Epic Fest
Epic Fest

Epic Fest - Chapter 1: Dawn of the Dragon Age

Gimle, Roskilde

-

Når man kan se frem til en hel weekend i episkhedens navn, er man sikker på at få en multisensorisk oplevelse, for Lauge og Søren fra Epic Fest havde inviteret en masse spændende grupper til Gimle, som de havde bygget et helt koncept op udenom med brætspil, et menukort, der passede til eventen, og powermetal-DJ’s til at udfylde pladsen før og efter koncerterne. Der kan kun gives ros for afviklingen af arrangementet: Folk guffede løs af det store udvalg af episke madretter – jeg siger bare Potion of Paladin Power – øllen flød i stride strømme, og personalet var virkelig flinke og imødekommende over hele linjen. Spilletilbuddene og DJ-eventene var også booket godt ud. Men nu var jeg der for at høre og anmelde musik, og jeg vil forsøge at lave min bedømmelse så objektiv som muligt, selv om det ikke var alle bands, jeg kendte i forvejen, og heller ikke alle, der faldt i min personlige smag. Jeg vil i min bedømmelse lægge vægt på interaktionen med publikum, udvalget af sange samt lyden.

Dag 1

Lastera

Powermetal uden feer, drager og trolde… Kan det overhovedet lade sig gøre? Ja da – det viste det københavnske band Lastera, da de som de allerførste indtog scenen fredag aften til Epic Fest – Chapter 1. Jeg kendte ikke noget til bandet i forvejen og havde kun streamet et par af deres sange for at være lidt forberedt, men må ærligt sige, at jeg var meget positivt overrasket: De var meget bedre live! De startede stærkt med sangen “Feet Made of Clay” fra deres debutplade, From the Ashes fra 2022, hvor alle bandmedlemmer gav den fuld gas. Allerede fra første øjeblik havde de god kontakt til publikum og opfordrede til “hey-hey”-råb og til at klappe med – og sådan fortsatte det gennem hele sættet, hvor publikum havde en sand fest. En af grundene var, at sanger Oliver Svensson i anden pause spurgte, om folk overhovedet forstod dansk, og da det ikke var tilfældet, skiftede han til engelsk. Bandet præsenterede også to nye sange – “Astray” og “Cosmic” – ­fra deres kommende EP, der optages til sommer og nok udkommer i slutningen af 2023. De nye sange tyder på, at Lastera er ved at bevæge sig væk fra deres oprindelige retning og nu inddrager melodødelementer såsom growls, hvilket efter min mening ikke er helt så unikt som sangene fra deres debutalbum. Overordnet set gjorde bandet et godt stykke arbejde, og særligt i starten af sættet var Svenssons stemme fortræffelig. Desværre gik luften lidt af ballonen, som sættet skred frem, men den holdt de 40 minutter, som denne koncert varede.  

Sætliste:

  1. Feet Made of Clay
  2. Trial by Fire
  3. A Man in a Suit
  4. Astray
  5. Paralyzed
  6. From the Ashes
  7. Cosmic
  8. Behold

