Party like it’s 793!
Tænk sig, det er næsten 20 år og fem udgivelser siden, vi sidst berørte Månegarm her på Heavymetal.dk. Man kan ikke just påstå, at min forhenværende kollega var tilfreds med Vargstenen fra 2007, og det kan jo virke så utroligt arrogant, og nemt, at sidde her 18 år efter og påpege, at han vist ikke helt forstod genren og/eller bandet … Så den påstand smider jeg da, med stor fornøjelse, på bordet. Ikke desto mindre så har svenske Månegarm i præcis 30 år udgivet den ene udmærkede omgang viking metal efter den anden, og nu er de altså klar med album nummer 11 – så frem med mjøden og daneøksen, England plyndrer jo ikke sig selv!
Viking We Shall Go!
Lad os lægge hårdt ud og smide svesken på disken – eller måske nærmere stridsøksen i skalpen: Edsvuren er nok den bedste viking metal-udgivelse siden Blood Fire Death og Hammerheart. Der er ikke ét dårligt sekund på det her album – det er slet og ret en gedigen fornøjelse fra start til slut, lige fra det første vræl på ”I skogsfruns famn” til det sidste suk på ”Ofredsfylgjor”. Det her er præcis, således at viking metal skal skæres, og hvis man endnu ikke helt har luret, hvad den genre præcis går ud på, jamen så sæt Edsvuren på, for her bliver man mødt af alle de mange virkemidler og substanser, som danner ramme om denne genre.
Vi møder blackmetallen, dødsmetallen, den klassiske retroheavy med sine lynhurtige riffs og klassiske pentatoniske bluessoloer, men også proto-doomen er til stede med dyster melankoli, og det hele bliver akkompagneret af de obligatoriske folk-instrumenter, hvor især violinen får lov til at spille førsteviolin. Netop de akustiske sange og deres placeringer på albummet er virkeligt gennemtænkt. Den måde, ”Rodhins hav” og den herlige skjaldebasker ”Till gudars följe” er klemt inde mellem de tungeste og hurtigste numre, er med til at give en nogle pauser – for tempoet kan ikke bare blive ved med at stige; så mister man fokus og udtrættes. Her viser Månegarm også, at de trods alt bringer tre årtiers erfaring og ekspertise til bordet.
Det er nærmest umuligt at pege på det bedste nummer på albummet, da de alle kan noget helt særligt, men ”Lögrinns värn” vandt virkeligt mit hjerte med sit rytmeriff, som er så simpelt – og så vanedannende – at Johnny Ramone smiler anerkendende fra graven.
Men spørg mig i morgen, og så vil jeg måske udpege ”I skogsfruns famn”, hvor man virkeligt kan mærke Quorthons ånd og arv, og hvis du spørger mig om en uge, vil jeg måske mene, at det er ”En blodvittneskrans” eller ”En nidings dåd”, der fortjener at løbe med sejren – som tidligere skrevet så er der ikke ét dårligt sekund at komme efter!
At der så ydermere udelukkende synges på svensk, tilføjer også en vis aura af autenticitet, som er med til at understøtte hele ideen om, at det altså er vikingemetal. Naturligvis er det jo alt sammen bare noget, vi leger, men det er trods alt markant mere overbevisende, når nu der ikke synges på engelsk. Der er næppe nogensinde nogen, der har købt ind på præmissen om, at Joakim Brodén er en ægte hedning, eller at Robert Plant faktisk er fra Island.
At Erik Grawsiö desuden synger, skriger og growler fabelagtigt, hjælper bestemt også – helt generelt lyder det her album helt og aldeles perfekt. Det er tilpas poleret og finpudset, til at alle detaljerne går krystalklart igennem, men uden at det fremstår sterilt og klinisk, som så meget andet moderne metal, der udgives de her dage. Heldigvis er der intet moderne over Månegarm; det er bare rendyrket, ægte – ja, nærmest trve – metal, og tak Odin for det!
Skål, for helvede, skål!
Det er egentlig skrækkeligt at skrive om album så gode som Edsvuren, da det hurtigt bare bliver én lang unuanceret lovprisning – ja, nærmest en decideret hyldest. Men ikke desto mindre så er det nu engang den skinbarlige sandhed: Dét her er et fuldstændigt fabelagtigt samt fejlfrit album.
Nå, tilbage til den sveske der … Edsvuren er, slet og ret, et mesterværk og kunne muligvis godt ende med at være min personlige favoritplade for 2025 samt en plade, der understreger, at 2025 var et rigtig godt år for den hedenske metal og, i særdeleshed, den svenske viking metal. Skål!
