I forbindelse med udgivelsen af Sonata Arcticas 11. studiealbum, 'Clear Cold Beyond', den 8. marts 2024 har vi snakket med bandets forsanger og sangskriver, Tony Kakko, der fortæller om bandets tilbagevenden til deres powermetal-lyd, den kreative proces bag den kommende plade og ønsket om snart at måtte optræde i Danmark igen.

Vil du hurtigt præsentere bandet Sonata Arctica og dig selv?
Ja, mit navn er Tony Kakko. Jeg er sanger og sangskriver for bandet. Vi startede tilbage i 1999, og rundtomkring bliver vi ofte omtalt som et powermetal-band. Vi er lige ved at udgive vores 11. studiealbum efter 25 års virke.

Hvad kan publikum forvente af det kommende album, Clear Cold Beyond?
Efter at have udgivet omkring fire powermetal-albummer i begyndelsen af ​​2000'erne begyndte vi ... eller begyndte jeg at udforske og drifte rundt i en anden musikalsk retning, og siden da har vi virkelig lavet alsidige albummer. De havde alle powermetal-elementer, men jeg tror ikke, folk virkelig betragtede dem som den samme stil af powermetal som vores tidlige albummer. Og jeg vil kalde den nye plade en tilbagevenden til Sonata Arcticas rødder rent lydmæssigt, og dette album er fuld af powermetal-sange. Produktionsmæssigt fandt vi også tilbage til den tidligere stil, inklusive den samme fyr, der mixede de tidlige Sonata Arctica-albummer. Så det er en tilbagevenden til rødderne og Sonata Arcticas baggrund i powermetal igen.

Hvad var det, der fik jer til at beslutte jer for at vende tilbage til bandets powermetal-lyd?
Det var en masse forskellige ting. En af dem er, at vores forrige album Talviyö fra 2019 på mange måder blev meget blødere, end vi egentlig havde regnet med og forventet. Men det var nok en kombination af ikke at have nok hurtige sange og også en produktion, der var for mørk og ikke hård nok. Overordnet set var det lidt af et chok for mange mennesker. Men jeg elsker sangene. Pladen er fuld af fantastiske sange, men de var nok ... Jeg kender min vokal – jeg havde mange vokalproblemer dengang, så vokalen var ikke, som den skulle være. Så når du holder det sammen med produktionen, der var blødere, end den skulle være, er det stadig et fantastisk album, men så meget anderledes end et normalt Sonata Arctica-album. Det var én ting. Og så udgav vi to akustiske albummer, lige da pandemien startede. Og så tog vi på turné i Europa i ti uger for at spille de akustiske sange. Så vi syntes, at det var tid til at gøre noget helt andet i et stykke tid. Vi gik tilbage til heavy metal og spillede tillige 25-årsjubilæumsshows og festivaler. Bandet blev oprindeligt startet i slutningen af ​​1995, så vi har allerede eksisteret et stykke tid som band. I de nævnte shows spillede vi en masse af de gamle powermetal Sonata Arctica-sange, og det var fantastisk at se publikum nyde dem og de reaktioner, vi fik fra folk. Og det var også meget sjovt at spille sangene. Så alle disse ting hjalp os i denne retning igen, og vi er meget glade for resultatet og håber, at folk også vil sætte pris på det. Ifølge de kommentarer, vi har modtaget på de første to singler fra dette album, vil publikum elske det nye album.

Hvordan var sangskrivningsprocessen i forbindelse med det kommende album, og var den anderledes end på de tidligere albummer?
På en måde var det anderledes, ja. Det lykkedes mig sådan set at komme ind i et flow, og sangene strømmede bare på en eller anden måde ind fra et sted. På et tidspunkt måtte jeg stoppe med at skrive – jeg fik en snak med gutterne om, hvorvidt jeg skulle fortsætte med at skrive, mens vi stadig var i studiet eller koncentrere mig om at perfektionere de sange, vi allerede havde. Vi havde allerede flere, end vi havde brug for, så det var et spørgsmål om at vælge de sange, vi ville indspille. Sådan er det normalt ikke. Normalt skriver jeg lige den rigtige mængde sange til albummet, og denne gang havde vi flere. Så nu har vi også nogle til næste album. Og så har jeg aldrig rigtig skrevet noget ude på landevejen, og jeg skrev alle teksterne – eller langt de fleste – mens vi var på turné i Latinamerika. Og som en arktisk fyr – der som regel kan se ud af et vindue på en masse sne, og det er koldt udenfor – sad jeg under en palme ved poolen og skrev tekster og fandt på noget, der passede til Sonata Arctica. Så det var ret nemt uanset de omgivelser, jeg befandt mig i. Men det var godt, at jeg fik det arbejde gjort undervejs. Så de ting var lidt anderledes, når man sammenligner det med de sidste par albummer. Tidligt i vores karriere skete det tit, at jeg gik i gang med at skrive, og sangene kom lige flyvende ind. Men jeg har nok skrevet en anden slags musik end på de sidste par albummer, og det kræver, på nogle punkter i hvert fald, lidt mere omtanke. De er mere dybe, og når powermetal er bedst, er sangene ret ligetil, og de sange er nemme og sjove at skrive.

