Horn - 20 Jahre

20 Jahre

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Folk metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hip hip!

Tyske Horn er lidt af en institution, når det kommer til ’pagan black metal’. Bevares, vi er ikke på niveau med Hate Forest eller Minas Morgul, men mindre kan også gøre det. I 20 år har manden bag projektet, Nerrath, udgivet album efter album, og så sent som sidste år udgav han for eksempel Verzet. Men det til trods har han nu i år valgt at hædre sig selv ved at lave 20 Jahre. Et album, der fungerer både som et remaster- og opsamlingsalbum, hvilket normalt ikke er noget, vi anmelder her, men i og med at vi kun har anmeldt Horn en enkelt gang før, så går det nok. Spørgsmålet er jo så blot, hvorvidt vi skal finde fødselsdagsflag og lagkagen frem, eller om vi skal svare, at vi desværre har en anden aftale og derfor må afslå denne fødselsdagsinvitation?

Tanzenmetal

De udvalgte numre er, med undtagelse af ”Fahrwasser”, ”Höhen” og ”The grandest of all blades”, alle fra Horns første to udgivelser, Jahreszeiten og Die Kraft der Szenarien, hvilket jo giver rigtig fin mening konceptet taget i betragtning. Hvis man går tilbage til de tidligere album og sammenligner de udvalgte numre med deres oprindelige versioner, er det ganske forståeligt, at Nerrath valgte at give dem et løft eller to. Et album som Jahreszeiten bærer tydeligt præg af at være lavet på et tidspunkt, hvor Nerrath ikke havde midlerne til andet – det lyder mildest talt virkelig ringe – og ikke engang på den der necro-production måde, bare helt regulært dårligt. Det kan man dog ikke anklage versionerne på 20 Jahre for. De lyder særdeles fremragende - især kommer et nummer som ”The fading landscape’s glory” virkelig til sin ret nu. Generelt har samtlige numre fået en meget mere varm lyd, hvilket klæder pagan black sådan helt generelt, da det som genre klart må siges at være den mere hyggelige og kammeratlige form for black metal. For sådan helt generelt er Horn et ”danse omkring lejrbålet”-band, og dertil passer trve kvlt-lyd bare ikke.

Hvis vi endelig skal til at påpege hullerne i osten, så må det være tilføjelsen af de to sidste numre, ”Spätherbst” og ”Fahrwasser”. De to er rendyrket fyld og ej heller meget værd i deres originale former – der kunne han nemt have valgt at tilføje andre bedre numre, hvilket bestemt ikke er noget, der mangler i Horns diskografi.

Derudover er der noget helt grundlæggende løjerligt ved at lytte til sådan et album som dette, for man sidder hele tiden og tænker: ”Gud, hvor det nummer dog minder mig om X, Y, Z”. Hvortil det kort efter går op for en, at det jo minder en om originalversionen af nummeret.

Har vi brug for kunst?

Har vi egentlig brug for 20 Jahre? Og er det ikke utroligt selvsmagende at udgive et tributalbum dedikeret til sig selv? Måske, måske ikke. Det at skabe kunst vil vel altid have et vist element af selvsmageri, og hvorom alting er, så har numre som ”Das Jahr geht mit eisiger Faust” eller ” Hornstoß Westfalen” aldrig lydt bedre, end det gør nu, ergo ønsker vi Horn et stort tillykke med de 20 år!

Tracklist

  1. Höhen
  2. Das Jahr geht mit eisiger Faust
  3. The Fading Landscape's Glory
  4. Hornstoß Westfalen
  5. The Grandest of all Blades
  6. Spätherbst
  7. Fahrwasser