Ro på, ikke så hurtigt!

Det er lige knap et år siden, Gjendød udgav den fremragende skive Livskramper. Derfor kom det ærlig talt bag på mig, da jeg opdagede, de allerede var klar med en opfølger. Jovist, det er da set før, at norske black metal-bands sprøjter album ud år efter år, og Gjendød har vist heller ikke så travlt med at turnere land og rige rundt. Uanset hvad så er det da skønt, at de allerede er klar, for de beviste sidste år, at de bestemt ikke er et band, man bør bide skeer med. Nu er spørgsmålet så bare, om Svekkelse kan stå distancen, eller om der er tale om en reel musikalsk svækkelse.

Højt at flyve, dybt at falde

Mens Livskramper havde en dybere og varmere lyd, hvor især bassen fik lov til at dominere med sit rungende udtryk, er Svekkelse en markant mere rå samt koldere og mere kynisk størrelse.

Bassen, der dog stadig er tydelig, er blevet bedt om at sætte sig på passagersædet, og vokalen har fået lov til at styre den ramponerede, og udhulede Volvo, som er Svekkelse. Faktisk kunne jeg først reelt genkende bandet, da det fjerde nummer, ”En staur i hjertet”, startede – og først på den næste sang, ”En elv av kjøtt”, følte jeg dét, som jeg følte, da jeg sad med Livskramper. Indtil da var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg havde fået tilsendt et forkert album.

Bandet skriver selv, at det her er deres vildeste, mest barske samt kreative udspil til dato, men det ville da også være et gedigent selvmål at skrive noget andet. Jeg tillader mig dog at sætte et spørgsmålstegn eller fem ved den udtalelse, for nok er det en mere rå og ’trve’ omgang end før, men man kan fodre grise med bands fra Norge, der spiller skramlet metal – i en sådan grad at selv den tykkeste orne siger: ”Uha, nej tak – jeg er mæt nu!”. De formår dog, lige akkurat, at komme i land med de sidste tre-fire numre, men sat op imod, hvad de førhen har præsteret, så er det ikke just en elegant landgang. Jeg må erkende, at jeg er ganske skuffet, for jeg var spændt på at høre, hvordan de ville toppe Livskramper – det viste sig dog, at det ville de faktisk heller ikke.

En gedigen Svekkelse

Så Svekkelse er bestemt en passende titel til albummet, desværre. Langt henad vejen lyder Gjendøds sjette album som noget, vi har hørt så utalligt mange gange før i løbet af de sidste tre årtier – hvilket der ikke, per automatik, er noget galt med, hvis de så bare havde gjort det godt. Problemet er, at det gør de bare heller ikke. Det er hverken en interessant, underholdende eller overbevisende omgang; det er bare klassisk skramle-skramle-black a la Bergen – novra …