Ecnephias - Seven - The Pact Of Debauchery

Seven - The Pact Of Debauchery

· Udkom

Type:Album
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mutters brune sovs

Som ved madlavning handler musik ikke blot om at have de rette ingredienser, den rette opskrift og den rette vilje. For at alkymien på magisk vis skal lykkes, skal der også tilføres selvstændighed og ånd, og blandingsforholdene skal intuitivt sidde lige i (køle)skabet.

Vi kender det. Vi har alle forsøgt os. Men ingen af os har helt ramt smagen af mutters brune sovs. Og selvom resultaterne med årene gerne skulle blive bedre, er det først, når vi stopper med at efterligne, at vi kommer bare i nærheden af mindernes smag.

Italienske Ecnephias har alle de rette ingredienser, de har den rette opskrift, og de har den rette vilje på denne deres syvende fuldlængdeudgivelse, Seven, The Pact of Debauchery. Problemet er blandingsforholdet. Man kan næsten se det for sig: På køkkenbordet ligger det bedste af halvfemsernes dark metal, en flaske rødvin står klar, lyset er dæmpet, og natten er varm. Det burde næsten ikke kunne gå galt.

Udskæringer af samme stykke

Men straks låget kommer af serveringsfadet, træder åbneren “Without Lies” direkte ud i en tynd Moonspell-suppe. Et goth-rocket guitarriff på en bund af syntetisk keyboard og dekoreret med en iørefaldende klavermelodi og sydeuropæisk intonation lader tankerne glide mod portugisernes gennembrudsplade, Irreligious, fra 1996. Og i omkvædet vender Ecnephias sig mod Grækenland og Rotting Christ, som de lød i samme periode.

Efterfølgende “The Night of the Witch” følger i grove træk samme opskrift, denne gang med lidt klaverklimbim, der kunne være hentet hos finske HIM, samt skiftevis tørtraspende og højstemt dramavokal. “Vampiri” er første sang på italiensk, og som titlen antyder, er smagen atter Moonspellsk. Og sådan fortsætter det. “Tenebra Shirts”, “The Dark”, “Run” og “The Clown” er alle midttempoudskæringer af samme stykke, og selvom sangene enkeltvist sådan set er vellykkede, vellydende og veltempererede, så begynder kedsomheden hurtigt at melde sig.

Direkte smagsfattigt bliver det på “Il Divoratore”, der får tiden til at stå stille, på trods af dramatiske recitationer og et strejf af Pink Floyd. Selvom nummeret ikke er længere, end det tager at lave et blødkogt æg, føles det dobbelt så langt. Og det ved vi jo godt, hvad betyder… Faktisk er det først med den afsluttende “Rosa Mistica”, at Ecnephias kigger ud over tallerkenkanten, sætter tempoet op og krydrer med et længe tiltrængt industrielt beat og tilhørende synth. Men her er det desværre lidt for sent, og som lytter er det kun på grund af god bordskik, at man skraber tallerkenen, inden man skubber den til side.

Frysepizza

Slutteligt er der blot at konstatere, at Ecnephias ikke tilfører den mindste nytænkning til den mørke metalbuffet. Den solide husmandskost, der er at finde på Seven, the Pact of Debauchery, har man smagt med både stærkere individuelle karakteristika og dybere smagsnuancer andre steder. Men nogle gange er det jo også fint nok at få tilfredsstillet sine mest basale behov. Det er jo ofte ved indtag af en frysepizza, at man kommer til at tænke på den der helt særlige pizza, som man dengang i et helt andet årtusinde med rødvin i glasset delte med den store kærlighed i solnedgangens skær. Denne anmelder har i hvert nu fået en ubændig lyst til at høre Irreligious.

Tracklist

  1. Without Lies
  2. The Night Of The Witch
  3. Vampiri
  4. Tenebra Shirts
  5. The Dark
  6. Run
  7. The Clown
  8. Il Divoratore
  9. Rosa Mistica