.
.
.
|
album detaljer
|
Anmeldelse
|
  80% |
Som jeg gav udtryk for i min anmeldelse af finske Sonata Arcticas debutalbum "Ecliptica", var jeg - til trods for min aversion mod den type power metal, bandet typisk associeres med - ret positivt overrasket over "Ecliptica" og Sonata Arcticas evne til at skave fængende og episk power metal uden, at ostemetret går helt op i det røde felt.
Det positive indtryk vedholdes på bandets anden plade "Silence", skønt jeg ikke er så begejstret for dette album som for "Ecliptica". Stilen er mere eller mindre den samme som på "Ecliptica" med fængende og episke vokalhooklines og omkvæd, solide buldrende trommer og neoklassisk keyboard- og guitarakrobatik, der kunne gøre både Yngwie Malmsteen og Ritchie Blackmore lettere misundelige. Keyboardsne har fået lov at fylde mere på denne plade og er også blevet mere varierede (og det kan jo nok skyldes, at der er trådt en ny keyboardist til på dette album), og det, synes jeg også, at musikken er blevet; sangstrukturerne er i hvert fald blevet en kende mere komplekse siden debutalbummet. Den episke "Power of One" er med sin over ti minutters længde og de mange skift og mellemstykker en næsten progressiv affære, og det kan jeg egentligt ret godt lide.
Der er også bragt lidt drama ind på dette album, da bandet har allieret sig med en skuespiller, der leverer fortællinger og voiceover på nogle af numrene - og det, må jeg indrømme, synes jeg, er lidt fesent og forstyrrer musikoplevelsen mere end nødvendigt. Og i enkelte tilfælde er det bare ikke overbevisende stemmeføring, som i introduktionen til "The End of This Chapter" (en sang der ellers har et interessant mellemstykke), hvor det falder helt til jorden.
Balladeelementerne har fået lidt mere plads her end på "Ecliptica", men jeg synes ikke, at balladerne er så vellykkede her som på "Ecliptica" - dog har de fleste af dem nogle ganske interessante mellemstykker med noget imponerende guitararbejde i, som er værd at vente på.
Jeg må indrømme, at jeg stadig finder Tony Kakkos tykke finske accent irriterende og distraherende, men han er selvfølgelig så dygtig en sanger, at det opvejer sprogproblemerne.
"Silence" er ikke så fængende som "Ecliptica", men det er stadigvæk et ret godt power metal album, synes jeg - og ostemetret holdes stadig nede på et fornuftigt niveau.
|
Skriv |
Stem
|
Anmeldt d. 11.12.10 af Time Signature
|
|
R E V I E W S
Husk at gøre
dine indkøb her:
- eller hos din lokale pladepusher!
Seneste kommentarer
|
|
