Jeg har aldrig tidligere hørt om Karma to Burn, men på nogle af deres promotion-flyers omtales de som "legender" inden for stoner-rock. Hvorvidt påstanden er korrekt, har jeg svært ved at bedømme, men i hvert fald har bandet været i gang inden for genren siden 1997. De har dog haft en pause på 8 år i deres virke fra 2001, hvor de gik i opløsning, til sidste år, hvor de blev gendannet og tog på en omfattende turné.
Det særlige ved bandet, der kommer fra Morgantown i West Virginia, USA, er, at deres musik stort set er instrumental hele vejen igennem. Under pres fra deres første pladeselskab (Roadrunner) forsøgte de at indspille deres debutalbum med en sanger, men han blev hurtigt fyret efterfølgende (og bandet mistede deres kontrakt). Siden da har Karma to Burn primært været et instrumentalband. Det nye album "Appalachian Incantation" er ikke nogen undtagelse, omend nummeret "Waiting on the Western World" gæstes af sangeren Daniel Davies fra bandet Year Long Disaster, mens første nummer på limited edition-bonusdiscen, "Two Times", har vokal af det tidligere Kyuss-medlem John Garcia.
Musikken er, ja, stonerrock. Tæt sammenspillet, tung, let grumset rockmusik, der noget af tiden lugter af blueset 70'er-retro à la Wolfmother (jo, jeg kan godt regne ud, at det formentlig er omvendt), andre gange har noget nærmest Soundgarden-agtigt over sig. Hvis jeg skulle sige det meget kort, så lyder "Appalachian Incantation" lidt som Amplifiers "Insider"-album uden sang og med mindre variation i numrene. Musikken svinger egentlig fint, men samtidig er det musik, der ikke bevæger sig særlig meget, men mere bare skaber en stemning. De instrumentale numre har da også fuldstændigt intetsigende titler som "44", "42", "41", "46", "43", "45" og "24" - så har man ligesom på forhånd indirekte opfordret lytteren til bare at sætte sig ned og tage imod.
Personligt lader jeg mig ikke helt hypnotisere, og derfor bliver de mange gentagelser hurtigt lidt ensformige, men samtidig har jeg respekt for det gode håndværk på begge sider af mikrofonerne: Musikerne spiller cool nok, og albummet er mixet, så man kan høre hvert enkelt instrument (guitar, bas og trommer) tydeligt, selv når musikken buldrer af sted. Tjek albummet ud, hvis du er fan af genren - jeg tror selv, jeg vil smække noget Amplifier på i stedet.
