Lineup 2017
Mit første besøg på Headbangers Open Air blev en mudret, skøn, våd og metallisk oplevelse. Allerede ved ankomst fik man en vibe om, at det her - det skulle nok blive godt. Fuck diverse regler med, at man ikke må have store anlæg og ude-køkkener med - på Headbangers tager du alt med af, hvad du kan slæbe. Dette resulterede i de fedeste camps med anlæg, som næsten kunne overdøve scenen og grillpladser med dertilhørende spiseborde og stole. Der manglede ikke noget på den front. Folk lå i alt fra små telte til store vogne, der var lavet om til netop at kunne rumme en bunke metal folk i festival mode. Dertil skal siges, at man kunne leje sit eget das for ca. 300 kroner for de fire dage, festivalen varer, så man ikke var tvunget til at skulle sidde og dele bræt med andre. Maden var til at betale, og det lille udvalg levede fint op til alles behov fra morgenbrød, is, kød og pizza. Så er det bare at vælge. Nu til musikken, for det er jo derfor, jeg tog af sted til at starte med.
Scenen
Den eneste scene, som er på festivalen, spillede fra omkring klokken 12 og til midnat, kun afbrudt af små pauser sådan, at de forskellige bands, kunne sætte gear op og så i gang med næste gig. Det fungerede rigtig fint. Scenen var overdækket af en pressening, så man endda kunne få lov at nyde musikken på de første rækker under tag og ikke tage del i vandpjaskeriet udenfor, men bare nyde nuet.
Stormwarriors
Disse power metal-mænd er grunden til, at jeg i første omgang valgte at tage til Headbangers. De har aldrig givet en koncert på dansk jord, hvilket er en absolut fejl - specielt fordi deres tidligere bassist Yenz og forsanger Lars begge har danske rødder. Men som Lars så fint sagde det "Vi har aldrig fået et rigtigt tilbud" ... Hvilket jeg slet ikke forstår, så man kan jo krydse fingre for, at det kommer snart. De ville passe perfekt ind på en lille festival som Viborg Metal Festival eller den noget større Royal Metal Festival. Men nu gjaldt det Tyskland og spændingen var stor til, om de ville indfri mine ønsker i forhold til setliste og så videre, og det kan siges kort. Ja, det kunne de. Dog kunne de for min skyld godt have fortsat med at spille, men de 55 minutter, som bandet fik var helt gennemførte, og publikum brølede med på "Odin's Warrior" og "Steelcrusader", som var vi alle gale vikinger, der var samlet for at hylde nordisk mytologi, inden vi drog af sted på togt sammen. De to guitarister i bandet lød formidable og som havde de altid spillet sammen. Dertil skal siges, at de var støttet godt op af trommeslageren, der tæskede løs , som prøvede han at matche Thor, når han buldrer af sted på himlen med sine to væddere. Sidst, men ikke mindst skulle den nye bassist se, om han kunne matche Yenz gennem de mange år. Og allerede under første nummer smilede jeg af hele mit metalhjerte , fordi når bassisten vælger at spille koncerten uden plekter, men på den gode gamle facon med fingrene direkte på instrumentet, kan det kun blive godt. Og det blev det.
Pretty Maids
Er man i udlandet, og der er et dansk band, som spiller, er man der for at vise sin støtte. Og når bandet tilmed er Pretty Maids, der er legandariske i Tyskland, så er man tvunget til at mænge sig og stå blandt de ti første. De danske drenge har næsten kultstatus i Tyskland, og der var tydeligt at høre, at de var et af hovednavnene på den lille festival, hvilket var vidunderligt. Der var fællessang for alle pengene som var vi 2000 metal-fans samlet i Mariehaven lavet om til Metalhaven for en aften.
Lyden
Når en festival er så lille som denne og så primitiv - hvis man kan bruge dette ord. Så må der være enkelte ting som ikke fungerer til fulde. Og ja, det er der. En af de vigtigste ting ved musikken er lyden og denne kan man roligt sige ikke levede op til når de store koncerter tryller med bass og vokaler som var det en leg. Her var det ord som "vi tager den hjem på charmen" og "jamen noget lyd kommer der da" som gjaldte for de fleste koncerter. Til min overraskelse blev det dog hurtigt noget man blev vandt til og efter et par koncerter så kunne man (næsten) se igennem fingre med at det som lød klarest igennem var trommerne, mens ord som vokal og lyrik lidt var en by i Rusland. Men så var det jo dejligt at der kunne være den fællessang som det tyske folk var så glade for, hvilket gjorde alle alligevel kunne følge med i teksten. Et plus var dog at man kunne ligge i sit telt eller lign. og lytte til de bands man ikke lige havde mulighed (grundet lettere hovedpine) for at høre. Plus for det.
Jeg er klar på endnu en omgang havefest i det tyske næste år.