Hvad mere vil du ha’!?
Albumtitel udelukkende i versaler? Tjek. Indgår ordet ’fuck’ i en eller anden variation? Tjek. Sort/hvidt albumcover med en eller anden form for stik-, slag- eller hugvåben? Tjek. Er den samlede spilletid kortere end Reign in Blood? Tjek igen-igen-igen! Jamen, hvad mere vil du have, hva’?! TOTAL FUCKING WAR, og Heathen Peace lyder helt generelt, præcis som du antager, udelukkende baseret på alle de ovenstående detaljer. Denne hollandske treenighed er ikke kommet for at danse, de er kommet for at slås – og du kan være helt sikker på, at de både slår først og bruger beskidte tricks! Så kom FUCKING an!
Sejren over Cæsar
Man tror det næppe, men TOTAL FUCKING WAR er faktisk et mere gennemtænkt album end som så. Det er ikke bare 22 minutters kulsort oi!-punk. Ikke at der er noget galt i det – overhovedet! Albummet handler, som bandnavnet vel også indikerer, om folkevandringstiden, hvor adskillige stammefolk fra Nord- og Østeuropa blev tvunget til at søge mod både syd og vest. Alt dette betød blandt andet, at Romerriget faldt i år 47, hvorpå der opstod en hedensk fred – at den næppe varede mere end et kvarters tid, er så en anden side af sagen. Gentagne gange ser man, både qua sangtitlerne og lyrikken, hvordan der refereres til Romerrigets fald. ”The Ides of March”, ”Heathen Peace 476” og ”Rise of the Suebian Warlords” er alle åbenlyse eksempler.
Rent musikalsk spænder Heathen Peace forholdsvist bredt, dog inden for nogle relativt snævre rammer. War metal, death metal, black metal, oi! og sågar klassisk heavy bliver blandet godt og grundigt, og ærlig talt, så findes der næppe genrer, der er meget mere passende, når nu der skal fortælles om en hel civilisations fald. Du finder næppe et band mere oplagt til at head-line Metal Magic Festival end netop Heathen Peace.
Med et lydbillede der trækker tråde til bands som Blasphemy, Impaled Nazarene, Darkthrone (i deres F.O.A.D.-periode) og Deströyer 666, er TOTAL FUCKING WAR bestemt en ilter krabat. Der er dog alligevel nogle nuancer på pladen her som, kom bag på mig ved første lyt. Der er ret mange guitarsoli på albummet, men det overraskende er dog, at de alle er af ret højt teknisk niveau med elementer, der minder om det helt tidlige Iron Maiden, altså fra før de fik Bruce Dickinson med på vokal. At krydre den, med al respekt, fladpandede skal-vi-slås?!-metal med klassiske heavy guitarsoli er godt tænkt – og det virker!
Hvad der dog ikke virker, er at slutte albummet af med ”Heathen Peace 476”. Det der burde have været det ultimative klimaks, le grande finale, er i stedet et totalt ligegyldigt instrumentalt nummer på lige over to minutter. Det valg forstår jeg slet ikke. Det nummer burde jo have været der, hvor hele møget bare sprang i luften i én stor sonisk eksplosion for virkelig at cementere, at det var her, hele folkevandringstiden kulminerede, og de mange hedenske folkeslag endelig fik fred fra de kristne romere! Men nej, nej … lidt ømt guitarspil er da også en slags klimaks, for man kan jo ikke stave antiklimaks uden …!
Fra kælder til landevej
TOTAL FUCKING WAR er en fed plade. Den føles autentisk, og den føles ægte – ja, man fristes til at sige, at den føles trve. Det er no nonsense-metal, det her, af den slags der netop er designet til at gå total Asterix på samtlige romere, man kan komme i nærheden af. Det er protestmusik af ganske høj kaliber, leveret af tre tilsvarende fremragende musikere. Jeg savner dog variation på albummet samt en ordentligt afslutter. Men taget i betragtning af, at projektet her først for nylig er gået fra et sideprojekt til et reelt band med planer om at spille live og generelt erobre verden, så er det ganske imponerende.