Slaughter the Giant - Depravity

Depravity

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Symphonic Death Metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Belgiens bedst bevarede hemmelighed

På trods af sine knap 12 millioner indbyggere er det belgiske kongedømme globalt omdrejningspunkt i flere henseender: EU's hovedsæde i Bruxelles, Grimbergen og Guylian, der producerer henholdsvis klosterøl og luksuschokolade til hele verden, ligesom nogle af kloden bedste fodboldspillere, herunder Kevin De Bruyne og Thibaut Courtois, bærer et belgisk pas i baglommen. Derimod var det formentlig de færreste, der forbandt landet med intens og melodisk dødsmetal – i hvert fald indtil for fem år siden, hvor Slaughter The Giant så dagens lys. EP’en Asylum of The Damned fra 2019 satte således en tyk streg under forehavendet med at sætte Belgien på landkortet, og med fuldlængdedebuten Depravity banes vejen yderligere for konsolidering af kvintettens position.

Ikke meget overladt til fantasien

Der høres allerede blandt albummets første numre en mærkbar udvikling fra Asylum of The Damned, hvor kontrasterne mellem det brutale og det melodiske er blevet endnu tydeligere på lydsiden. Fra den isnende korsang på ”Depravity” over det ildevarslende riff på ”World To Come” til dobbeltpedalen og den bidske snerren på ”Compliance”.

Variationen fra seneste udgivelse såvel som vægten på det melodiske bliver for alvor fremtrædende på den anseeligt tech death-inspirerede ”Co-ed Butcher”, der bedst kan betegnes som en symfonisk symbiose mellem de tyske prog death-veteraner fra Obscura og italienske Fleshgod Apocaplyse. Der er i tilgift skævet en del i retning af sidstnævntes kapacitet bag slagtøjet, hvilket absolut kun tjener nummeret til ære. 

Hvis der skulle herske tvivl om Slaughter The Giants øvrige inspirationskilder, behøver vi blot tage et kig på den tilhørende video til seneste single ”The Undead”. Her optræder indtil flere medlemmer af bandet i fan-shirts med påtryk af amerikanske The Black Dahlia Murder. Benny Ubachs vokal lyder da umiskendeligt også i retning af afdøde Trevor Strnad, mens øksesvingerne Jeroen Broos og Timi Devos guitarspil bærer markante ligheder med Brian Eschbachs. Det hele slutter på ”Dark Days” med endnu et anerkendende nik i retning af Asylum of The Damned samt de svenske melo-død pionerer i At The Gates. Her kan fremhæves den aggressive growl, temposkift, samspillet mellem trommer og guitar samt den symfoniske aura, der sætter et vellydende punktum for en debut til den absolut hæderlige side.

En trussel der bør tages alvorligt

Når vi alligevel ikke er helt oppe på de allerhøjeste nagler, er det, fordi der trækkes på samme hammel langt hen ad vejen. The Black Dahlia Murder har givetvis fået en ekstra hilsen med på vejen i respekt for hedengangne Trevor Strnad, og det er bestemt også prisværdigt. Det får mig ikke desto mindre til at tænke på den selvparodierende YouTube-sketch ”When you see a fellow metalhead in public”, der snildt kunne have haft Benny Ubachs i en af de bærende roller. Den markante kontrast mellem det brutale og det melodiske er til gengæld virkelig veludført. Fra den snerrende vellyd, vi møder i growl, guitar og trommespil til de velkomponerede toner, det symfoniske ensemble mønstrer under numre som ”Depravity” og ”Co-ed Butcher”. Kort sagt: Det hele er hørt før – til gengæld giver eksekveringen håb for fremtidige landvindinger.  

Tracklist

  1. Depravity
  2. World to Come
  3. Compliance
  4. Co-ed Butcher
  5. Ritual Abuse
  6. Ecological Collapse
  7. The Undead
  8. Dark Days