Døden skal have en årsag…
Vi mennesker er utroligt glade for, når hændelser har en forklaring, og at der er sammenhæng mellem disse hændelser. Ser vi et væltet træ i skoven, så antager vi, at det enten er vinden eller et menneske, som har fældet træet. Sidder vi i kø på motorvejen, antager vi hurtigt, at der nok er sket en ulykke længere fremme. Så når jeg fortæller dig, at dødsmetalbandet Brutalt har udgivet debuten Reason with Death, ud fra bandets navn alene, hvilken type dødsmetal, tror du så, at de spiller?
… men hvorfor skal årsagen altid være den samme?
Det oplagte svar er selvfølgelig brutalt dødsmetal, men det reelle svar er Illdisposed med Bolt Thrower attitude og en stor interesse for old school Panzerchrist.
Dette betyder selvfølgelig, at Brutalt er mere gavmilde med fængende grooves og riffs end Trump-administrationen er med forhøjede toldsatser. Alene åbneren “Gehenna” er årsag nok til, at du skal ud og investere i en nakkekrave og noget stærkt smertestillende. Lægger man dertil resten af pladens stampende militante tilbøjeligheder, jamen så høres det tydeligt, at Leopard 2A7 kampvognen får bundgas ud over det vestjyske terræn. På den mere intense “Mortifera” bliver øvelsesterrænet også lystigt beskidt af alt, hvad kampvognen kan diske op med. Nok er det hørt før med ordrer brølet fra helvede over en nådesløs marchrytme og tænderskærende riffs, men det fungerer altid lige så effektivt som en panserværnsgranat mod en husmur. En del af denne effektivitet skal så tilskrives produktionen. Der er imponerende meget plads til samtlige instrumenter og vokal i en sådan grad, at man næsten skulle tro coronaen var kommet igen. Det er virkelig lækkert at se en slagmark med så meget albuerum.
Hvad der til gengæld ikke er specielt lækkert er “Where Mortem Dwells”, hvor man tydeligt kan høre, hvor hastigt den blackede finish er blevet kastet ind over, hvad jeg antager, udelukkende skyldes, at man jo skal have noget black, når man er inspireret af Panzerchrist. Derudover rejser Brutalt, sandsynligvis ubevidst, glimrende spørgsmålet om, hvorvidt Danmark virkelig har brug for mere død i stil med Illdisposed, Bolt Thrower og Panzerchrist. Specielt de to førstnævnte er blevet malket i en sådan grad, at selv musikalsk skummetmælk vil blive lovprist. Det er selvfølgelig fint, at Brutalt på “Dominus Odii” trækker tydelige tråde til Rotting Christs The Heretics, men det er bare på ingen måde nok til at distancere sig selv fra det ekkokammer, som dansk dødsmetal efterhånden er blevet til. Ser man bort fra vokalen på ”Left to Decay”, så er nummeret så typisk dansk dødsmetal, at man i en blindtest aldrig nogensinde ville kunne gennemskue, om det var Brutalt, Infirmities eller Deadflesh, eller hvilket af de foregående 30 år, at nummeret er indspillet i.
Der findes flere krydderier end salt og peber
Er Reason with Death en elendig plade? Nej, men den er bestemt heller ikke fantastisk. Den er til dig, som gerne vil have noget godt produceret dansk dødsmetal, der stort set lyder præcis, som den danske dødsmetal har gjort i årtier uden at byde på større udsving end en smule sort krymmel på toppen. Det er selvfølgelig hørt et utal af gange før og med samme nyhedsværdi som Israel, der undertrykker palæstinenserne, men hvis man efterhånden forventer andet af dansk dødsmetal, så er man muligvis en smule dum.
