Interview med UADA

UADA_CultOfADyingSun_Eisenwald_PR_kit UADA_CultOfADyingSun

Heavymetal.dk havde mange spørgsmål til UADA oven på udgivelsen af Cult of a Dying Sun. Forsanger og guitarist Jake Superchi tog sig tid til at forklare om gruppens navn, inspiration, succes med mere.

English version below. Nedenstående interview - samt den oprindelige anmeldelse - blev muliggjort efter jeg tog kontakt til UADA's pladeselskab, Eisenwald. Kæmpe tak til Nico fra Eisenwald for at være imødekommende og for at sætte interviewet i stand.

Hvad er betydningen af bandets navn? Hvad betyder det for jer?

”Hjemsøgt” har altid været et interessant ord, og ikke blot et udelukkende negativt ord. Det er noget, jeg har oplevet på mange måder, så længe jeg kan huske, og UADA begyndte som en slags hjemsøgelse. En indvendig tanke og kamp, hjemsøgt af dét, der kunne have været, eller af dét, der kunne mødes med et svar fra en stemme fra det hinsides.

Vil du uddybe hvad det nye album – Cult of a Dying Sun – handler om?

Som helhed handler det om refleksion. Over fortid, sig selv, andre og samfundet vi lever i. Teksterne kom ud af frustrationen ved at have at gøre med folk, som målrettet forsøgte at holde os tilbage eller rive ned, hvad vi er i færd med at bygge. Det virker som om, der er mange mentalsygdomme omkring denne kunstform, med narcissisme forrest. Det bliver svært at have med at gøre, for de fleste der besidder dette karaktertræk kan ikke se det; de begriber ikke selvrefleksion. Mens jeg studerede og lærte om denne sygdom, var det interessant at opdage, hvor mange der er ramt af den, og den opfattelse af at have ret til privilegier, der kommer med den. Det siges, at blokering [”stonewalling”] er den bedste måde at håndtere denne opførsel på… eller som vi siger det, ”The Purging Fire”. Mens vi arbejdede i årevis på albummet, fik vi også set hele vores regeringsvalg udspille sig. Det var helt ulig nogen anden begivenhed, vi havde set, og det viste virkelig den rædsomme egoisme i folk. Familier blev revet over på grund af forskellige holdninger til stemme/støtte. Du er sådan og sådan, hvis du går den ene vej, og sådan hvis du går den anden. Folk har travlt med at pege fingre og har samtidig svært ved at kigge på deres egne fejl. Er det virkelig så svært at kigge i spejlet og fokusere på, hvad der er foran dig… hvad der er inden i dig selv? Det ser sådan ud.

Udover det lyriske reflekterede vi også over vores fortid rent musisk. Vi gik (utilsigtet) tilbage til tidligere måder i skrive- og indspilningsprocessen; nogen gange må man tage et skridt tilbage, før man kan fortsætte fremad. Vi udførte en spilletid på 55:55 på albummet, så selv spilletiden afspejler sig selv. Desværre var der et problem med overførselstiden, og noget af tiden blev skåret af slutningen af albummet… det er uheldigt, at dette gik tabt i kommunikationen, men næste gang vil vi være mere omhyggelige i den endelige udførsel.

Hvordan er skriveprocessen for en sang? Og for et album?

Det er meget forskelligt, men det er altid en naturlig bevægelse. Af og til kommer musikken bare ud i total ensomhed, andre gange er et par af os lukkede inde i et rum, hvor vi skriver, hvad der kommer til os på stedet eller arbejder med ideer, vi har haft på skrift eller indspilning i et stykke tid. Meget af det, vi har til vores tredje album, har allerede været skrevet i over halvandet år. Nu hvor vi føler, vi har den rette rytmegruppe bag os, bør det også være mere naturligt at skrive som en helhed.

Ønskede I at gøre noget anderledes på det nye album end på Devoid of Light?

