Three snake leaves" er stilen lagt. Ansigts slag er intet mindre end det, man får. For ikke at nævne det nedtonet og slow pulserende tredje nummer "Knife from my sleeve" er hadet genopstået på ny og knivens æg borer sig dybere ind de værste afkroge i ens sind. FUCK! Men galskaben fortsætter i fjerde nummer, "Liver and lungs". Bandet formår virkelig at kører intensiteten op og ned, og det tiltaler især mig! Der er intet monotomt omkring det. Landmine Marathon formår at veksle mellem de hurtige og langsomme riffs, dette er med til at give en fed atmosfære på Gallows. Lyt især til "Beaten and left blind". Igen, FUCK!
Alt i alt er denne skive en glædelig lytter værd. Sagens kerne er, at Landmine Marathon er et løb mellem bombernes kollision i dit indre mørke sind. Det er satans aggressivt og hulens fedt!