Du nævnte, at I havde "for mange" sange. Var det svært at beslutte, hvilke sange der skulle med på det nye album?
Nej, ikke rigtigt. Der var nogle, der var mere åbenlyse end andre, og nogle sange formåede jeg at lægge mere arbejde i, og nogle var mere et udkast, der var præsentable. Jeg havde en demo, som jeg spillede for gutterne, og de havde en idé, så jeg samlede demoerne til en første version af albummet, så det kom til at passe sammen. Og det var tydeligt, at vi i det mindste havde nok af de hurtige ting – faktisk for meget – så det var et spørgsmål om at kassere et par af sangene og færdiggøre og perfektionere de andre til et kommende album. Så det var ret nemt for os.

Er der noget særligt, der har inspireret bandet på dette album – både tekstmæssigt og musikalsk?
Det er højst sandsynligt bare de samme ting, som vi ellers har brugt. Vi har sange om verdens tilstand. Jeg giver udtryk for mine bekymringer om, hvor vi skal hen og opdrage børnene. Menneskelige forhold har altid en stor rolle i Sonata Arcticas tekster, og folk ser ud til at nyde dem, så hvorfor ikke skrive mere.

Vi får også en fortsættelse af historien fra sangen "Don't Say a Word" fra 2004. Hvad fik dig til at beslutte dig for at fortsætte denne historie efter så mange år?
Altså, faktisk var der også en sang fra samme saga på det forrige album. Der må være, jeg ved det ikke, syv-otte sange i sagaen allerede. Det startede tilbage på vores andet album, Silence, med sangen "The End of This Chapter". Det var en stalkerhistorie, og "Don't Say a Word" var en efterfølger til den eller tilføjelse til den. Vi havde også "Caleb", "Juliet", "Till Death Do Us Apart" og flere andre sange, der på en måde udbygger den. Det er ikke en kronologisk historie, der går fra et punkt til et andet – der er mennesker, der allerede er døde, og de er stadig i live. Så det er ligesom Friday the 13th, haha, at karaktererne er i live, og vi føjer bare lag til historien. Det har været en sjov ting at lave, og folk ser ud til at nyde disse karakterer og den historie, jeg skriver. Der er faktisk endda lavet fanfiction ud af det hele, så det er meget sjovt – også for fansene, så hvorfor ikke skrive mere. Jeg er sikker på, at vi ikke har hørt det sidste om Caleb og Juliet – der vil komme mere, der minder om “Don't Say a Word”.

Ville du nogensinde overveje at lave et komplet konceptalbum til den historie?
Det ville faktisk ikke være så dårlig en idé! Det kunne være meget sjovt. Og det kunne endda blive et rigtig godt stykke, hvis jeg lavede en længere historie om den. Det kunne også være et album og et teaterstykke, som en musical. Vi får at se.

Har du en yndlingssang på det nye album?
Det er sandsynligvis noget, der vil ændre sig i de kommende måneder, når vi begynder at spille dem live. Men i øjeblikket og i et stykke tid har min yndlingssang været nummer syv, "Teardrops". Den er lidt anderledes end resten af ​​albummet. Der er noget vals over den – det er som at dreje rundt. Den elsker jeg bare. Jeg har altid nydt at skrive 3/4- eller 6/8-takt. Det er min foretrukne taktart at skrive i. Jeg elsker den sang!