Vi tænker ikke rigtig med hensyn til, hvad vi ikke har gjort, eller hvad vi burde gøre. Vi skriver og fremfører vores kunst. Det er det, der kommer til os, og vi beholder, hvad der føles rigtigt eller naturligt. Der er ingen plan om at være eller lyde på en bestemt måde.

Hvad betyder jeres musik for jer? Hvor får I jeres inspiration fra lyrisk? Og musisk?

Alting. Livet og spirituel overbevisning. Hvad jeg føler indeni, og hvad jeg ser indvendigt såvel som omkring mig er en konstant form for inspiration.

Siden dannelsen i 2014 har I udgivet to albums og været på turné i både USA og Europa. Det er gået hurtigt efter de fleste standarder. Er I enige? Og hvis ja, hvordan er tingene faldet på plads så hurtigt?

Jeg ville sige, at for de fleste bands er dette nok en ret hurtig opstand, men ved manifestation, viljestyrke og arbejdsmoral er vi her og har opnået meget på kort tid. Jeg formoder, det har en stor effekt, når du er hæderlig med dit arbejde. Selvom vi forstår vores navn UADA som ”hjemsøgt”, har vi fået at vide, at det oversættes til ”forhekset” syd for vores grænse, så måske kan man sige, der har været magi med i spillet.

I opnåede stor anerkendelse efter udgivelsen af Devoid of Light. Var I overraskede over den modtagelse, albummet fik? Hvad gik der gennem jeres hoveder i ugerne omkring udgivelsen?

Der er intet i verden, jeg finder overraskende, for alt er muligt gennem troen på det. Da jeg startede gruppen, troede jeg stærkt på, gennem det budskab jeg nævnte tidligere, at tiden var inde. Men det var en spændende tid, hvor alt det, man havde set indvendigt, nu udspillede sig foran mine øjne.

Hvordan har jeres oplevelse været på Europa-turnéen? Hvordan har publikum taget imod jer?

Europa har været godt for os indtil videre. Det lader til at vokse for hver gang, vi kommer tilbage. Selvom vi har meget travlt og er fuldt booket resten af året, skulle vi gerne komme tilbage i det nye år for at promovere det nye album.

Europaturnéen fandt sted før udgivelsen af Cult of A Dying Sun. Spillede I noget af det nye materiale på turnéen? Hvordan tog publikum imod det?

Ja, vi tog på turné i Europa for at promovere det nye album, og det var en succesrig turné. Vi spillede tre nye sange, og de så ud til at blive vel modtaget.

Hvad er betydningen ved at bære hætter på scenen? Er det primært et signal (og hvilket?), eller hovedsagelig en visuel effekt?

At sløre vores identitet var en udmelding imod image og mode, som på en måde virkelig havde overtaget black metal-verdenen. Den æstetik som bands brugte i 90’erne gjorde indvirkning, fordi det var noget, de troede på, og som var dybt forbundet til dem gennem deres kunst og arv. I dag ser du mange bands, som forsøger at bevise noget ved at passe ind og ligne alle andre. Det var en let beslutning at formørke os selv gennem vores kunst og lade den tale for sig selv. Vi har ikke behov for at vise vores ansigter, vores udtryk eller sige noget på scenen mellem sangene. Alt, hvad du har behov for at vide, ligger i musikken.

The below interview - as well as the original review - was made possible after I took contact to UADA's record label, Eisenwald. Huge shoutout to Nico from Eisenwald for being accomodating and for facilitating this interview.

What is the significance of the band’s name? What does it mean to you?

Haunted had always been an intriguing word & not one of complete negativity. It is something I've experienced in many ways for as long as I can remember & UADA was started out of a haunting of sorts. An internal thought & struggle, haunted by what could have been or could be met with an answer from a voice beyond the veil.

Can you elaborate on what the new album – Cult of a Dying Sun – is about?

