Duff McKagan's Loaded - Flatline

Flatline

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Rock
Spilletid:10:07
Antal numre:3

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

’Flatline’ består af tre numre fra Duff McKagan’s Loaded’s seneste album ’Sick’ og jeg kan således ikke udtale mig om hele denne plade, men kun om de tre numre: Flatline, The Slide og I See Through You.

At dømme ud fra disse numre er der tale om forholdsvis lige ud ad landevejen rock, ikke ulig eksempelvis Foo Fighters. Titelnummeret er den mest poppede af de tre sange og går med sit catchy omkvæd og sine nærmest Beatleske vokaler rent ind. Her viser Duff, at han har udviklet sig en hel del som sanger siden dagene i Guns N Roses og hans første solo album, den noget rodede ’Believe in Me’. Pladens andet nummer, ’The Slide’ udmærker sig ved at være mere punket end de to øvrige. Til trods for et forholdsvis godt omkvæd står nummeret dog lidt for stille og er nok pladens svageste. Smagsprøven rundes af med ’I See Through You’ som er det af numrene der minder mest om den musik, som hr. McKagan har spillet i Guns N Roses og Velvet Revolver. Her bliver der budt på rigtig fede trommer og i det hele taget et fedt power rock groove, krydret med lækre guitarfills. Her får bandet for alvor vist, hvor stærke de er, når de får frit løb, hvilket absolut klæder dem.

Det er svært at fælde dom efter kun at have hørt tre numre, men jeg kan generelt godt lide, hvad jeg har hørt. Dog ikke nok til at jeg styrter ud og anskaffer mig hele pladen lige med det første, men jeg vil bestemt gerne høre mere.