Hvilken sang tror du, at jeres fans vil nyde mest?
Jeg tror, ​​"Dark Empath" er en af ​​dem. Og de mennesker, der nyder de hurtige ting, de vil kunne lide "First in Line". "California" vil helt sikkert også være en publikumsfavorit. Men det er svært at sige. Det er de singler, vi så ender med at spille live, og de sange har altid en tendens til at få en bedre chance for at blive hørt. Det er svært, når man gemmer en sang af vejen, og det bare er et tilfældigt nummer på albummet, der er den bedste sang nogensinde, men du udgiver den aldrig som single, og du spiller den aldrig live. Så det er en tabt og spildt mulighed for en fantastisk sang til at blive til det, den kunne blive til, så vi prøver bare at udvælge de sange, der måske fungerer bedst. Jeg tror faktisk, vi kunne udgive alle sangene som single, men det er nok noget, der aldrig kommer til at ske – men det ville være sjovt.

Hvilken sang fra det nye album tror du, kommer til at fungere bedst live?
"First in Line" er en sang, som vi allerede spillede live i oktober på turné med Stratovarius, da vi havde en co-headliner-turné, og den fungerede rigtig godt. Vi troede oprindeligt, at albummet ville være udkommet på det tidspunkt, men så kom det som et chok for os i slutningen af ​​august, da vi fik at vide: "Nej, nej, nej ... Der går mindst fem måneder, før masteren bliver leveret på grund af vinylerne." Men vi var i stand til at udgive en single på det tidspunkt. Men altså, "Dark Empath" skal nok fungere rigtig godt. Den har denne "Don't Say a Word"-agtige følelse, og de sange er i det mindste meget sjove at synge – jeg kommer til at spille lidt teater og lege med min stemme. Så jeg vil i det mindste nyde at synge den, og det håber jeg også, at fansene vil.

Hvor foretrækker du at optræde: på festivaler eller til koncerter?
Hhhm, hvis jeg i sidste ende skulle vælge, hvilken slags show jeg ville spille indtil ​​mine dages ende, er det en meget svær beslutning. Men sandsynligvis spillesteder, der kan trække 1.000 til 1.500 personer. Så det er ikke for trangt, selvom vi trives bedst, når atmosfæren på stedet er virkelig pakket, varm og intim. Det giver denne særlige følelse. Men igen, jeg elsker også store festivaler. Det giver dig mulighed for at nå ud til mange mennesker på samme tid og have det sjovt. Normalt er alt uden for showet også større med god forplejning, og man kommer til at møde en masse andre bands, hvilket gør det hele ekstra specielt. Så det er meget svært, jeg ved det ikke, måske mindre og intime Sonata Arctica-shows, de er bedre.

Sidste år spillede I koncert i Danmark. Kan vi også se frem til en Sonata Arctica-koncert her i Danmark i år?
Det håber jeg virkelig, for det er evigheder siden, vi har spillet i Danmark – før vi faktisk kom til Gimle. Jeg ved ikke engang, hvornår det var sidste gang. Det må have været for mere end ti år siden, så vi har ikke haft særlig mange shows i Danmark. Jeg håber, vi gjorde nok indtryk til, at de lokale promotorer ville bede os om at komme tilbage. Vi kan altid bare komme og spille der, haha, men det er altid bedre, hvis der er folk, der rent faktisk gerne vil have os der. Men ja, det håber jeg.

I hvilket land kan du bedst lide at spille koncerter?
Det er virkelig svært at svare på. Jeg tror, ​​folk er forskellige i forskellige dele af landet, hvilket er noget, der gælder for alle lande. Der er visse steder, hvor folk er mere larmende, og så har vi vildere shows. Mit kendskab til Danmark er ikke så stort, hvilket viser, at vi ikke har spillet så mange shows der endnu. Jeg ville elske at spille mere, men jeg er sikker på, at det også er det samme der. Men ... oh boy ... Det er meget svært at nævne mit yndlingssted. Men hvis jeg blev tvunget med pistolen for brystet til at vælge ét sted, ville jeg sige Buenos Aires, Argentina. Folk er bare helt skøre derovre. Det er fantastisk at spille der. Det er larmende og skørt og varmt. Men Danmark er også godt, haha!

Er der noget, du gerne vil tilføje?
Altså, albummet udgives den 8. marts, og jeg håber, at I alle vil tjekke det ud et eller andet sted på jeres foretrukne streamingplatforme eller endnu bedre købe det et sted. Og jeg håber at se jer til et show et eller andet sted. Og hold livemusikken i live i enhver form, selvom det ikke er Sonata Arctica. Gå ud at se et band, der kommer for at spille i nærheden af ​​dig, fordi du på den måde støtter branchen og også gør det muligt for alle de andre bands, ikke kun for denne genre; alle musikretninger lider stadig under pandemien. Så når du går til et show, holder du livemusikken i live – det er en vigtig ting. Hold dig sund og rask, og støt musik!