7/10

Blind Guardian

Klokken 22.10 gik Blind Guardian på scenen og indledte deres sæt med “Imaginations From the Other Side”. Allerede efter få sekunder smed en ivrig fan sin BH op på scenen, der dog meget diskret blev fjernet af personalet. Blind Guardian var længe ventet af de danske fans, og Hansi Kürsch måtte da også indrømme, at dette var Blind Guardians første rigtige koncert på dansk jord, da de ikke var fulde denne gang. De diskede op med mange af deres klassikere som “Welcome to Dying” og “Nightfall”, og Hansi holdt den gode kontakt til publikum med sine kendte sjove bemærkninger, fx at man kunne købe magisk merchandise i deres bod – og ikke nok med det så forsøgte han sig også på dansk med “tack så mycket”, hvilket dog hurtigt blev rettet, da Blind Guardians danske fanklub stod klar i første række og hjalp til. Dem, der har været til en Blind Guardian-koncert, kender det: Når sættet kommer til “The Bard Song”, så er det publikums tur. Med den indsats, de tilstedeværende lagde i deres skrålen, kunne Guardian ikke være utilfredse. Højdepunktet var dog “Lord of the Rings”, der blev fremført på intet mindre end genial vis. Efter den fulgte “Violent Shadows” fra det seneste album, der blev fremført okay, men ikke superbt. Den var for hurtig, og Hansi kunne næsten ikke følge med. I denne sammenhæng vil jeg bringe den ene af mine tre anker, der gør, at koncerten får 9 af 10 kranier og ikke 10 af 10: Det undrer mig en del, at der kun var én af de nye sange med – en sang, som Guardian også allerede spillede under deres koncert den 13.10.2022 – for Hansi havde jo i interviewet med os her på Heavymetal.dk næsten lovet, at der ville være 2-3 af de nye sange med på Gimle. Men pyt, resten af sættet var også helt fint med to ekstranumre, nemlig “Valhalla” og “Mirror Mirror”, der blev fremført efter talrige “Guardian”- og “Hansi”-heppekor, så publikum fik, hvad de var kommet efter. Jeg savnede dog Pat Bender på keyboards, og jeg synes, at der var lige lovlig meget backtrack. Men alt i alt var det en rigtig god koncert, hvor de fremmødte flere gange i løbet af de to timer næsten gik i ekstase og trodsede Gimles crowdsurf-forbud.

Sætliste:

  1. Imaginations From the Other Side
  2. Welcome to Dying
  3. Nightfall
  4. Time Stands Still
  5. Time What is Time
  6. Journey Through the Dark
  7. Theatre of Pain
  8. The Quest for Tanelorn
  9. Ashes to Ashes
  10. The Bard Song – In the Forest
  11. The Bard Song – The Hobbit
  12. Pipers Calling
  13. Somewhere Far Beyond
  14. Lord of the Rings
  15. Violent Shadows
  16. Majesty

Encore:

  1. Valhalla
  2. Mirror Mirror

 

9/10

Dag 2

Iron Fire

“Så mange mennesker til et powermetal-show i Danmark! Hva’ faen sker der?”. Sådan mødte sanger Martin Steene deltagerne ved andendagens første koncert. På trods af at jeg heller ikke kendte dette band på forhånd, så blev jeg straks revet med af deres oldschool firserlyd. Steenes stemme gik ikke så godt igennem på indledningsnummeret “Wings of Rage”, men derefter blev der skruet op for mikrofonen, og så kørte det ellers derudad. Alle medlemmer udviste sand spilleglæde, og Steene diskede op med et par anekdoter, selv om han havde lovet ikke “at fortælle alt for mange røverhistorier”. Der er absolut intet at udsætte på resten af koncerten, der bare var megafed og blev kronet af, at en fan smed sine underhylere op på scenen under “The Final Crusade”. Der hang de så på guitaren og fuldendte det episke firserudtryk. Mere af den slags – altså musik – tak! Vi kan sagtens tåle mere end 40 minutter.

Sætliste:

  1. Wings of Rage
  2. March of the Immortals
  3. Blade of Triumph
  4. Bridges will Burn
  5. Kill for Metal
  6. Leviathan
  7. The Final Crusade