Overall the album is about reflection. Of past, self, others & the society that we live in. The lyrics came out of the frustration of dealing with others who were purposefully trying to hold us back or tear down what we are building. It seems there are a lot of mental illnesses surrounding this art form & narcissism being one at the forefront. It is something that becomes hard to deal with since most that hold the trait are unable to see it, they cannot comprehend self-reflection. So, as I studied & learned about the disorder it was interesting to realize how many are truly affected by this & the entitlement that follows it. It is said that stonewalling is the best form of dealing with such manners... Or as we put it: "The Purging Fire". As we worked for many years on this album, we also saw the entire election in our government come to pass. It was unlike any event we had seen before & it really showed the disgusting & selfishness in people; families torn apart because of a difference of opinion of vote/support where you are this if you go one way & that if you go another. People are always pointing the finger yet again unable to look at their own flaws. Is it truly so hard to look in the mirror & focus on what is in front of you...what is within you? It seems so.

Outside of lyrically we also reflected musically into our pasts a little. We went back to some old ways (inadvertently) in some of the writing & recording process, sometimes you have to go back before you can go forward. We also executed a 55:55 run time on the album so that even the time reflects/mirrors itself. Unfortunately, there was an issue in the transfer & some time was cut off the end of the album... Unfortunate that this was missed in communication but next time we will be more careful on the final execution.

How is the writing process of a song for you? And of the albums?

The writing process really depends, but it’s always a natural movement. Sometimes in complete solitude the music just comes out, other times a few of us are locked in a room writing what comes to us on the spot or working on ideas we've had written down or recorded for some time. A lot of what we have for our third album is written down & has been for over a year & a half. Now that we feel we have the right rhythm section behind us it should be much more natural to write as a whole entity.

Did you want to do anything differently on the new album when compared to on your debut, Devoid of Light?

We don't really think in terms of “we haven't done or should do this”. We write & perform our art. It is what comes to us & we keep what feels right or natural. There is never really a plan to be or sound a certain way.

What does your music mean to you? From whence do you draw your inspiration, lyrically? Musically?

Everything. Life & spiritual belief. What I feel within & what I see within as well as around me is a constant form of inspiration.

Since forming in 2014, you have released two albums and toured both the US and Europe. By most standards, things have moved rather fast. Do you agree? And if so, how did things fall into place so quickly?

I would say for most bands this has probably been a very quick uprising, but through manifestation, will & work ethic we are here & have accomplished a lot in a short amount of time. I suppose when you are honest in your work it takes quite an effect. Although we know our name UADA as "haunted" we have also been told that south of our borders it translates to "bewitched", so maybe you could say some magick is involved.

You earned a lot of recognition following the release of Devoid of Light. Were you surprised at the reception it got? What went through your heads in the weeks around the release?

Nothing in this world I find surprising because all is possible through belief. When starting this band I highly believed from the message I mentioned earlier that the time was now. It was an exciting time though – to see what had been seen internally now unfolding before my eyes.

How have your experiences been while touring Europe? How has the response been from the audiences?

Europe has been good for us thus far. It seems to be growing every time we return. Although we are very busy & booked out for the rest of this year, we should arrive back in Europe next year in support of the new album.

The European tour took place before the release of Cult of a Dying Sun. Did you play any of the new material on tour? How was it received?

Yes, we just toured Europe to promote the new album & it was a successful tour. We played three new songs & they seemed to be well received.

What is the meaning behind wearing hoods on stage? Is it mainly a statement (and which?), or mainly a visual effect?

To cover our identity was a statement against image & fashion that in some way have really taken over the black metal world. The aesthetic that bands carried in the 90s made an impact because it was something they believed in & connected to them deeply through their art & heritage. Today you see a lot of bands just trying to fit the part & look like everyone else in order to prove something. It was a decision easily made to eclipse ourselves through our art in order to let it speak for itself. We don't need to show our faces, our expression & speak words on stage in between songs. Everything you need to know is in the music.