Au-Dessus - Au-Dessus

Au-Dessus

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fra døden til posten!

Litauiske Au Dessus kommer fra det nu hedengangne death metal band Paralytic, som for nogle år siden udsendte "Sadistic Intention". Ikke just en ep der gik over i historien som lytteværdig eller interessant. Omstændighederne til trods, nåede de dog at spille på Wacken samt varme op for Cannibal Corpse i hjemlandet. Herefter blev der stille omkring dem og bandet gik efter en rum tid i opløsning. Det skulle vise sig at være et fornuftigt valg, idet fire af medlemmerne valgte at slå over i post black metal genren og starte Au Dessus.

Paralytic er endnu mere i live, her efter døden.

De har netop udsendt deres debut ep, og den er et krævende udspil. Desværre overvejende for tålmodigheden. Ved første gennemlytning var det i hvert fald min umiddelbare opfattelse, ved anden var den stadig intakt, men ved tredje gik det bedre og den har efterhånden fået mere berettigelse end jeg egentlig først havde troet den ville. Selvom stilen ikke rangerer højst på min liste, så virker deres musik nu langt bedre struktureret og gennemarbejdet end tilfældet var med Paralytic. Den tenderer imidlertid også til, på nogle punkter, at blive en anelse kedelig.

I Litauen er det ikke længden der gør det.

Der er 5 tracks på debuten og enkelte af skæringerne løber op i 9 minutter, noget de ikke formår at fylde ud på tilfredsstillende vis. Man kan høre de fint håndterer deres instrumenter og vokalen passer rigtig godt ind i bandets stil. Der er mange iørefaldende passager. Så der er masser at arbejde videre med. Lyden er okay uden at være prangende og inkorporerer den rette stemning til dette udspil.

Jeg er sikker på der er et publikum til Au Dessus. Jeg var ikke selv overbevist til at starte med. Men giv det en chance, det fortjener de bestemt.

Tracklist

  1. I
  2. II
  3. III
  4. IV
  5. V