9/10

Dragonland

Med 15 minutters forsinkelse på grund af vrøvl med mikrofonerne til trommesættet indtog det svenske band Dragonland scenen klokken 20.15 og indledte med to sange fra deres 2022-udgivelse, The Power of the Nightstar. Allerede fra første øjeblik gik sanger Jonas Heidgerts stemme klokkeklart igennem, og bandmedlemmerne klimprede løs på deres forsvarsløse instrumenter. Publikum havde tydeligvis nærstuderet alle bandets tekster og skrålede højlydt med på sangene. Særligt “Holy War” ville ifølge Heidgert få hardcore Dragonland-fans til at gå bananas – det skulle han få ret i! For yderligere at få gang i butikken blev der opfordret til diverse syng-med-aktiviteter, som alle pænt deltog i. For mig står “Starfall” – der ifølge bandet selv er den mest heavy sang, de nogensinde har skrevet – i særlig klar erindring på grund af de mange iørefaldende riffs og fede guitarsoli. En sang, der derimod trak oplevelsen lidt ned for mig, var powermetal-coveret af Limahls “Never Ending Story”, der var totalt overskruet og så hurtig, at man nærmest kun kunne forstå “Ah-ah”-delen. Men på trods af at det var denne sang, der afsluttede det 40 minutter lange sæt, så overvejede den gode oplevelse, og bandet fremstod som imødekommende og publikumsnært. Det kom især til udtryk, da Heidgert flere gange sagde, at folk bare skulle komme ned til deres merch-bod efter showet for at få sig en bajer og en sludder.

Sætliste:

  1. A light in the Dark
  2. Flight from Destruction
  3. Starfall
  4. The Black Mare
  5. Supernova
  6. Holy War
  7. The Power of the Nightstar
  8. Never Ending Story (Limahl-cover)

8/10

Rhapsody of Fire

Lige inden Rhapsody of Fire skulle på, blev pladserne i de forreste rækker indtaget af folk, der tydeligvis var kommet for at se netop dem. Klokken 21 trådte bandmedlemmerne ét efter ét ud på scenen akkompagneret af en episk talesekvens, og så gik de ellers i gang med “I’ll Be Your Hero”, hvor der allerede var ordentlig gang i alle instrumenter, og publikum skrålede med af deres lungers fulde kraft. Det lignede også, at bandet var oprigtigt glade for at være der – særligt Roby De Micheli smilede konstant over hele femøren, og Alessandro Sala opførte løbende nogle fine dansetrin. Derudover blev kontakten til publikum holdt gennem sættet, for sanger Giacomo Voli kom helt ud over scenekanten – bogstavelig talt. Flere gange var han oppe at stå på barrieren, han tog folks telefoner og optog showet med dem, og han overrumplede en stakkels person i første række og tvang hende til at holde mikrofonen, mens han sang. Et element, der dog trækker en smule ned, er, at bandet i høj grad gjorde brug af backtrack – ikke kun ved kor og orkestrering, men nogle steder blev man også lidt i tvivl om, hvor meget Voli rent faktisk sang selv. Derudover var hans stemme lige lovlig skinger, og under “Reign of Terror” gjorde han et forsøg på at growle, hvilket virkede lidt absurd. Men alt i alt var stemningen rigtig god og energisk, og hvis man ikke fik lejlighed til at synge med, så er man altså selv ude om det! Publikum blev for eksempel delt i to, hvor den ene skulle skråle “Rhapsody”, og den anden “of Fire”. Det tog de fremmødte op flere gange efterfølgende. Der var også godt gang i moshpitten og crowdsurfing, men sidstnævnte blev dog ikke kun forbudt af vagterne, men også af Giacomo med følgende bemærkning: “Try not to carry people here; otherwise I’ll have to kill them.” Så vidt kom det dog ikke, og Rhapsody kunne afslutte deres sæt efter to timer med klassikeren “Emerald Sword” uden tilskadekomne.

Sætliste:

  1. I’ll Be Your Hero
  2. Chains of Destiny
  3. The Legend Goes On
  4. Unholy Warcry
  5. March Against the Tyrant
  6. A New Saga Begins
  7. Son of Vengeance
  8. Master of Peace
  9. Rain of Fury
  10. Un'ode per l'eroe
  11. Dawn of Victory

Encore:

