Bannerfører i ukendt territorie
Danmark har alle dage været, og er stadigvæk, leverandør af fantastisk god metal. Voldsomme bands som Baest, Illdisposed og Hatesphere og de nyere Xenoblight har blæst os bagover, og vores nabolande ligeså. De mere rockede stjerner som D-A-D og Volbeat har også været med til at sætte Danmark på verdenskortet med god rytmisk musik. Men nu skal vi til en helt ny genre, som ikke har haft megen, hvis nogen, gang på dansk jord før nu. Selvom enkelte små bands har forsøgt, er det nu første gang, at vi har et etableret symfonisk metalband i Danmark – og sikke da et af slagsen.
Spejlet er IKKE hult!
Man skal ikke lytte i mange sekunder for at kunne sætte Ethereal Kingdoms i kategori med store bands. Nightwish er sædvanligvis et af de første (og største) navne, som folk tænker på, men i Ethereal Kingdoms tilfælde vil jeg hellere pege på bands som Delain, Epica og Amorphis. Bevares, de indtalte små bidder af spoken word, vi fodres med undervejs, som er så smukt akkompagneret med klassiske instrumenter, minder meget om Nightwish-universet og henleder tankerne på de farvestrålende plakater med Nightwish-citater, der prydede mange tankefulde unge pre-teen/teens i 00erne. Nummeret Beginnings starter også ud i bedste Amorphis-stil, og man fornemmer her, at man skal være vidne til en historie og ikke bare 9 enkeltstående numre. Vokalist Sofia Schmidt viser tydeligt heri, at man ikke bare skal afskrive hende som en rolig skønsangerinde, for de gutturale brøl og ørerivende skrig, hun præsterer, er virkelig kraftfulde. Nummeret Heartchamber er til gengæld et noget mere radiovenligt nummer, og trods skiftet i ”stil” formår hele bandet at beholde feelingen og intensiteten i musikken. Dette nummer kunne nemt være at finde på de internationale lister over bedste symfoniske sange skrevet – for hold da op en magtdemonstration.
Covernummeret ”My Kantele” er en meget flot hyldest til Amorphis, og denne anmelder synes personligt, det er fedt, når bands, som har klare inspirationskilder, hylder disse bands. Dette virker mere oprigtigt end at gemme det væk og benægte det.
Christian Rasmussen, som spiller guitar og sammen med Sofia Schmidt har skrevet numrene, fylder desuden godt i lydbilledet, og det er lækkert at høre en hårdtslående guitar sammen med orkesteret uden, at den drukner i korstemmer og violiner. Bassist Jakob Holm og trommeslager Jon Elmquist Schmidt holder en tight rytmesektion, og det skaber en smuk symfoni med resten af musikken.
Desværre er der enkelte perioder i nogle af numrene, som bliver en smule langtrukne at lytte til, og desværre mister lidt replay-værdi. Det er heller ikke 100% af pladen, som virker lige velproduceret, for i numre som Silent Dance er der enkelte steder, hvor vokalen er mere utydelig end ellers. Måske er det tilsigtet, men det lyder desværre som en fejl.
Beginnings!
Jeg håber dette er begyndelsen på et stort eventyr for Ethereal Kingdoms. Der er nogle begynderfejl, som skal rystes af sig, og noget erfaring som skal tilegnes – helt bestemt. Men det er simpelthen så fantastisk, at der ud af det blå kan opstå et symfonisk metalband i Danmark, hvor undergrundsscenen sædvanligvis er domineret af dødsmetal og metalcore. Jeg tror på, at Ethereal Kingdoms store potientale kan ligge i udlandet, men så længe deres musik også kommer her i Danmark, er jeg skam godt tilfreds!
