Sex, drugs & rock ‘n’ roll
De her riffs er ikke skrevet til musiknørderne. Det skal være blæret, sexet og glamourøst i den ligefremme glamrock, der kommer ud af Kickin Valentinas højtalere. På debutalbummet Super Atomic viste bandet, at det kunne kombinere 80’ernes rocklegende-sjæl med en moderne lyd, som kun få bands har kunnet det på trods af utallige forsøg. Lyrikken er mindre pjattet end Steel Panthers pornorock, men indeholder et godt skvæt sex, drugs and rock ’n’ roll, der sparkes på rette spor af en overlegen spillestil. Nu skal drengene i Kickin Valentina så trække rockstjernepotentialet i land med opfølgeren, Imaginary Creatures.
Veludført glamrock med nostalgilyd
Hvor debutalbummet lagde et moderne fundament for Kickin Valentina, er det tydeligere at høre inspirationen fra fortidens musikere på Imaginary Creatures. Pladen bærer et nostalgisk præg med sange, der læner sig op ad forskellige glamstjerners lydbilleder. Man hører tydelig inspiration fra Bon Jovi på ”Crazy”, AC/DC på ”Street”, Poison på ”Roll Ya One” og et gennemgående skvæt Guns N’ Roses. Det kan være farligt at lægge sig ud med giganterne på denne måde, men Kickin Valentina får faktisk trukket lyden godt i land, og produktionen lever udmærket op til inspirationskilderne. Når Imaginary Creatures sprøjter ud af højtalerne, hører man altså ikke en dårlig kopi af forfædrene. Man hører en professionelt produceret plade, der rocker derudad på trods af sin godt slidte genre.
Samme selvstændighed finder man i sangskrivningen, på trods af de klokkeklare inspirationskilder. Det er glam som i 80’erne, men ikke 80’er-sange skrevet om igen. En række nye hits, spillet med en modnet stilart. I søgen mod perfektion har gruppen dog med det nye album forladt nogle af de elementer, der gjorde musikken mere unik på første skive. Der er knap så meget headbang-faktor på Imaginary Creatures, og det er nærmere rocksingle-strukturen, der triumferer. Den lækre cocktail af de gamle, velkendte glam-elementer skal bære albummet. Konstruktionen holder dog, fordi det i høj grad lykkes glamrockerne at hive det bedste ud af 80’er-glammen, så lytteren alligevel ikke kan lade være med at nyde oplevelsen.
Ung plade til den gamle 80’er-samling
Kan man lide udvikling, er pladen et skridt bagud. Den hitter derimod stort på mange andre faktorer, og har man hørt bare lidt 80’er-rock, vil man helt sikkert nyde pladens perlerække af lækre rocknumre. Kickin Valentina har hermed noteret sig som en af de få moderne fakkelbærere for en udryddelsestruet genre, uden at have brug for Ekstrablads-spice som Steel Panther har. Pladen får 7/10 kranier, hvilket er en solid præstation i en genre, hvor der er langt til giganternes rockstjerne-status.