Psychopunch

Da Danmark og Sverige under EM sammen eliminerede det italienske landshold og sendte dem hjem til støvlelandet, var det lidt som om, at de to lande blev knyttet lidt tættere sammen. Det var derfor uden den store frygt at jeg tog telefonen da svenske Psychopunch ringede en sen fredag aften. I den anden ende var Mumbles, der til dagligt knipser på de tykke strenge i det svenske Punk ’n Roll band. Vi fik os en kort snak der blandt andet omhandlede deres kommende tour, deres nye CD og som en lille bonus fik jeg opklaret et par ting omkring Sverige og metal.

Det nye Psychopunch album, "Smashed On Arrival" dumpede for nyligt ned i min postkasse og jeg er ved at danne mig et indtryk af skiven, så det var jo oplagt at høre hvad bandet selv havde at fortælle om den nye CD.

På det nye album er tempoet faldet lidt, da bandet ville tænke lidt anderledes, i forhold til de forrige albums. De ville ikke bare lave hurtig musik, det skulle også være noget de kunne stå inde for og noget som stadig beholdte den sande Psychopunch lyd. Så man kan stadig høre at det er Psychopunch man lytter til selvom musikken er blevet en anelse langsommere, hvilket dog ikke betyder, at det er mere følsom musik man kan høre på "Smashed On Arrival".

Det er ligesom på bandets forrige album, "The Pleasure Kill", Thomas Skogsberg der har stået for produktionen på "Smashed On Arrival" og bandet er godt tilfredse med udfaldet. CD’en har fået præcis den lyd de gerne ville have frem; det gode drive er fremhævet godt og i det hele taget er bandet meget glade for Thomas Skogsbergs præstation på deres seneste album. Jeg havde undret mig meget over hvorfor vokalen var så lav på CD’en, men Mumbles forklarede mig at det skyldes at promo’en skulle laves meget hurtigt og derfor var der ikke meget tid til at ordne vokalen, og udover at Jarnos' stemme er meget højere og tydeligere på den færdige udgivelse, er der også tilføjet nogle flere instrumenter siden at promo’en blev færdiggjort. Så selvom man ejer promo’en er der alligevel grund til at erhverve sig CD’en.

Med et nyt album skal der selvfølgelig også promoveres og de fire svenskere begynder snart på deres tour, hvor de bl.a. skal spille med nogle af de tunge drenge inden for Rock genren. De skal blandt andet spille med bands som In Flames, Fear Factory og Mnemic, hvilket bandet ser meget frem til, og de er spændt på hvordan det vil blive, da mange af de bands som de skal spille på festivaler med er metal bands, i modsætning til Psychopunch. Men de tager det med oprejst pande, da de fire gutter elsker at spille live og grunden til de egentlig startede med at lave musik var for at komme ud og spille koncerter og se folk nyde deres musik, hvilket Mumbles beskriver som en fantastisk følelse.

Psychopunch har, på trods af afstanden, aldrig gæstet vores lille land, men de har ingen booking kontakter her i Danmark, selvom de godt kunne tænke sig at fremlægge deres musik live til de danske fans. De havde for nogle år tilbage et job i Danmark som desværre blev aflyst, så indtil videre må vi have en koncert indenfor landets grænser til gode.

Mens vi nu var i gang med at snakke om metal bands, ville jeg gerne have svar på hvordan det kunne være at Sverige avler så mange metal bands i forhold til mange andre lande og om det virkelig var "hovedgenren" hos vores nordlige naboer. Mumbles gjorde mig lidt klogere på det punkt, da han forklarede mig at det ikke var den største genre i Sverige, men at grunden til man nok fik den opfattelse var, at det hovedsageligt var metal bands der fik berømmelse på den anden side af grænsen. Han forklarede trist, at de i Sverige til daglig måtte trækkes med langt mere popmusik som for det meste var noget skrækkeligt noget, så vi burde nærmest prise os lykkelige for, at det ikke når ned til os på den anden side af vandet. Det var selvfølgelig rigtigt, at der var mange metal bands, men det kunne han ikke give en forklaring på, derimod kunne han fortælle mig at grunden til at de ikke selv tilsluttede sig flokken og spillede metal, var fordi de altid har villet spille 100% den musik de har lyst til, så derfor kan man i deres musik også finde elementer fra både country og hård rock, da det er genrer som de holder af ved siden af punken. Jeg havde da også allerede, efter at have hørt musikken, dannet mig det indtryk at de virkelig nyder at spille sammen og at spille den musik de gør, en teori som jeg under samtalen flere gange blev bekræftet i. De nyder utrolig meget at spille sammen og på trods af, at de er meget forskellige personer, er de tætte venner, også udenfor bandet og det kan høres på "Smashed On Arrival". De har virkelig fået den gode stemning og spilleglæden ud i musikken.

Til sidst ville jeg gerne vide hvordan det kunne være at samtlige af deres covers var prydet med en kvinde af en eller anden slags. Om der var en historie bag, eller om de simpelthen bare var besatte af kvinder. Og selvfølgelig var de, ligesom samtlige mænd, besatte af kvinder, men grunden til at der er damer på deres covers er noget der har holdt ved helt siden gruppens debut CD. Her skulle de bruge et cover meget hurtigt og så blev det tilfældigvis et billede af en kvinde og da de synes det passede meget godt til musikken med en dame på coveret har det holdt ved på alle covers indtil nu.

Jeg takkede Mumbles, ønskede bandet held og lykke med deres tour og en god sommer, før jeg lagde røret på og tørrede sveden af panden.