The Prince of Darkness er tilbage

Nu er Mørkets Prins tilbage med sit 13. studiealbum efter to års pause præget af pandemi og personlige lidelser. Metalveteranen leverer et album med i alt 13 tracks, der alle kredser om dystre emner dikteret af tidsånden. Ozzy har efterhånden tradition for at alliere sig med de bedste, og også på dette album har han taget en række succesrige og teknisk begavede musikere med ombord. Denne gang er det dog heldigvis kun kunstnere, som metalfans kan have mere respekt for end Travis Scott og Post Malone! Guitaristerne Eric Clapton, Tony Iommi og Zakk Wylde bidrager med deres velkendte klang på flere af sangene. 

Gammel vin på nye flasker

Selvom Patient Number 9 har den samme producer som Ordinary Man fra 2020, adskiller albummet sig fra sin overproducerede forgænger. Andrew Watts produktion er stadig meget clean, men atmosfæren og lyden generelt er meget mindre kommerciel og virker ikke som et desperat forsøg på at være mere moderne, end man egentlig er. Dette gør, at det rent faktisk lyder som et Ozzy Osbourne-album, både når det kommer til sangteksterne og til musikken. På albummet takles emner som mentalt helbred, død og sygdom. Det bliver dog ikke til noget pity party – men kan mere forstås som et kig i bakspejlet og en refleksion over Ozzys karriere. Dette album er meget ærligt og tro mod Ozzys rødder og hænger godt sammen, på trods af at de enkelte sange er meget forskellige. Det skyldes nok, at ikonerne Tony Iommi, Zakk Wylde, Jeff Beck, Mike McCready og lidt overraskende Eric Clapton hver især giver noget af deres egen stil til pladen. Man kan tydeligt høre, hvilken kunstner der har været involveret i den enkelte sang, så ”No Escape From Now” med Tony Iommi lyder derfor en smule som Black Sabbath, mens ”Evil Shuffle” mere lyder som en tidlig Ozzy-sang. Og på ”One Of Those Days” kan man tydeligt høre Eric Clapton, der leverer en fed bluesguitarsolo. Ikke nok med det så spiller The Godfather of Metal himself på mundharmonika på to tracks: ”Degradation Rules” og det afsluttende track ”Darkside Blues” – og det fungerer sgu!
Det er helt tydeligt, at Ozzy ikke er klar til at stille træskoene endnu. Det kan man både høre og se i optagelsen fra SoFi Stadium den 8. september 2022, hvor Ozzy både performer titeltracket ”Patient Number 9” og klassikeren ”Crazy Train” ved åbningen af NFL-sæsonen i Los Angeles. Han er mere agil og frisk, end han har været de sidste 20 år. Det er en sand glæde at se vores Madman på benene igen. 

Patienten lever!

Man kan ikke negligere, at Ozzy har været med til at forme genren heavy metal, som den er i dag – især med sit efterhånden 42 år gamle debutalbum, Blizzard of Ozz, og The Ultimate Sin fra 1986. Man skal da heller ikke glemme, at Ozzy trods alt er 73 år gammel og har oplevet lidt af hvert, og når man lytter til et album fra 2022, kan man ikke forlange at få et album, der lyder som et 1980’eralbum. Med det i mente er Patient Number 9 alt i alt et godt album – det bedste siden Ozzmosis fra 1995. Det kan dog på ingen måde konkurrere med 80’er-Ozzys udgydelser, så jeg antager, at albummet nok ikke er alles kop te. Jeg vil dog alligevel anbefale at give det en chance, for senest ved anden gennemlytning kan man ikke undgå at nynne med.