Burning Witches - The Dark Tower

The Dark Tower

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: 4,5/10 baseret på 2 stemmer.

Vi elsker hekse

Trofaste læsere af dette site vil vide, at vi her på Heavymetal.dk de sidste 5-6 år jævnligt har hyldet schweiziske Burning Witches som et friskt pust inden for den traditionelle 80’er-inspirerede heavy metal. Udover at uddele store roser til alle deres fire foregående albummer, har vi endda lokket gruppen til landet med en uhyre vellykket, om end ikke særligt velbesøgt, koncert i Albertslund. For første gang i karrieren har heksene holdt en pause på flere år mellem to udgivelser, så der er vel lagt op til endnu en forrygende omgang 80’er-metal, med gruppens nyeste udspil, The Dark Tower.

Stor ståhej for ingenting

Heksene starter deres nye album præcis som de plejer med en kort instrumental intro, men der er alligevel noget, der er forandret. Jeg har i tidligere anmeldelser nævnt, hvor imponeret jeg var over, hvordan guitarist og sangskriver, Romana Kalkuhl, kunne blive ved med at levere suveræne NWOBHM-riffs på samlebånd. Men allerede fra første færd her på The Dark Tower får man det indtryk, at kilden nu er ved at løbe tør. På første egentlige nummer, ”Unleash The Beast”, emmer hooks, melodier og de insisterende dobbeltpedaler af gentagelse. Intet af det, vi hører her, lyder så frisk som de tidligere udgivelser, og det er et tema, der fortsætter.

”Renegade” starter egentlig med et stilsikkert Saxon-riff, men så går sangen i stå. Og hvad er der sket med produktionen? De forrige plader har alle haft den storladne 80’er-lyd, vi elsker, bare let opdateret med mere moderne tendenser. Men nu er bassen glemt, guitarerne uden fylde, og det samlede udtryk bliver derfor, at hele bandet spiller med alt pakket ind i dyner. Forsanger Laura Guldemond gør, hvad hun kan for at få lidt liv og passion i sagerne, men det er fortrinsvis forgæves. Tekstbidder som ’turning beauties into rotting zombie cuties’ er svære ikke at grine med på, men det bliver ikke til andet end store armbevægelser, der mere er febrilsk viften i luften end hævede horn mod himlen.

På trods af en del fine guitarsoloer er savnet af solide riffs og skrål-med-melodier totalt. Samtidig bliver den konstante brug af trommernes doppeltpedaler (alle sange undtagen den obligatoriske ballade) efterhånden voldsomt irriterende. Længe før sidste skæring, ”The Lost Souls”, føler jeg mig som lytter således også fortabt, for jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til en plades afslutning. ”The Lost Souls” er en slatten afslutning på en slatten plade.  Sikke en nedtur efter fire mægtige heavy metal-udgivelser, der alle viste de gamle drenge i klassen, hvordan man laver traditionel metal her i det 21.  århundrede.

Hexenhammer holder hundrede

For lige at sikre mig, at jeg ikke tidligere bare er hoppet med på hypen omkring dette kvindeband, gik jeg under arbejdet med denne anmeldelse tilbage og lyttede til flere af gruppens ældre albummer. Men nej, jeg må konstatere, at vi der roste heksene dengang havde ret, og at et album som Hexenhammer stadig er en lille ny-klassiker. Det er ganske enkelt The Dark Tower, der ikke lever op til det, man med rette kan forvente af et nu gennemrutineret band med et bagkatalog, der forpligter. I denne omgang bliver det derfor langtfra til en topkarakter, men i stedet til et ærgerligt ’bedre held næste gang’.

Tracklist

  1. Rise Of Darkness
  2. Unleash The Beast
  3. Renegade
  4. Evil Witch
  5. World On Fire
  6. Tomorrow
  7. House Of Blood
  8. The Dark Tower
  9. Heart Of Ice
  10. Arrow Of Time
  11. Doomed To Die
  12. Into The Unknown
  13. The Lost Souls