  1. Reign of Terror
  2. Wisdom of the Kings
  3. Emerald Sword

8/10

Dream Evil

Da den sidste koncert skulle starte, var der blevet opbygget en forsinkelse på knap 40 minutter, og teknikerne arbejdede intenst på at få alt klart, så da Dream Evil trådte ind på scenen én efter én kl. 23.39, gik det lidt under og var ikke helt så episk. De lagde ud med den lidt kedelige “Immortal” og fortsatte med “United”. I den efterfølgende pause snakkede sanger Niklas Isfeldt alias Nick Night til publikum – men på svensk – hvilket fik flere til at råbe: “Snak dansk!”. Dream Evil vandt dog folk over på deres side, da en fan fik lov til at synge med på “In Flames You Burn”, og de mange sange med “metal” i sangteksten var også noget, de fremmødte elskede, og som blev fremført fint. Sprogbarrieren var dog stadig til stede og blev ikke bedre af, at Isfeldt flere gange sagde: “Danke schön”. Samlet set kan man sige, at Dream Evils tekster kredser meget om de samme emner med kamp, krig og metal, og at de har en dedikeret fanbase, der godt kan lide den slags og er meget intense i deres optræden. Især i slutningen af sættet var der en meget stor moshpit, der bredte sig ud over næsten hele lokalet. Men på flere punkter er gruppen, dens optræden og tekster bare ikke tidssvarende – når Gimle flere steder har ophængt plakater, der tydeligt annoncerer deres politik om, at der skal være plads til alle, så er det bare ikke i orden, at der fra scenen tales om “homo-metal” og spilles sange om nedbrænding af Jerusalem, når konflikten i Israel er mere aktuel end nogensinde. Det gav undertegnede en meget dårlig smag i munden, som det er svært at se bort fra, når der skal gives en karakter. De syv kranier er dermed et forsøg på at være så objektiv som mulig i forbindelse med denne koncert, der varede lidt over en time.

Sætliste:

  1. Immortal
  2. United
  3. In Flames You Burn
  4. Crusaders
  5. The Prophecy
  6. Heavymetal in the Night
  7. Fire! Battle! In Metal!
  8. The 7th day
  9. Made of Metal
  10. Children of the Night
  11. H.M.J.
  12. The Chosen Ones
  13. Chasing the Dragon
  14. The Book of Heavymetal

7/10

Alt i alt var det en vellykket festival med en masse forskellige aktiviteter og nogle gode og velvalgte bands. Hvis du slet ikke kan få nok powaar eller ikke nåede at få en billet til denne omgang, kan du allerede glæde dig til den 12. og 13. januar 2024, hvor Chapter 2 af denne episke festival løber af stablen. Følgende bands er allerede blevet annonceret: Orden Ogan (DE), Bloodbound (SE), Twilight Force (SE), Megaton Sword (CH) og Fellowship (UK). Er det noget for dig? Hvis ja må du se, om du kan få fingrene i en billet, når salget starter mandag den 17. april 2023.  

Kommentarer (5)

Rasmus Skammelsen Christensen

Blind Guardian på Copenhell 2016?

"Blind Guardians første rigtige koncert på dansk jord, da de ikke var fulde denne gang"? Deres koncert på Copenhell 2016 tæller så ikke med fordi...? Der var da de ikke fulde så vidt jeg husker.

Brian Hansen

Det var et citat

Jeg går ud fra, at anmelderen refererer til det, Hansi sagde.

Erika Karmdrage

Billeder

Hvornår kommer der billeder.?

Rolf Meldgaard

Rolf Meldgaard

Anmelder

Indlæg: 1

Ingen billeder

Hej Erika, 

Vi gad mega godt have billeder fra festivallen, og vi bestræber os altid efter at få en fotograf og anmelder af sted, når vi besøger koncerter og festivaller. Det er desværre ofte en svær kabale at få til at gå op, og vi må derfor ofte nøjes med en af delene. Dette er desværre tilfældet ved Epic Fest. Vi håber på at kan have både anmelder og fotograf med næste år. 

Erika Karmdrage

Skandale

Det er fandme lige til at tude over. Nu havde jeg lige håbet på at se nogle billeder af fede piger i spandex. I burde tage jer alvorligt sammen og få styr på jeres shit.